Johannes Andersen begyndte som dreng at komponere på egen hånd og blev 16 år gammel ansat ved regimentsmusikken i Odense. Han fik undervisning i musikteori af Thorvald Aagaard og 1914 blev han elev på musikkonservatoriet, hvor han fik Paul Hellmuth og Carl Nielsen som lærere i musikteori og komposition. Under konservatorietiden blev han knyttet til Tivolis symfoniorkester som trompetist og senere som hornist, og 1925-55 var han hornist i Radiosymfoniorkestret.
Som komponist fulgte Johannes Andersen sine lærere Thorvald Aagaards og Carl Nielsens eksempler med danske sange i tidens folkelige stil – f.eks. hans melodi til Johs. V. Jensens ”Solhvervssang” Vor Sol er blevet kold (1917) der vandt indpas i Folkehøjskolens Melodibog. Men han dyrkede også de større former som opera (Flyvesandet 1929-30) og ballet (Scherzo sarcastico el. Sommerfugle Det Kgl. Teater 1926) samt musik til teater og hørespil.
For orkester skrev Johannes Andersen to symfonier hvoraf den første Danmark (1918) blev opført i Dansk Koncert-Forening året efter, mens en suite fra balletten Scherzo sarcastico (1925) blev opført af Radioorkestret under Fritz Busch. Kammermusikken er repræsenteret med bl.a. en strygekvartet (1928-29) og en kvartet for fløjte, obo, horn og fagot der blev uropført ved Corner Udstillingen i København 1943.[1]
(JBR)
Noter
[1] Opførelsen blev anmeldt af Niels Viggo Bentzon der fremhævede Johannes Andersens dygtige musikerarbejde og håndværksmæssige kunnen, men savnede ”originale tematiske Indfald samt kompositorisk Fantasi i videre Forstand”. (Dansk Musiktidsskrift 1944 nr. 2 s 40-42).
