Jonas Ervolder Bové søger med sit kunstneriske udtryk at udfordre de konventionelle grænser mellem kantethed/sangbarhed og modernitet/tradition, samt at sammensmelte forskellige aspekter af sit professionelle virke som klassisk slagtøjsspiller med sin brede fundering som sanger og multiinstrumentalist i forskellige sammenhænge, både rytmiske og klassiske.

Jonas har hele sit liv sunget, spillet flere instrumenter og skrevet sange, og begyndte kort før sin gymnasietid også at modtage undervisning i instrumentation og teori, hvilke førte til de første spæde forsøg udi kompositionsmusikken.  

Denne blev videreudviklet i konservatorietiden, hvor han både modtog undervisning af komponist Rasmus Zwicki samt skrev, arrangerede og fremførte musik til flere koncerter og musikdramatiske forestillinger - altid sideløbende med den rytmiske sangskrivning, både i soloprojekter og bands.

Favntagene med og forkærligheden for mange forskellige genrer og udtryksformer siver ind i alle aspekter af Jonas’ musik, hvor de smelter sammen i et legesygt og tilgængeligt udtryk. 

Mekaniko (2018) 

Mekaniko er en trio for fløjte, tuba og slagtøj og er inspireret af mekanikken i et urværk og måden, hvorpå små og store tandhjul, der bevæger sig med forskellige hastigheder, griber ind i hinanden og udgør et samlet hele. Dette illustreres i musikken gennem brugen af polyrytmik, metrisk modulation og forskydninger samt af de lyde, der anvendes i slagtøjet. Melodikken er delvist inspireret af renæssancemusik, og værket kontrasterer således mellem skarp rytmisk præcision og lyrisk sangbarhed. 

Link til video af opførelse i Musikkens Hus, Aalborg: 

https://youtu.be/ryBCe4IuDRI

Nordisk Suite (2016)

Nordisk Suite drager inspiration fra den glasklare melankoli, som man kan finde i den nordiske folketone. Værket er udformet som 3 sange for fløjte og marimba, hvilket også afspejles i både satsernes struktur og det faktum, at melodierne altid er i centrum.

Første sats er en kontinuerlig strøm af toner, der som perler på en snor slanger sig afsted efter hinanden.

Anden sats er en længselsfuld og vemodig sang som fra en ensom hyrde på en bjergside, der i midten af satsen brydes af et nænsomt bølgende hav, som fløjtens toner kan svæve henover.

Sidste sats leger energisk med skæve taktarter og pulsforskydning som en måde at påvirke opfattelsen af de dansende melodiske fraser.

Link til video af opførelse i Musikkens Hus, Aalborg:

https://youtu.be/YoWXjtrY1UE

Dødedans (2018)

At komponere til norske POING var en enormt spændende udfordring, både grundet deres interessante instrumentsammensætning (accordion, saxofon og kontrabas) og deres store genremæssige spændvidde.

Værket drager inspiration fra mange forskellige steder, heriblandt fra både klezmer og Tom Waits, og musikerne spillede på eget initiativ mange af fraserne med et vist element af improvisation over det noterede materiale.

Dødedans beskriver en gravplads, som henstår mørk og fredfyldt, indtil skeletterne dansende gennembryder graven. Dansen er tiltagende hektisk men ophører pludseligt, hvorefter det er blomsterne, der gennembryder jorden. Man mærker nu forårets og håbets komme blande sig med dødedansen, men til sidst ebber det hele gradvist ud og efterlader igen gravpladsen stille og tom.

Lydoptagelse af POINGs uropførelse:

Glass Etchings, 2013 (vibrafon og electronica). 

Travelogue, 2015 (bratsch, cello, fløjte, horn, slagtøj). 

Snow Dance, 2015 (bratsch, cello, fløjte, horn, slagtøj). 

Earth Miniatures, 2015 (bratsch, Horn, Slagtøj). 

Nordisk Suite, 2016 (fløjte, marimba). 

3 Songs of Experience, 2017 (mezzosopran, cello). 

Mekaniko, 2018 (fløjte, tuba, slagtøj). 

Textura, 2018 (solo slagtøj).
Dødedans, 2018 (saxofon, accordeon, kontrabas - skrevet til POING, Norge)

Snøbolt, 2019 (vibrafon, guitar). 

Tapanera, 2020 (violin, cello)

Shut Up & Dance, 2021 (obo, altsaxofon og fagot)