Da Peder Holm 85 år gammel skrev sine erindringer[1] kaldte han sig selv musiker. Det skete med henvisning til komponister som C. F. E. Horneman, Lange-Müller og Otto Malling der havde underskrevet sig som ”musiker”. Men det var vel også i bevidstheden om at tilhøre en gammel musikerslægt hvor hans oldefar var komponisten Vilhelm Holm, der havde skrevet balletmusik til Bournonville, og hans farfar var komponisten og Kgl. Koncertmester Ludvig Holm. Tradition og titel forpligtede.

Allerede som seks årig begyndte Peder Holm at leve op til forpligtelsen. Han fik klaverundervisning af sin ældre søster og blev med årene en udmærket pianist. Som elev på Christianshavns gymnasium fik han bl.a. Gunnar Heerup som lærer og fra den tid stammer hans første kompositioner, bl.a.en  skoleopera Rosamunde der blev opført mens han gik i 4. mellem, og kammermusik. Han debuterede som komponist 1944 med en Concertino for klaver og strygere i foreningen Frit Forum for Musik hvor professionelle musikere opførte værker af unge komponister uden forudgående censur.

Samme år tog Peder Holm studentereksamen og blev optaget på konservatoriet med to hovedfag: Violin med Thorvald Nielsen som lærer og teori (datidens betegnelse for kompositionsundervisning) med bl.a. Knud Jeppesen som kompositionslærer. Han tog konservatoriets ”Store Eksamen” i begge fag og konkurrerede uden held om pladser som violinist eller bratschist i Det Kgl. Kapel og Radiosymfoniorkestret.

En heldigere medkonkurrent, violinisten og bratschisten Eivin Andersen underviste på det nystiftede private musikkonservatorium i Esbjerg hvor man manglede en alsidig teorilærer med fast bopæl i Esbjerg som daglig leder. Han foreslog Peder Holm at tage til Esbjerg som lærer på konservatoriet og repetitør for Vestjysk (amatør-) symfoniorkester, og efter endt militærtjeneste 1949 flyttede Peder Holm med kone og barn til Esbjerg: ”Vi forestillede os, at vi skulle være et par år i Esbjerg, indtil jeg fandt noget i København. Det blev anderledes.”

Peder Holm blev en central personlighed i Esbjergs musikliv. Allerede 1950 dirigerede han for første gang byens symfoniorkester og stod derefter på podiet over 100 gange til afskedskoncerten 1981. På konservatoriet lagde han vægt på den pædagogiske side af undervisningen og tog selv musikpædagogisk eksamen i klaver og violin 1950. 1954 blev han pædagogisk leder af konservatoriet, og ved overgangen til statskonservatorium 1964 blev han direktør og senere rektor – en stilling han beklædte frem til 1977, hvor han ønskede mere tid til at komponere og blev docent i musikteori.

Som pædagogisk leder og direktør for konservatoriet tog Peder Holm initiativ til den almene musiklærer (AM-) uddannelse, og han styrkede i samarbejde med kredsens folketingsmedlem og kulturminister, Julius Bomholt det lokale musikliv ved oprettelse af Vestjysk kammerensemble med ti professionelle musikere, der udover at spille kammermusik var stemmeledere i symfoniorkestret og lærere på konservatoriet.

Med Peder Holm som centrumsfigur og initiativtager blev Esbjerg en forpost i den musikpædagogiske udvikling der bl.a. førte til oprettelsen af de kommunale musikskoler, og Vestjysk Kammerensemble blev model for de regionale kammerensembler, der oprettedes i Jylland og på Sjælland som et vigtigt led i decentraliseringen af dansk musikliv.

