Komposition er for Anker Fjeld ikke primært et selvstændigt erhverv, men et produkt af hans virksomhed som musiker og af hans menneskelige udvikling. Musikken er for ham et nødvendigt udtryk drevet af ydre eller indre omstændigheder.
Det medfører at Anker Fjelds kompositioner typisk falder i perioder, hvor hans udtryksbehov fortrinsvis kalder på kompositoriske værker og ikke søger andre veje i litterære, praktiske eller sociale beskæftigelser. Anker Fjelds oeuvre er ingen kontinuert udvikling, men spejler personlige, praktiske eller politiske engagementer i forskellige perioder af hans liv. ”Dialog er nødvendigt, med seriøse mennesker, om ikke andet, så med bøger”.
Læreår og tidlige værker -1973
Anker Fjeld grundlagde sin klaverteknik som privatelev hos John Winther og fortsatte uddannelsen som pianist og musikpædagog på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med Helge Nørgaard og Victor Schiøler som lærere 1962-67. Han sluttede sig her til den kreds af studerende, der i det gryende ungdomsoprør protesterede mod den konservative undervisning og det konkurrence-prægede miljø på konservatoriet. Sideløbende havde han snuset til musik- og statsvidenskab, samt virket som repetitør og dirigent i Studenteroperaen.
Efter eksamen hentede John Winther (dengang operasekretær på Det Kgl. Teater) Anker Fjeld til teatret, hvor han virkede som operarepetitør. 1969 forlod han teatret for at leve som fri kunstner. Efter teaterarbejdet var Anker Fjeld kammermusiker, akkompagnetør for bl.a. bassangeren Ulrik Cold og solist, ved koncertturneer i provinsen, men ”også i mange lande i Europa, som man siger, når man har behov for at bekræfte sig selv”, og igennem flere år som tilrettelægger af koncerter på Refugiet Fuglsang på Lolland, frem til 1976.
Sammen med komponister som Hans Abrahamsen, Finn Dornby, Carl Bergstrøm-Nielsen eller Niels Rosing-Schow var Anker Fjeld aktiv i ”Gruppen for alternativ musik” der i årene omkring 1970 afholdt åbne, u-censurerede koncerter som modstykke til Det Unge Tonekunstnerselskabs opførelser af censurerede værker. Anker Fjeld var især virksom som musiker i ”Gruppen”, men komponerede også vokalmusik, bl.a. lieder til tekster af Georg Trakl og kormusik til egne haikutekster efter Hans Jørgen Nielsen. ”Gruppen for alternativ musik” kulminerede med folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til EF (1972), hvorefter Gruppen gik i opløsning og en del af medlemmerne kom til at præge Det Unge Tonekunstnerselskab – Anker Fjeld bl.a. som bestyrelsesmedlen i DUT.[1] I DUT-tiden blev det til et spændende samarbejde med en gruppe instrumentmagere ved en Leg med lyd koncert hvor publikum var orkestermusikere i styrede improvisationer – Ich atm og Tordenbygen, samt en sonate i samarbejde med instruktøren og Jokerteaterlederen Torben Jetsmark.
Under indtryk af bl.a. Vietnamkrigen havde Anker Fjeld genoptaget sit noget anarkistiske engagement i fredsbevægelsen fra teenageårene, ”i atombevægelsen i 60erne, var der længsel, alvor og lange vandreture. Det sidste tog jeg op i det første årti af dette årtusind hvor jeg har vandret omkring 9000 km, især i Holland.”
Han komponerede værker som ”Sange til tekster af Ho Chi Minh” og (i samarbejde med forlaget DEMOS) det collage-prægede musikteaterværk ”Skrigene”, der blev opført ved UNM-festivalen 1972.
