Ludolf Nielsen voksede op på landet hvor hans fader var gårdejer. Allerede som barn viste han musikalske anlæg og fik violinundervisning hos den lokale spillemand. Familien lagde vægt på at sønnerne skulle have gode uddannelser. To af hans brødre blev hhv. læge og dyrlæge, og otte år gammel blev Ludolf Nielsen elev hos musiklærere i det nærliggende Næstved. Han begyndte snart at spille til fester, og drømmen om at blive professionel musiker blev virkeliggjort, da han som 16-årig kom til København og blev elev af den senere koncertmester i Det Kgl. Kapel Ludvig Holm.

1895 vandt Ludolf Nielsen en friplads på musikkonservatoriet. I tre år fik han undervisning i violin, klaver og teori af bl.a. Valdemar Tofte, og umiddelbart efter afgang blev han ansat i Tivolis orkester. Fra disse år stammer hans tidligste kompositioner, foruden sange og småstykker for klaver eller violin korværket Sommeraften til tekst af Johannes Jørgensen, det blev uropført 1898 "ved Konservatoriets Examen under egen Direktion".

I Tivoli og om vinteren ved Palækoncerterne virkede Ludolf Nielsen de kommende ti år som solobratschist og lejlighedsvis også som dirigent, ligesom han var med til at stifte Bjørvig kvartetten. Men samtidig gjorde han sig gældende som komponist. Strygekvartet nr. 1 (JC nr. 14[1]) blev uropført 1900. 1902 blev den symfoniske digtning Regnar Lodbrog (JC nr. 17, 1901) uropført i Tivoli af Joachim Andersen. Og året efter dirigerede han selv uropførelsen af sin 1. symfoni (JC nr. 20, 1903) i Dansk Koncert Forening.

Frugtbare år

Skønt autodidakt som komponist var Ludolf Nielsen et talent, man satsede på. Han fik et rejselegat der førte ham til Leipzig 1903-04. Her blev hans symfoniske billede Sommernatsstemning (JC nr. 21, 1903) uropført, og et af tidens førende forlag, Breitkopf & Härtel, udgav hans to første strygekvartetter (JC nr. 14, 1900 og JC nr. 23, 1904). Tilbage i København fortsatte strømmen af kompositioner og hurtige uropførelser med bl.a. soloværker for violin og cello og den symfoniske suite Fra Bjærgene (JC nr. 25, 1905), og 1907 vandt Ludolf Nielsen den af Asger Hamerik udskrevne komponistkonkurrence med sin Koncertouverture(JC nr. 30, 1906).

Det blev belønnet med et treårigt kunstnerstipendium fra staten og Det Anckerske Legat. Ludolf Nielsen stoppede karrieren som orkestermusiker, giftede sig og tog på kombineret bryllups- og studierejse til Tyskland, Østrig og Italien.

Efter hjemkomsten slog parret sig ned i (dengang endnu) landlige omgivelser i Hellerup, og nu fulgte en række frugtbare år frem til udbruddet af 1. verdenskrig. Ludolf Nielsen var flittig og komponerede sange, klavermusik og orkesterværker i rigt mål. Men han var også ambitiøs og sigtede højt: Med operaerne Isbella (JC nr. 31,1903 - 07) og Uhret (JC nr. 52, 1908-11) prøvede han at etablere sig som musikdramatiker. Og med symfonierne nr. 2 (JC nr. 39, 1909) og nr. 3 (JC nr. 58, 1911-13) søgte han at realisere den senromantiske drøm om musikken som formidler af en filosofisk livsanskuelse.