Engagementet i det lokale musikliv og i højnelsen af amatørmusikken smittede af på Peder Holms virksomhed som komponist. Instrumentalmusikken for professionelle ensembler præger værklisten frem til 1970, men glider så i baggrunden, mens vokalmusik for amatørkor ofte ledsaget af lokale harmoniorkestre, brass bands eller blandede ensembler bliver fremtrædende. Det førte til værker komponeret til stævner eller festligheder hvor ofte flere hundrede amatører og professionelle deltog i opførelserne, og det førte til talrige bestillinger. Der var brug for Peder Holms musik – ikke så meget til koncerter med ny musik i hovedstaden, men desto mere rundt om i landet og udenlands hvor han fik ry for at komponere musik, som klang godt for stemmerne og kunne spilles af musikerne.

(JBR)

Noter

Peder Holms værkliste begynder med året 1944. Ikke med hans debutværk – Concertino for klaver og strygere, men med to lidt senere kammermusikværker, bl. a. en suite for strygekvartet med kontrabas ad libitum. De klassiske former – suite, kvartet, koncert præger værklisten den første halve snes år sammen med den lyriske kammeropera Våren og trekanten til tekst af skolekammeraten Jørgen Gustava Brandt. At dømme efter anmeldelser og den tidlige klaverkvartet, 1958 er stilen neoklassisk med en fri, dissonansrig tonalitet og en rytmisk nerve der kan minde om Bartok.

Klaverkvartetten markerer slutningen af Peder Holms første periode som komponist. Efter den var han efter eget udsagn ”ved at gå i stå som komponist. Den ny musik i Danmark udviklede sig på en måde, som jeg ikke kunne være med til.” Her tænkes selvfølgelig på påvirkningen fra den internationale avantgarde i Darmstadt og New York som prægede 1960’erne og førte til et skisma i musiklivet. Dertil kom voksende pædagogiske og administrative byrder på konservatoriet hvor Peder Holm fra 1956 var den faktiske leder og 1964 blev udnævnt til direktør. Det levnede ikke megen tid til at komponere uden for ferierne.

Alligevel bragte årtiet nogle af de vægtigste instrumentalværker fra hans hånd. Til Radioorkestrets komponistkonkurrence blev hans Pezzo Concertante, 1964 fremhævet som nr. 2 efter Axel Borup-Jørgensens vinderværk Nordisk Sommerpastorale, og en lytterkonkurrence gav endda Peder Holms værk flest stemmer. Det resulterede i flere bestillinger, bl.a. på Tre orkesterstykker, 1966 til Danmarks Radio og deltagelse i endnu en konkurrence i anledning af Københavns 800 års jubilæum hvor Peder Holm igen blev nr. 2 med orkesterværket Vyl, der blev uropført i Esbjerg.

Også stilistisk betød 1960’erne noget af et nybrud for Peder Holm: På den ene side som en tilnærmelse til de modernistiske idealer hvilket kom til udtryk i hans Strygekvartet nr. 5, 1967, hvor 1. sats bygger på to tolvtonerækker, men i en tonalt forankret og motivisk-tematisk form.

På den anden side som et spirende engagement i amatørmusik i form af korsange, værker for brass band, et syngespil Ingen mad i dag – men i morgen, 1962 skrevet til Vestjysk konservatoriums studerende og en Koncertino for klaver og strygere, 1963 skrevet til Esbjergs kommunale skolemusik.

Tolvtone eksperimenterne blev en enlig svale selv om Den Danske Kvartet tog strygekvartet nr. 5 på turne med 26 opførelser. Amatørmusikken blev derimod det felt som skulle karakterisere Peder Holms virke de kommende år.

(JBR)

Året 1970 betød et skifte i Peder Holms virke som komponist. Han tegnede kontrakt med Wilhelm Hansens musikforlag om en række koncertinoer med de gængse orkesterinstrumenter som solister og orkesterakkompagnement. Det blev kun til to for klarinet og trompet som soloinstrumenter, og de blev begge opført af hans eget Vestjysk Symfoniorkester, som endnu var et amatørensemble med medlemmerne af Vestjysk Kammerensemble som professionelle stemmeledere.