Møde med elektronmusikken 1973-79
Forsøgene med musikteater førte til at Anker Fjeld fik kontakt med Danmarks Radios ”Båndværksted”, hvor unge og ældre radiointeresserede og kunstnere fik mulighed for at realisere deres ideer i mediet, med evt. påfølgende radioudsendelse. Første forsøg var radioteaterdigtet ”Paulow stimulus: Giv Agt, Fyr.” efter et strukturalistisk digt fra digtsamlingen ”Tanke”(1971). Det gav blod på tanden til et storstilet projekt: ”4002. Hverdagens lyde” , en revolutions-odysse i Marxbrothers stil, der i årene 1974-75 ekspanderede til et seks-en-halv times forløb, udviklet i samarbejde med en gruppe musikere af hans omgangskreds, samt venstreorienterede amatørteater skuespillere omkring den afdøde filminstruktør John Ernst, vor Samsø. "Monopolet kunne ikke acceptere værket til udsendelse; efter halvandet år i strakt løb og een måned med professionel klipper i radiostudiet, var jeg for træt til at sælge, f.eks. til Børne- og Ungdoms-afdelingen, under en eller anden form, så det endte med at jeg for en ytringsfriheds skyld udsendte revolutionsodysseen på ”Radio Sokkelund”, da radiomediet var givet frit. Ytringsfriheden skulle og skal have sit, godt eller dårligt, succes eller fiasko.”
Springet fra båndværksted til elektronmusik blev taget foråret 1975, hvor Anker Fjeld fulgte et kursus i elektronmusik på Aarhus Universitet og komponerede Hadesmusik, underlægningsmusik til en scene i 4002. Derpå kom han i kontakt med Holstebro Elektron Musik Studie. På HEMS’ store syntheziser komponerede Anker Fjeld musik til kortfilm og sonaten Hvalsange i 1975-76, og han gik så i gang med sin første store elektronmusikkomposition, Greek Alphabeth (1976-86) hvor nogle satser som Gamma er komponerede, mens andre som Zeta er improviserede.
Ved siden af arbejdet i Holstebro med elektronmusik virkede Anker Fjeld som blækspruttemusik-pædagog fra Dragør til Rødovre, bl.a. i den nystartede Københavns frivillige Musikskole. I forbindelse hermed arbejdede han med folkemusik og rytmisk musik, skrev bl.a. en skoleopera Der skal være opera på skolen, samt nedskrev og redigerede sangene i handicapsangbogen ”Sådan er nu jeg!” De mange gøremål og utrygge sociale forhold var mere end Anker Fjelds helbred kunne klare. I 1979 blev han alvorligt syg og måtte afbryde alle engagementer.
Kompositionsstudier 1981-1995
I begyndelsen af 1980’erne tog Anker Fjeld igen fat som pianist og komponist. Han koncerterede bl.a. på Færøerne, og deltog i Boguslaw Schäffers kompositionskurser i Salzburg, hvor han bl.a. komponerede en strygetrio og medvirkede som musiker ved den afsluttende koncert. Det førte til koncentrerede kompositionsstudier hos Boguslaw Schäffer i Krakow 1984: ”I den kolde krigs tid lod jeg mig inspirere af den svensk-danske digter Jørgen Nash Atomelegien i et koncentreret kompositionsprogram, der også førte til elektronmusikballet med palindromtitlen W Naturze nárow - ”kan i stavelseslyd forstås forfra og bagfra på polsk, således at forfra kommenterer bagfra!” - , efter hjemkomst til Danmark genoptog Anker Fjeld 1985 arbejdet med Greek Alphabeth på HEMS.
Da HEMS blev nedlagt 1987 fortsatte Anker Fjeld sit arbejde med elektronmusik i Aarhus, hvor Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM) blev hans ny arbejdsplads. Som stipendiat og med støtte af Komponist Foreningen komponerede han bl.a. Mimesis tragedie for ”klavernonet med elektronisk ramme” (1987) og i 1989 A Pan Story for fløjte og elektronik som led i en skovkoncert i Aarhus bestilt af Statens Kunstfond. Begge værker kombinerer erfaringerne fra dramaturgiske forløb med kombinationen af akustiske instrumenter og elektronik.
Kombinationen af akustiske instrumenter og elektronik åbnede for muligheden for at forene fastlagte, komponerede, forløb med fri improvisation. Denne mulighed blev realiseret i værket 12 Fraktale Ricercari efter Girolamo Diruta, som Anker Fjeld komponerede i samarbejde med Metaphonia ensemblet på DIEM 1993-94 og fuldførte 1994-95 i Karlsruhe.