(JBR)

Ludolf Nielsens drøm om musikken som formidler af en filosofisk livsanskuelse nåede et højdepunkt og afløstes af en brat opvågnen med værket Babelstårnet for soli, kor og orkester (JC nr. 62, 1912-14). Han fuldendte partituret i august 1914 – den måned hvor Tyskland invaderede Frankrig og 1. verdenskrig brød ud. Babelstårnet var Ludolf Nielsens vision om en ny verdensorden hvor spliden mellem mennesker og nationer, som ifølge den bibelske beretning blev indledt med bygningen af Babelstårnet, afløses af ”en Guldalder, hvor alle gode Magter har sejret, og Verden er blevet lutter Fred og Lyksalighed.”[1]

Konfrontationen med krigens barske virkelighed og frygten for at Danmark skulle blive inddraget i kampene virkede lammende på Ludolf Nielsen. Han gled ned i en slags depression og ”kunde ikke skrive noget i de Aar, da Krigen hærgede. Det var saa stærkt.”[2] Ludolf Nielsen engagerede sig i frimurer ordenen hvilket førte til nogle værker til ordenens loger. Og da han efter krigen for alvor kom i gang igen som komponist, var drømmen om en livsanskuelsesmusik skrinlagt. Og dermed de tidligere års symfoniske og musikdramatiske ambitioner.

Den sidste snes år af Ludolf Nielsens liv fra verdenskrigens afslutning til hans død i 1939 var fattige på ydre begivenheder. Han levede stilfærdigt i Hellerup – fjernt fra Københavns mylder og musiklivets magtkampe – som uafhængig komponist og i stigende grad som søgt kompositionslærer for bl.a. Launy Grøndahl. Den længe ventede opførelse af operaen Isbella på Det Kgl. Teater i 1915 førte til endnu en stor opgave for teatret: Musikken til balletten Lackschmi (JC nr. 78, 1919-21) over et indisk tema fra en af Karl Gjellerups romaner. Den blev en succes og holdt sig på repertoiret gennem flere sæsoner. Men en ny ballet over H. C. Andersens Rejsekammeraten (JC nr. 87,1928) blev ikke opført, og planerne om en 4. og 5. symfoni og nye operaer blev ikke realiseret.

I stedet vendte Ludolf Nielsen tilbage til ungdommens naturlyriske orkestersuiter og komponerede sange og korværker samt endnu en strygekvartet nr. 3 (JC nr. 76, 1916-20). Takket være Launy Grøndahl blev en del af denne musik spillet i radioen. Nogle år virkede han desuden som konsulent for musikchefen, ligesom han arrangerede værker for Radiosymfoniorkestret (bl.a. Kunzens G-dur symfoni) og komponerede musik til hørespil. Men ved hans død 1939 var han glemt af de fleste, og først i de seneste år er hans værker langsomt begyndt at blive vurderet efter fortjeneste.

(JBR)

Som komponist var Ludolf Nielsen eklektiker. Frem for at finde originale kompositionsteknikker eller hidtil uhørte klange tilegnede han sig med eminent virtuositet samtidens udtryksmåder og kombinerede dem til en stil, der var personlig uden at være original. På det punkt er han modsætningen til sin ti år ældre navnebroder, Carl Nielsen, der var dybt original uden at være nogen fremragende tekniker som komponist.

For eftertiden betød det at Ludolf Nielsen blev rubriceret som ”senromantiker” og afskrevet i en tid, hvor begreber som ”romantik” og ”virtuos” ofte blev brugt nedvurderende. Men Ludolf Nielsens musik er bedre værd end som så. Fra sin plads forrest i Tivoli- og Palæorkestrets bratschgruppe og som altid vågen tilhører lærte han ikke kun klassikernes og romantikernes, men også nye internationale komponisters værker at kende. Repertoiret var stort og omfattede foruden nordiske komponister som Sibelius, Stenhammer og Hugo Alfvén franskmænd som Debussy og Ravel, spaniere som Albéniz og Granados, tyskere som Richard Strauss og Max Reger, ungarere som Bartók og Kodaly eller russere som Rachmaninov og Glazunov for blot at nævne nogle af de mest hyppigt opførte komponister fra Ludolf Nielsens egen generation.[1]

Inspirationen fra disse og andre kollegers musik blev indlejret i Ludolf Nielsens egne værker som et væld af udtryksmuligheder og nuancer. Dermed blev han i årene frem mod 1914 stedse bedre til at udtrykke sine følelser præcist og nuanceret. Det præger genrevalget: De tidlige års interesse for strygekvartetter og sange bliver overskygget af orkesterværker og musikdramatik. De store former og det store orkesterapparat rykker i forgrunden, og under denne proces fortættes det illustrerende og stemningsskabende udtryk til det psykologisk og filosofisk indtrængende.