De følgende værker er vokalmusik for kor og/eller solo og instrumentalmusik skrevet på opfordring af professionelle eller amatører. Peder Holm blev efterhånden blev marginaliseret i forhold til den ny kompositionsmusik, men til gengæld blev han en efterspurgt komponist af brugsmusik og lejlighedskompositioner. Det indebar et prestigetab, men Peder Holm var i modsætning til mange kolleger så godt som sikker på at få sine værker spillet. Frustrationerne over at komponere for skrivebordsskuffen blev opvejet af den glæde som kor og amatørensembler havde af hans musik.

Når glæde og efterspørgsel var så udtalt og stor skyldtes det ikke kun, at Holm var en teknisk dygtig komponist, men også at han tog sit pædagogiske engagement med i det kompositoriske arbejde. Hans udgangspunkt var sjældent inspiration, men derimod et omhyggeligt kendskab til opførelsesmulighederne: Hvilke instrumenter var til rådighed, hvad kunne musikere og sangere klare af vanskeligheder, hvor mange begyndere skulle også være med til opførelsen? Den slags oplysninger gav Peder Holm grundlag for at komponere stemmer som de medvirkende fandt udfordrende, men ikke umulige.

Mange værker blev til på denne måde: Klassiske værker som hans strygekvartet nr. 6, 1976 og orkesterværket Nocturne, 1979. Værker eller arrangementer for brass band som 3 stykker og Forspil, begge 1981. Den store samling af SAMMUSIK nr. 1-8 komponeret mellem 1974 og 1989 til FDF/FPF eller musikskoler der bestilte værker, som engagerede flest mulige deltagere i opførelsen. Værker beregnet til kursusbrug f.eks. 2 stykker for 10 horn, 1977. Ikke uden stolthed beretter Peder Holm at ud af de sidste 80 værker, han komponerede mellem 1957 til 1999, var de 70 skrevet på bestilling eller opfordring fra ensembler eller solister.

Satsteknisk betød hensynet til opførelses- og indstuderingsmulighederne at Peder Holm gerne benyttede en kanonteknik, hvor i princippet alle medvirkende synger eller spiller samme melodi, men forskudt tidsmæssigt og i nogle tilfælde også tonalt. Det betød at alle medvirkende kunne lære melodien samtidig og bagefter flettes ud i forskellige grupper med hver sin indsats. Og det gav Peder Holm mulighed for at eksperimentere med mangestemmige polytonale eller modulerende forløb med karakteristiske klanglige resultater.

Et eksempel herpå er den 7-stemmige korsats Solen kender sin nedgangstid, 1980 med tekst fra Psalme 104. Teksten består af to dele: ”Solen kender sin nedgangstid” og ”natten kommer” hvor 1. del er komponeret i fire fraser der synges som kanon, men med tertsvis faldende indsatser så stykket synker fra g-mol over Es-dur, c-mol, As-dur, f-mol og Des-dur til b-mol: Et fald ned i b-tonearterne der klangligt illustrerer det svindende dagslys. Efterhånden som stemmerne bliver færdige med 1. del sætter de ind med 2. del der melodisk består af faldende tertser som samles til cluster-agtige klange og trinvis synker tilbage til den indledende g-tonalitet. Hele stykket slutter med at et børnekor eller en sopransolo gentager den indledende kanonmelodi over korets slutakkord. Stykket er et fornemt eksempel på Peder Holms evne til med enkle midler og sangbare melodier at skabe en korklang der er smuk uden at være banal og udtrykker en tekst meningsfuldt.

Peder Holm anvendte også kanonteknikken i værker komponeret til professionelle udøvere, f.eks. i Kanon for 1-12 celli, 1982 og i klaverværket Caccia, 1985 hvor de tre satser er udformet som rytmiske kanons for hhv. 6, 4 og 5 stemmer. Caccia blev udvalgt af en international jury til Nordiske Musikdages 100 års jubilæums festival i Stockholm 1988 og repræsenterede senere dansk musik ved en svensk festival 1997.

