Michael Nyvang har en usædvanlig varieret baggrund for sit virke. Han er konservatorieuddannet som komponist og saxofonist. Som komponist har han en BMus fra Det Jyske Musikkonservatorium med Per Nørgård og Karl Aage Rasmussen som lærere. Sin udvikling som saxofonist har han baseret på klassisk tradition, og henviser her til sin franske lærer Daniel Deffayet. Også hos Charlie Parker, Sarah Vaughan såvel som Art Tatum og traditionel japansk og afrikansk musik har han fundet inspiration.

Han opdagede tidligt at rollen som “klassisk” komponist ikke gav tilstrækkelige udfoldelsesmuligheder. Som musiker har han arbejdet med improvisation og jazz. I 2012-17 blev tyngdepunktet i hans aktiviteter i stigende grad at spille musik, mere end at skrive musik; også som forfatter har han ambitioner.

Efter årtusindskiftet flyttede Nyvang til Paris, hvor han boede og arbejdede de næste ti år. Her udfoldede han et sammensat virke som event-koordinator og kopist, ikke mindst for den græsk-franske komponist Georges Aperghis. Som komponist arbejdede han med studie produceret musik og partiturmusik for digter og skuespiller Christophe Huysmann.

I 2014 producerede Michael Nyvang en koncert med percussionist og sangskriver Djanuno Dabo fra Guinea-Bissau i samarbejde med Verdenskulturcentret. Koncerten blev en udsolgt succes. Opmuntret forsøgte Nyvang at gentage successen og få udgivet Djanuno's musik i 2016/17. Trods positiv feedback lykkedes det ikke. Det politiske klima var skiftet i Danmark; det var nu sværere at få tilskud til dansk-afrikanske projekter.

Skuffet og udmattet trak Michael Nyvang sig væk og påbegyndte et studie i astrofysik og matematik på Københavns Universitet for at arbejde med et mere lettilgængligt område end musik.

Som komponist begyndte han i 2017 at arbejde på abstrakte kompositioner, med udgangspunkt i OEIS.org - the online encyclopedia of integer sequences - som Nyvang stiftede bekendtskab med via korrespondance med matematikeren Niel Sloane.

Hvad skriver jeg om en musik som er til som vision og i sammenhæng med et hele? En forklaring skal række over et væld af afgrænsninger med hvilke vi hver især forsvarer os mod al verdens lige-gyldighed? Med hvilken vi hver især valeuriserer den del vi selv har med at gøre som en naturlig impuls til selvopretholdelse. At invitere nyt indenfor sker af underfundigt snirklede veje, og igennem snørklede overspring. Kun således kan vi forsvare at netop dette nye vi fandt skal passe ind i vores lytte-cuisine lige nu.

Hvordan skulle jeg med ord kunne formidle at “The lost song books” ligesom er en stemme afkoblet fra tiden svævende i verdensrummet omkring fjerne stjerner, eller at “Modal rituals” er en komposition med temaer, der er konkrete; omend de er musikalsk overleverede og ikke nedskrevne? Hvem ville kunne forstå pointen i at orkestret ikke skulle dirigeres men hver musiker ved at lytte, ikke til sig selv men de andre, ikke desto mindre skulle være istand til at spille komponistens musik således som den er tænkt, således som den overleveres.

Og til hvem ville det tale, hvis jeg fortalte at “Angel chaser” måske handler om en engle-jager, der med trætte garvede ansigtstræk, en læder taske og bue og pil og store læderstøvler vandrer gennem bjerge af cumulusskyer på jagt?

Når jeg så forstår, har jeg netop talt mig varm, at man bedre “kan lide jazz” eller at “det ikke er improvisation”, hvis det skal være på en bestemt måde, og lyde rigtigt hele tiden; at man ikke kan forstå dette at man kan “spille forkert” trods det at der ingen instruktion til hvad “rigtigt” er gives. Og at det ej heller er en komposition, hvis det bitmønster der nedfældes definerer informationen om det opfundne på andre måder end ved en traditionel notation: Lyd og node adskiller sig jo kun i det at en node skrives ud på en printer i en geometrisk rumdimension, mens en lyd skrives ud på en højtaler i en tidslig?