Kerneværket i udviklingen bliver symfonien. De tidlige års orkesterværker som Regnar Lodbrog (JC nr. 17, 1901), Sommernatsstemning (JC nr. 21, 1903) og den 4-satsede suite Fra Bjærgene (JC nr. 25, 1905) der henter inspirationen fra komponistens omverden, afløses af værker, hvor inspirationen kommer indefra: Koncertouverture (JC nr. 30, 1906), Romancer for cello eller violin og orkester (JC nr. 27, 1905) og (JC nr. 35, 1908) og især de tre symfonier nr. 1 (JC nr. 20, 1903), nr. 2 (JC nr. 39, 1907-09) og nr. 3 (JC nr. 58, 1911-13).

Læs mere om Ludolf Nielsens symfonier

Ved siden af disse store værker komponerede Ludolf Nielsen sange og klaverværker der fandt et betydeligt publikum. Nogle af dem er fordringsløse salonstykker beregnet til publikums hjemmebrug. Andre er mere personlige som sangcyklussen Erotiske Stemninger (JC nr. 45, 1910) hvor Aarestrups tekster udgør et forløb fra flirt og forelskelse til kærlighedstab og sorg.
Lyt til Erotiske Stemninger:

Syntesen af disse to linjer i produktionen er Ludolf Nielsens hovedværk: Babelstårnet (JC nr. 62, 1912-14) for soli, kor og orkester til tekster af kvindesagsforkæmperen Gyrithe Lemche. Her udtrykker komponisten digterens vision af en utopisk verden hvor samdrægtighed og fred har afløst konkurrence og krig. Ludolf Nielsen levendegør visionen med symfoniske midler der først skildrer de konflikter, som på Jahves bud rammer folkeslagene i deres stræben mod guddommelighed. Og som kontrast hertil i værkets 2. del udmaler den harmoni der råder, hvor åndelige værdier har afløst materiel stræben.
Lyt til Babelstårnet, 2. del:

(JBR)

I verdenskrigens myrderier med millioner af døde og lemlæstede ofre fortonede Babelstårnets vision af en ”Guldalder” sig til ”et Fremtids-Ideal, som ligger maaske Hundreder eller Tusinder af Aar frem i Tiden”[1]. Ludolf Nielsen måtte erkende at hans idealer var ude af trit med tiden, og også med publikums ønsker. 3. symfoni og Babelstårnet blev opfattet som ”bredt opbyggede, noget tunge Værker, … med nogen Tilbøjelighed til filosofisk præget Programmusik”[2]. Erkendelsen fik ham til at gå i stå som komponist nogle år, og først efter krigen kunne han komponere igen. Nu med udgangspunkt i kammermusik, sange og naturlyriske orkestersuiter. Trods flere forsøg lykkedes det ham ikke at fuldende nye symfonier.

Men det betød ikke at Ludolf Nielsens sene værker blev mindre personlige, eller at hans udvikling som komponist standsede. Tværtimod er et af de første store værker efter kompositionspausen, den 3. strygekvartet (JC nr. 76, 1916-20), et af hans mest personlige og præget af hans forældres død under den spanske influenza-epidemi som rasede i Danmark 1920.

Læs mere om Ludolf Nielsens strygekvartetter

Årene efter 1. verdenskrigs udbrud bragte Ludolf Nielsen få glæder og mange skuffelser i hans forsøg på at vinde fodfæste som teaterkomponist. Det begyndte med en glæde: Hans enakts opera Isbella (JC nr. 31, 1903-07) blev omsider opført på Det Kgl. Teater 1915 med succes. Men hans næste opera – Uhret (JC nr. 52, 1908-11) – ventede forgæves på at blive opført, og hans tredje opera – Lola (JC nr. 75 (1916-20) – kom heller aldrig på scenen. Ludolf Nielsen måtte nøjes med at komponere scenemusik bl.a. til Svend Rindoms Golgatha (JC nr. 71, 1921) og efter Statsradiofoniens oprettelse ledsagemusik til hørespil.

