Gustav Helsted blev født ind i Københavns musikliv - som søn af komponisten og dirigent ved Det Kgl. Teater Carl Helsted og nevø til komponisten Edvard Helsted.

Allerede som ung komponerede Gustav Helsted på egen hånd. Efter faderens ønske fik han en handelsuddannelse, før han 1879 blev optaget på musikkonservatoriet med Gade som kompositionslærer. Her blev orglet Gustav Helsteds foretrukne instrument.
Han blev inspireret af den moderne franske orgelmusik, af César Franck og Widor, da han 1885 fik det Anckerske legat og bl.a. opholdt sig i Paris.

Organist

1891 blev Gustav Helsted organist ved den nybyggede Jesuskirken i Valby. Brygger Jacobsen havde udstyret kirken med et fremragende orgel bygget af tidens førende franske orgelbygger, Aristide Cavaillé-Coll.
På dette instrument gav Gustav Helsted det følgende kvarte århundrede talrige ”Orgelforedrag”. Han spillede her de klassiske mestre og introducerede ny fransk orgelmusik – især César Francks værker.

Ved Otto Mallings død 1915 blev Gustav Helsted Københavns domorganist i Frue Kirke. Som lærer på konservatoriet fra 1893 underviste han mange af 1900-tallets store danske organister.

Organisationsmand

Gustav Helsted hørte til den radikale fløj af dansk musikliv i slutningen af 1800-tallet. Her fik han gavn af sine erfaringer fra handelslivet, og han nød i høj grad sine kollegers tillid. Gustav Helsteds beskedne og stilfærdige, men pragmatiske og effektive natur gjorde ham til en central figur i organiseringen af musiklivet omkring 1900:
Sammen med bl.a. Carl Nielsen stiftede han den radikale kammermusikforening Symfonia.
1901 stiftede han sammen med bl.a. Otto Malling Dansk Komponistsammenslutning og Dansk Koncert-Forening, hvor han var formand og lejlighedsvis dirigent gennem mange år.
Han var medstifter af Dansk Tonekunstnerforening (1903) og bestyrelsesmedlem i Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik.

(JBR)

Skønt Gustav Helsted var centralt placeret i musiklivet som organist og organisationsmand var han noget af en enspænder som komponist.

Hans musik ligner ikke nogen anden dansk musik fra samtiden og kun lidet udenlandsk. Ord som ”vanskelig” eller ”bizar” er hyppige i samtidens omtaler af den. Da Gustav Helsted selv var yderst tilbageholdende med at fremme sine egne værker, blev den kun sjældent opført og trykt i hans egen levetid. Men det afholdt ham ikke fra at komponere.
Værklisten omfatter over 30 opusnumre samt en del værker uden opustal. Den rummer foruden operaen Stormklokkerne (som Gustav Helsted arbejdede på i en halv snes år fra 1900 til 1911 men aldrig fik opført), symfonier og koncerter. Dertil kommer korværker som Gurresange til tekst af J. P. Jacobsen for soli, kor og orkester fra 1888-90 (en halv snes år før Schönbergs Gurre-Lieder), samt kammermusik, klaver- eller orgelværker og sange.

(JBR)

Gustav Helsted lagde stort ud som komponist: en symfoni i d-mol opus 2 som han selv dirigerede ved uropførelsen i Koncertforeningen 1883, og en strygekvartet i a-mol op. 3 (1884).

Gustav Helsteds første udgivne orkesterværk var en Romance for violin og orkester i G-dur opus 11 (1888).



At dømme efter den er hans udgangspunkt nogenlunde i pagt med tidens stil: præget af en stabil tonalitet, der krydres af raffinerede harmonier og bratte modulationer, og af en fri rhapsodisk form.

Senere kommer værker som koncerterne for violin (nr. 2 i h-mol op. 27 1900-1909) og for cello (C-dur op. 37 1919). Disse værker viser en udvikling mod en motivteknik der undviger klare temaer men gennemsyrer en hel sats i næsten alle dens momenter.

Den klare differentiering mellem en melodi i forgrunden og et akkompagnement i baggrunden udviskes. I stedet skabes et mangestemmigt kammermusikalsk spil mellem solist og orkester. Fornemmelsen af en fast tonalitet går tabt under konstant skiftende modulationer.
Man forstår at samtiden opfattede denne musik som ”bizar”, men man fascineres også af den koncentration og fantasirigdom, som Gustav Helsted lægger for dagen.

Læs mere om Gustav Helsteds 2. violinkoncert her

(JBR)

Gustav Helsted’s 2. violinkoncert var et af de værker som nåede en vis udbredelse i hans egen levetid. Det blev uropført 1909 i Dansk Koncert-Forening og blev også spillet under den Baltiske Musikfest i Malmö 1914.

Sammenlignet med værker som Carl Nielsens 3. symfoni Espansiva og hans Violinkoncert (begge komponeret 1910-11 og uropført 1912) eller Rued Langgaards 1. symfoni Klippepastoraler (komponeret 1909-11 og uropført 1913) er Gustav Helsted’s violinkoncert et langt mere radikalt værk:

Første sats er gennemsyret af motivudviklinger som hovedsageligt foregår i orkestret med flittig brug af soloblæserne. Imens omspinder og ornamenterer soloviolinen orkestrets stemmer i virtuose udfoldelser, som hyppigt når instrumentets højeste leje.
Egentlige temaer der kan etablere klare kontraster og fastslå tonearten h-mol, er der ikke tale om. De konstante modulationer og tonale udvidelser forhindrer, at man fornemmer en fast toneart i lange perioder.

