Georg Høeberg var barnebarn af H. C. Lumbye og voksede op i et hjem, hvor musikken spillede en stor rolle.
Georg Høeberg blev 15 år gammel optaget på konservatoriet. Her studerede han violin samtidig med sin ældre broder Ernst, der spillede cello. Begge blev sammen med den yngre broder Albert knyttet til Det Kgl. Teater. Ernst blev cellist og Georg violinist i Det Kgl. Kapel, mens Albert blev teatrets førende baryton gennem en årrække.
Georg Høeberg fortsatte sine violinstudier i Tyskland hos Joachim-eleven Karl Halire og begyndte også at komponere.
1899 modtog han det Ancker’ske legat og studerede komposition i udlandet. 1901 forlod Georg Høeberg Kapellet. Herefter virkede han som violinlærer på konservatoriet, kammermusiker (især sammen med Louis Glass) og efterhånden også dirigent, bl.a. i Dansk Koncert-Forening (1910-14).
Hovedparten af Georg Høebergs kompositioner stammer fra årene mellem 1900 og 1914. hvor han efter Frederik Rungs død igen blev knyttet til Det Kgl. Teater – nu som kapelmester. Efter Carl Nielsens afgang fra teatret 1914 var Georg Høeberg eneste kapelmester frem til 1925. Derefter delte han posten med Johan Hye Knudsen frem til 1930, hvor han tog sin afsked efter en konflikt med teatret.
Georg Høeberg blev en efterspurgt dirigent både i Danmark og udlandet, hvor han i 1930’erne bl.a. dirigerede i Göteborg og Stockholm. Han genoptog ligeledes komponistgerningen, men kun i beskedent omfang.
Betydning
Georg Høebergs virke som Kgl. Kapelmester overskygger hans virke som komponist og kammermusiker.
Efter den glansfulde tid med Johan Svendsen som leder af Kapellet havde teatret været inde i en nedgangsperiode med Frederik Rung og Carl Nielsen som kapelmestre. Det vendte med Georg Høeberg. Han tilførte repertoiret en række nye internationale hovedværker som Richard Strauss’ Elektra og Rosenkavaleren, Mussorgskijs Boris Godunov eller Debussys Pelléas og Mélisande i ”fremragende indstuderinger” (iflg. Richard Strauss).
I egenskab af Kgl. Kapelmester blev Georg Høeberg også lærer i orkesterdirektion for den senere Frederik IX. Det var med til at skabe en sådan aura om hans kapelmestervirke, at hans kompositioner overhovedet ikke omtales i Dansk Musiktidsskrifts fødselsdagsartikler fra hans 70- og 75-års dag.
(JBR)