Til hvem taler jeg da, og om hvad?

LOOP (2016)

Han læste begyndelsen, og faldt så i staver. Blev en smule ærgerlig, læste så begyndelsen igen, og faldt atter i staver. Han sukkede, bladrede lidt på må og få i bogen, vendte den, læste bag på, igen, så på bindet, og lagde den så fra sig. Han havde lyst til at læse den. Han læste begyndelsen, og faldt atter i staver. Han nåede en smule længere denne gang! Kun en halv side var der til det nærmeste naturlige afsnit, han havde tabt tråden dog, og læste begyndelsen forfra. Han stoppede, og bladrede igen på må og få, kiggede på slutningen, det gav ikke mening. Han havde lyst til at læse bogen. Han læste begyndelsen, og faldt så i søvn. Klokken var næsten 4, da han vågende, det gryende dagslys, og fuglene, havde vækket ham. Han havde lyst til at læse bogen. Han læste begyndelsen, og skulle på toilettet. "Kan det vente, at barbere sig?" - han betragtede sit spejlbillede. At man stadigvæk bliver overrasket, og vil rette på noget, efter mange år? Barbering kunne vente mente han. Han havde lyst til at læse bogen, og begyndte forfra, læste begyndelsen igen. Denne gang meget omhyggeligt, med fingeren ud for hver linie. Han var der næsten, da han forstod han havde glemt begyndelsen; han kunne kun huske den sidste side. Han bladrede tilbage, med fingeren som bogmærke holdt han pladsen, det vundne territorium skulle ikke tabes, og læste begyndelsen igen. Han faldt i staver. Og måtte tage det hele forfra mente han. Han sukkede vredt, rejste sig. Han havde lyst til at læse bogen. "Måske skal jeg lidt ud?!" tænkte han ved sig selv. Han gik, luften var frisk, han gik den samme tur, som altid, luften var frisk, og han kom tilbage, mens den stadig var frisk. Han hængte jakken på plads. Og læste begyndelsen igen, han greb sig i at stirre apatisk på billederne. På billederne? Hans tanker måtte igen være vandret, der var ingen billeder i bogen. Han må have døset, morgentræt, drømt en smule. Han havde drømt noget af bogen, den var god husker han. Han havde lyst til at læse bogen. Han læste begyndelsen igen, og denne gang for at sikre sin fulde opmærksomhed, oversatte han det til fransk, og læste højt. Sådan tænkte han, sådan skal man gøre, sådan gør man! Den var ikke lige så god på fransk som det han havde drømt, det irriterede ham, hvordan kan det han måtte have drømt ikke være med i bogen, det burde det, det var mere spændende. Han stoppede, det var den drømte udgave han måtte vide hvordan endte! Pokkers, tænkte han, han lagde bogen fra sig. Hvad nu?! Han prøvede at huske, gik lidt omkring, og greb så en bunke papir, og begyndte at skrive. Noget med, tænkte han, noget med en bog, ja det var det! Han skrev "Han læste begyndelsen, og faldt så i staver".  Novelle af Michael Nyvang

GENOPDAG AKUSTISK MUSIK
Mennesket og instrumentet, intet andet.
Det drejer sig om musikeren og dennes instrument. Saxofonen, klaveret, kontrabassen, guitaren og så videre. Det musikalske mesterskab, at kunne skabe en melodisk, klanglig og formskabende intensitet udelukkende med sit instrument, og sin krop, i et fællesskab med andre mennesker. Uden elektronik, PA anlæg eller mikrofoner.

Se mere på Michael Nyvangs blog https://blog.nyvang.com

Monument over vor verdens ensomhed (1993) (58')

Musik for virtuelt orkester (1995) (elektro-akustik) (42')

Se også https://nyvang.com/pose/da/video/ for diverse video og lyd