Udgangspunktet er den italienske renaissancekomponist Girolamo Dirutas orgeltraktat der bl.a. indeholder 12 enkle ricercarer. Disse ricercarer har Anker Fjeld bearbejdet elektronisk med benyttelse af bl.a. mikrotonalitet og samples. Hver ricercare er udgangspunkt for en planlagt improvisation, hvor musikere på akustiske instrumenter eller syntheziser spiller sammen med Anker Fjeld på sampler. Og alle 12 ricercare-improvisationer danner tilsammen en struktureret helhed, hvor ensemblet spiller tutti i ydersatserne, og forskellige instrumenter er ”solister” i mellemsatserne.
Sonologi og slutning 1996-2004
Den tekniske udvikling inden for elektronmusikken hvor computeren fortrængte den analoge syntheziser, inspirerede Anker Fjeld til fornyede studier. 1996-98 gennemførte han et par årskursus i computermusik på instituttet for sonologi ved konservatoriet i Den Haag. Det førte til en række nye værker, bl.a. et værk for 1/8 tone orgel, klaverværket Tombeau du pianiste inconnu – ”Ravel og Couperin anes i baggrunden” samt Après moi for dobbeltkor a capella.
Centralt er her værket Bird – zijn – soul der måske udgør kulminationen på Anker Fjelds årelange bestræbelser på at forene improvisationsmusikkens spontaneitet med kompositionsmusikkens struktur.
Udgangspunktet er en syntheziserkompositionsimprovisation som Anker Fjeld selv har udført. Af denne improvisation har han udvalgt et forløb på ca. et kvarters varighed, der afspilles som grundlag for en klaverimprovisation. Resultatet bliver en ”dobbeltimprovisation”, hvis overordnede form og varighed er fastlagt, men hvis aktuelle forløb skifter med pianist-komponistens spontane indfald under udførelsen.
Der eksisterer tre indspilninger af Bird – zijn – soul som ud over klanglige og formale ligheder har det til fælles, at de alle bærer præg af en artistisk vitalitet og en højt udviklet teknik. Udtryksmæssigt repræsenterer de fordybelser og nuanceringer af de forskellige muligheder der ligger i det grundlæggende materiale – rækkende fra det lyrisk-kontemplative til det dramatisk medrivende. Man fornemmer at Anker Fjeld i disse forløb er tæt på at realisere sit ideal om en musik, der forener den skabende kunstners behov for et umiddelbart udtryk med en praktiske musikers disciplin og beherskelse af materialet.
Tavshed og eksil 2004 –
I 2004 valgte Anker Fjeld at indstille sin virksomhed som komponist og at forlade Danmark til fordel for et fast ophold i Sverige. Årsagerne hertil var flere og skal ikke alle forfølges her. Men medvirkende var frie studier i Paris (Sorbonne Universitet og IRCAM) centreret om forholdet mellem musik og andre – især eksakte – videnskaber i årene 1998-2003. Medvirkende kan også have været at DIEM i 2003 overgik fra at være en selvejende institution og arbejdsplads for komponister til at blive en del af Det jyske Musikkonservatorium og primært et uddannelsesmiljø.
Vel som foreløbigt produkt af musikfilosofistudierne i Paris skrev Anker Fjeld artikler til AMTA, musikafdelingen i World Scientific and Engineering Academy and Society der bl.a. arrangerer konferencer om computerteknologiens betydning for de eksakte videnskaber. Desværre lukkede AMTA ned for et par år siden (2009).
”I 2007 påbegyndte jeg et frit kulturkritisk virke på www.24.dk bl.a. med en fantasiorienteret, men dog dokumentarisk præget roman om hvorfor jeg flygtede til Sverige, men også med kulturkritik af især danske forhold i det første tiår af det nydanske tusind-årsrige, samt musikkritik. Når man løber panden mod en mur, er det bedre at bruge den indvendige side af hovedet, for at forstå hvorfor, end at støde hovedet for meget, med henblik på at blive i stand til at gå i trit med det man finder kritisabelt.”
Det seneste års tid er gået med højskolestudier af filosofi og teologi. Der har jeg fundet en formidlet kontakt med vor vestlige kultur, i dialog med lærere og bøger.
(JBR)
Noter
[1] Anker Fjeld skildrede Gruppen for alternativ Musiks virksomhed i en kronik i Weekendavisen 1973.
