Henrik Colding-Jørgensen blev uddannet som kirkemusiker og pædagog på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og studerede samtidigt komposition hos Vagn Holmboe. Dermed blev lagt tre spor, som han har fulgt gennem hele karrieren: Som pædagog virkede han efter nogle år ved Københavns Musikskole på Det Fynske Musikkonservatorium som lærer i musikteori. 1975 blev han organist og leder af kirkemusikken ved kirkerne i Hundige og Kildebrønde på Sjælland og fortsatte der sit pædagogiske virke som kordirigent og –instruktør for kirkernes pigekor.
Som komponist udviklede Henrik Colding-Jørgensen med udgangspunkt i Holmboes lærdom om stoflig økonomi og teknisk konsekvens en gennemstruktureret stil. I 1960’erne og 70’erne placerede det ham blandt de mest konsekvente modernister og førte til en række bestillinger af kammermusik og orkesterværker – bl.a. elektronmusikværket Jeg ved det godt som Danmarks Radio lod ham realisere på elektronmusikstudiet i Stockholm 1973, og orkesterværket til Radiosymfoniorkestret At elske musikken, 1976. Også grafisk notation og aleatorisk musik arbejdede Henrik Colding-Jørgensen med i en række værker, der i 2008 blev samlet i udgivelsen Notations 21.
Men modernismen er kun en side af Henrik Colding-Jørgensens virke som komponist. Som kirkemusiker har han komponeret en række værker især for orgel og kor, der respekterer liturgiske formål og tager hensyn til kirkekorenes formåen. Det har ført til talrige udgivelser og bestillinger bl.a. fra Herning Kirkes Drengekor og NUUKs Nordiske Kor, hvor Henrik Colding-Jørgensen forener den professionelle komponists kriterier for kunst og amatørernes musikglæde.
Centralt i denne dobbelt udvikling står orkesterværket At elske musikken, 1976, der forener de to sider af Henrik Colding-Jørgensens kunst: Hjerne og hjerte. Første del af værket er viet hjernen med afsnittene Eksercitier, Inventioner og Kontrapunkt. Anden del drejer sig om hjertet med afsnittene Pastorale, Notturno, Urbanale, Submarin og Éclat. De to dele spilles som et forløb, der bindes sammen til en symfonisk helhed af strukturelle og stoflige tråde. Hjerne og hjerte er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger, når man komponerer, som Henrik Colding-Jørgensen vil det.