En udfordring

Alle tre satser spilles attaca med overledninger. Det medfører at koncerten fornemmes som et langt forløb. Den langsomme 2. sats udgør et lyrisk åndehul, mens 3. sats er en hurtig finale med rondotræk og overvejende rytmiske motivudviklinger.

Resultatet er et forløb der virker som en udfordring for lytteren, men ikke på grund af komponistens manglende færdigheder. Koncerten er raffineret skrevet: fremragende instrumenteret og præget af gennemført stoflig økonomi og harmonisk opfindsomhed. Den holder på én gang fast i den senromantiske æstetik og rager ind i det 20. århundredes kompositionstekniske nyskabelser.

Gustav Helsted er en isoleret, men dybt original skikkelse i århundredeskiftets danske musik. For spændende til at blive glemt.

(JBR)

streaming

Musikken er venligst stillet til rådighed af Danacord

Efter wikipedia

Ouverture i c-mol (firhændig klaver 1875)

Scherzo i c^#-mol (for 2 klaverer/ottehændig 1880)

Strygekvartet i h-mol (1881)

op. 1 Erotiske Sangtekster (sang og klaver 1883)

op. 2 Symfoni nr. 1 i d-mol (1883)

op. 3 Strygekvartet nr. 1 i a-mol (1884)

Romance i G-dur (violin og klaver 1884)

Romance i A-dur (violin og klaver 1885)

op. 4 En Kærlighedshistorie (klaver 1886)

op. 5 Paa Fodtur en Sommerdag (suite for orkester 1885)

op. 6 Klavertrio i e-mol (1886)

op. 7 Seks Sange (1886)

op. 8 Violinkoncert i C-dur (1887)

op. 9 En Bryllupsfest (orkestersuite 1887)

op. 10 Suite nr. 2 i A-dur (orkester 1887)

op. 11 Romance for violin og orkester i G-dur (1888)

op. 12 Fem sange (1889)

op. 13 Sonate i A-dur (violin og klaver 1889)

op. 14 Fem Fantasistykker (klaver 1889)

op. 15 Gurresange (soli, kor og orkester 1889)

op. 16 Fantasisonate i e-mol (orgel 1890)

Sørgemarch i c-mol - In memoriam Niels W. Gade (orkester 1891)

op. 17 Trio i C-dur (violin, bratsch og cello 1891)

op. 18 Decet i D-dur (blæserkvintet, strygekvartet og kontrabas 1891)

op. 19 Strygekvartet nr. 2 i c-mol (1891)

op. 20 Sonate nr. 2 i G-dur (violin o gklaver 1892)

op. 21 Strygekvintet i E-dur (1895)

op. 22 Symfoni nr. 2 i E-dur (1886)

op. 23 Sange af J.P. Jacobsen (1896)

op. 24 Strygekvartet nr. 3 i F-dur (1898)

op. 25 Abels Død (soli, kor og orkester 1895/1912)

op. 26 Strygesekstet i E-dur (1892/1907)

Præludium i A-dur (orgel 1900)

op. 27 Violinkoncert nr. 2 i h-mol (1900/1909)

op. 28 Dansemusik (damekor og firhændig klaver 1905)

op. 29 Orgelsonate i D-dur (1906)

op. 30 Vort land (soli, kor og orkester 1907)

op. 31 Stormklokken (opera 1900/1911)

Romance i G-dur (cello og klaver 1907)

24 sange (1899-1907)

Romance i F-dur (violin og klaver 1909)

Præludium i G-dur (orgel 1915)

Suite for Strygeorkester (1919)

Gud Helligaand! opfyld - (kor 1920)

Sne (kor og orkester 1921)

op. 32 Sommer i Gurre (digt af Holger Drachmann)

op. 33 Strygekvartet i f-mol (1922)

op. 35 Cellokoncert i C-dur

Marche funèbre (P. S. Kröyers begravelse - orgel)

Gerhard Lynge: Danske Komponister i Det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917 s. 497-506
Wilhelm Behrend: Gustav Helsted i Tidsskriftet MUSIK VIII nr. 4 (1924). Nekrolog med ufuldstændig værkfortegnelse.
Wilhelm Behrend i DBL2 bd. 10 1936.
Børge Saltoft i Sohlmans musiklexikon 2. udg. 1976.

Udvalgte indspilninger:

Romance for violin og orkester i G-dur opus 11
Sønderjyllands Symfoniorkester, Karsten Dalsgaard Madsen (violin), Giordano Bellincampi  (dirigent)
Harmonius Families, Vol. 5 
Danacord, DACOCD 537 (2007) CD
Link til Danacord

Concerto for violin and orchestra in B minor, op. 27
Sønderjyllands Symfoniorkester, Kai Laursen (violin) Carl von Garaguly,  (dirigent)
26 Danish Violin Concertos, Vol. 3
Danacord, DACOCD 466, CD
Link til Danacord