(JBR)

Peder Holm: Værkliste 2011

Peder Holm udarbejdede flere værklister gennem årene: et første udkast fra 1960’erne udelod mange tidlige værker, f.eks. de første strygekvartetter; i 1999 kom en værkliste som særtryk der udelod adskillige lejlighedskompositioner, bl.a. Sammusik 1 og 4-8; nærværende værkliste fra 2011 er tilsyneladende den mest fuldstændige, men også den udelader tidlige værker, f.eks. debutværket Concertino for klaver og strygere fra 1944 og senere værker som Peder Holm ikke ønsker udgivet. Den her anførte nummerering er Peder Holms og angiver den kronologiske rækkefølge uden at gøre det ud for et ”opusnummer”. I enkelte tilfælde er manglende eller supplerende oplysninger tilføjet i skarp parentes [].

1. Serenade f. 3 vl., vla. og vlc., 1944.

1a. Do f. 5 celli, 1986.

2. Suite f. strygere, 1944, Edition S.

2a. Do m. tilføjede blæsere, 1994.

3. 8 børnesange, stemme og pno. (blkfl. eller gui.), 1944.

4. Motiver f. træblæsere, 1945.

5. 8 kanons, 1946, WH.

6. Strygekvartet nr. 1, 1947.

7. Forårsmusik f. pno., 1947.

7a. Do f. ork.

8. Sonate f. org., 1947 [f. pno.] r. 2000 [f. org.], Edition S.

9. Våren og trekanten, lyrisk kammeropera, tekst. Jørgen Gustava Brandt, 1948.

10. Strygekvartet nr. 2, 1948.

11. Miniature suite f. vl. og pno., 1948, Edition S.

11a. Do f. vl. og kammerork., 1977.

12. 4 små stykker f. messingbl., 1948.

13. Lille koncert f. blkfl. og str., 1948, WH.

14. Suite f. bl., pauker og cb., 1949 r. 1954.

15. Bratschkoncert, 1950.

16. Strygekvartet nr. 3, 1951, Edition S.

17. Stormgademusik f. str., 1951, Nordiska Musikförlaget, Stockholm.

18. Violinkoncert, 1952, Edition S.

19. Klaverkoncert,1953, Edition S.

20. 2 høstsange f. mezzosop. og pno., tekst: William Blake og Vilh. Grønbech, 1951.

21. Fantasi f. vla. og pno., 1954, Edition S.

21a. Do f. vla. og ork., Edition S.

21b. Do f. vlc. og pno., 1987, Edition S.

21c. Do f. vlc. og ork., Edition S.

22. Koncert for orkester, 1955, Edition S.

23. Divertimento f. 2 vl. og vla., 1955, Edition S.

23a. Do f. 2 tr. og trb., 1968, Edition S.

24. Preludio, scherzo e fantasia f. ork., 1956, Edition S.

25. Strygekvartet nr. 4, 1956, Edition S.

26. Lille suite f. 5 vlc., 1956, WH.

26a. Do f. 5 vla., 1992, European String Teachers Association (ESTA).

27. Symfonisk dans f. ork., 1957, Edition S.

28. Musik til 5 digte f. mezzosop. og ens., tekst: Birte Arnbak, 1957, Edition S.

29. Homo natus f. mezzosop. og org., tekst: Jobs Bog, 1957, Edition S.

30. Det røde træ f. bar. og pno., tekst: Johs. V. Jensen, 1957.

31. Kvartet f. pno., vl. vla. og vlc., 1958, Edition S.

32. Capriccio f. vl. vlc. og pno., 1959, Edition S.

32a. Do f. ork., Edition S.

33. 3 sange f. bl. kor, tekst: Th. Larsen og Aage Berntsen, 1961, WH.

34. Ingen mad i dag – men i morgen, syngespil, tekst: Henrik Andrup, 1962.

35. Koncertino nr. 1 f. pno. og str., 1963, WH.

36. Pezzo Concertante f. ork. 1964, Edition S.

37. March for Herbert f. brass band, 1965, WH.

38. Tre orkesterstykker, 1966, Edition S.

39. To skitser f. tr., tbn. og ork., 1966, Edition S.

40. Børneremser f. børnekor og instr., 1966, WH.

41. Vyl f. ork., 1967, WH.

42. Strygekvartet nr. 5, 1967, Edition S.

43. Koncertino nr. 2 f. pno. og str., 1967, WH.

44. Forår på Heden f. børnekor og instr., WH.

45. 2 stykker f. blæserkvintet, 1968, WH.

46. Khebeb f. 2 pno. og ork., 1968, Edition S.

[47.] 3 danske korsange f. bl. kor, tekst: Piet Hein og Jørgen Gustava Brandt, 1968-69, WH.

48. Musik f. brass band., 1969, WH.

49. Nocturne f. bl. kor (uden tekst), 1969, WH.

50. Concertino f. tr. og kammerork. [el. pno.], 1970, WH.

51. Concertino f. kl. og kammerork. [el. pno.], 1970, WH.

52. Børnesang f. lige st., tekst: Ole Wivel, 1970, Danmarks børne- og ungdomskorforbund.

53. 6 korsange f. bl. kor, tekst: Ole Sarvig, Per Lange, Paul la Cour, Kumbel, 1970, (nr. 1 og 2 WH) [nr. 2 Dødminde trans. f. sop. og org., 1987, jf. nr. 93].

54. Thi alt kød er som græs, motet f. bl. kor, 1971, WH.

55. Sagn f. lige st., tekst: Erik Knudsen, 1971, WH.

56. 3 præludier f. pno., 1971.

57. 5 sange f. bl. kor, tekst: Benny Andersen, Sung Chih-Wen, Hans-Jørgen Nielsen, Viggo Stuckenberg, 1971, WH.

58. Pikkutikka f. børnegruppe (orff-instr. m.m.) og ork., tekst: Erik Waldeier, 1973, WH.

59. Sammusik I f. børnekor, 3 bl. kor og div. instr. grupper, 1974, WH.

60. [3] Davidssalmer [og et Gloria] f. bl. kor og org. el. brass  band, 1975, WH.

60a. Do f. bl. kor og brass band, 1981.

61. Strygekvartet nr. 6, 1976, Edition S.

62. 2 stykker f. 10 cor., 1977, Edition S.

63. Sammusik II f. brass band, tambourkorps og gruppe, 1977.

64. Festmusik f. messingbl. og slagtøj, 1978, Edition S.

65. Fantasi f. vl. og str., 1978, Edition S.

66. Forårsfumlesvampe f. 3 børnekor og instr., tekst: Signe Aspelin, Piet Hein, 1979, WH.

67. Sammusik III f. brass band, tambourkorps og gruppe, 1979.

68. Nocturne f. ork., 1979, Edition S.

69. Kvintet f. messingblæsere 1980, Edition S.

70. Så og så mange lærker (Sammusik IV) f. 2 bl. kor og div. instr. grupper, 1980.

71. Min sjæl, lov Herren f. lige st. og bl. kor, 1980, WH.

71a. Salme f. ork. (evt.. støttesats til nr. 71), 1981.

72. Pip lille fugl (Sammusik V) f. fortæller, 2 børnekor, bl. kor og div. instr. grupper, 1981.

73. Solen kender sin nedgangs tid f. bl. kor, tekst: psalme 104, 1980, WH,

74. 3 stykker f. brass band, 1981, Edition S.

75. Dengang i Bethlehem f. fortæller, børnekor og ork., tekst: Johannes Møllehave, 1981.

76. Forspil f. brass band og træbl. ad lib., 1981.

77. 4 strofiske sange f. mandskor, tekst: Thøger Larsen, 1980-82, WH.

78. 4 sange for bl. kor, tekst: Ole Sarvig, 1982, WH. [Nr. 1, Kobberblade, trans. f. sop. og org. 1987, jf. nr. 93]

79. Vildering Kongesøn og Miseri Mø, syngespil tekst: Erik H. Madsen, 1983.

80. Bøgelunden f. sang og pno., tekst: Grundtvig, 1983.

81. Den bagvendte vise f. lige st., blkfl., vl. og gui., tekst: Benny Andersen, 1984.

82. Kanon f. 1-12 vlc., 1984, Edition S.

83. Dværgen og andre f. ork., 1984, Edition S.

84. Fire korsange f. bl. kor, tekst: J. P. Jacobsen, 1984, Edition S.

85. Caccia f. pno., 1985, Edition S.

86. Hedeby genganger (Sammusik VI) f. kor, ork. og div. instr. grupper, 1985.

87. 2 sange f. bl. kor, tekst: Benny Andersen og Frank Jæger, 1986, nr. 1 På høje tid Edition Reimers, Stockholm.

88. Siun f. gui., 1986, Edition S. [= guitarst. til nr. 89]

89. Gobelin f. blfl. og gui., 1986, Edition S.

89a. Do f. fl. og gui.

90. Moerlille (Sammusik VII) f. kor og div. instr. grupper, 1987 / 1996.

91. Barnetegning f. lige st., tekst: William Heinesen, 1987, Danmarks børne- og ungdomskorforbund.

92. Køge-mosaik f. lige st., bl. kor, instr. grupper og ork., 1987.

93. 2 sange f. sop. og org., tekst: Ole Sarvig [jr. nr. 78 og 53], 1987.

94. 3 sange f. lige st., tekst: Per Lange og Kumbel, 1987, Danmarks børne- og ungdomskorforbund.

95. 2 sange m. becifring, tekst: Esther Traneberg, Ib Spang Olsen, 1987, Folkeskolens Musiklærerforening.

96. Ode til Aaret f. bl. kor, tekst: Frank Jæger, 1988, Edition S.

97. Sommerstævnemøde f. bl. kor, tekst: Frank Jæger, 1988.

98. Årets børn (Sammusik VIII) f. tre børnekor og div. instr. grupper, tekst: H.C.Andersen, 1989.

99. Koncertino f. 2 vlc. og lille ork., 1990, Edition S.

100. 2 billeder f. bl. kor, tekst: Thorkild Bjørnvig, 1992, Edition S.

101. 4 børnesalmemelodier, 1992.

102. Pyk f. blkfl. SAT, 1994, Musikskolernes Forlag.

103. Concerto grosso f. fl., kl., fg., tr. og str., 1994, Edition S.

104. Fynske stemmer f. bl. kor og ens., tekst: O.C.Føns, H.C.Andersen, S.Michaëlis, Aage Berntsen, 1995, nr. 1-4 Edition S, nr. 5 WH.

105. Gårdhanen og vejrhanen f. fortæller, kor og instr., tekst: H. C. Andersen, 1996, Edition S.

106. Vildering suite f. brass band, 1997, Edition S

107. Ørken og hede f. bl. kor, 1997, Edition S.

108. Og du, mit barn f. bl. kor, 1998, Edition S.

109. Helligdomsbjerget f. bl. kor og ork., tekst: N. P. Lindhart, 1999.

Peder Holm: Peder Holm. Musiker. Privattryk 2011.

DBL 3. udg.

Udvalgte indspilninger:

Portræt
Esbjerg Ensemble, Syddansk Musikkonservatoriums Pigekor, Coro Misto
SMK 002 (2011), CD

Alletiders Jul
Det Fynske Kammerkor, Poul Høxbro, Alice Granum (dirigent)
Intermusic INTCD 067 (1998), CD