Størst succes havde Ludolf Nielsen som balletkomponist med Lackschmi (JC nr. 78, 1919-21) der blev opført på Det Kgl. Teater 1922 og holdt sig på repertoiret i tre sæsoner. Temaet er et indisk sagn hentet fra en af Karl Gjellerups romaner, en farverig og dramatisk kærlighedshistorie som inspirerede Ludolf Nielsen til ”orientalske” effekter. Stilistisk viser Lackschmi hvordan Ludolf Nielsen tilegnede sig harmoniske og tonale virkemidler fra samtiden musik. Heltoneskalaer der klinger af Debussy, og 8-tonige modi[3], som var gængse i russisk musik, blander sig med dur og mol til en eksotisk klangverden, der effektivt illustrerer ballettens skiftende scener og stemninger. Men heller ikke denne succes kaldte på gentagelser. Ludolf Nielsens sidste ballet, Rejsekammeraten efter H. C. Andersen (JC nr. 87, 1928) blev aldrig opført.

Lackschmi står ikke isoleret i Ludolf Nielsens produktion. Dens ”eksotiske” harmonik og tonalitet påvirkede hans sidste orkesterværker, især orkestersuiten Skovvandring (JC nr. 80, 1914-22) og den symfoniske digtning Hjortholm (JC nr. 85, 1923). Her skaber modale harmoniske vendinger og melodier en fortættet stemning af naturmysticisme. Nok er der tale om ”programmusik” i romantisk forstand, men stilistisk og kompositionsteknisk hører musikken hjemme i det 20. århundrede.
Lyt til Skovvandring:

(JBR)

De tre symfonier som Ludolf Nielsens komponerede før 1. verdenskrig er hovedværker i hans produktion og viser hans udvikling fra nordisk symfoniker i Gades, Hartmanns og Johan Svendsens tradition til fuldblods senromantiker på internationalt niveau. I dette perspektiv er begyndelsen, symfoni nr. 1 (JC nr. 20, 1902-03) selvfølgelig beskeden. Men for Ludolf Nielsen betød den hans gennembrud herhjemme som komponist og som dirigent. Han ledede selv uropførelsen i Dansk Koncert Forening 1903 og blev belønnet med det rejsestipendium, der førte ham til Leipzig og hans internationale debut (se Ludolf Nielsens strygekvartetter).

2. symfoni (JC nr. 39, 1909) viser Ludolf Nielsen på vej væk fra den nationale, klassicistiske, tradition mod en international orientering. Ligesom i hans strygekvartet nr. 2 er det sammenhængen i værket, der står i forgrunden. Den sikres ikke af et ydre, symfonisk, formforløb, men motiveres indefra gennem det tematiske arbejde. Ludolf Nielsen knytter her til den franske tradition og César Francks ”cykliske” formprincip, hvor temaer fra de tidlige satser vender tilbage i slutsatserne og dermed skaber en intern helhed i forløbet.

Med 3. symfoni (JC nr. 58, 1911-13) forener Ludolf Nielsen det cykliske formprincip med en programmusikalsk åbning udad mod omverdenen, der gør det tematiske enhedspræg betydningsbærende. Betydningen antydes gennem værkets motto: ”Verden jeg ser med Blomster besat / véd Lykken kræver en Uvejrsnat” (efter Viggo Stuckenberg).

Formalt set er der tale om en programsymfoni i Bruckners og Mahlers ånd, hvor de fire satser skildrer naturstemninger, der symboliserer aspekter af menneskelivet: fra4. sats uvejrsnat der munder ud i en ny solopgang. Symfonien slutter som den begynder med genoptagelse af 1. sats indledning. På det symbolske plan er den en bekendelse til lyset og glæden der brydes med og besejrer mørkets kræfter.

Inspirationen fra Bruckner er især tydelig i de to første satser med lange dynamiske opbygninger og brede koralagtige partier. Ludolf Nielsen har kendt Bruckners symfoni indefra og har sandsynligvis spillet med i de første danske opførelser af hans symfonier nr. 7 og 4.[1] Men allerede i 1. sats mærker man, at der ikke er tale om en Bruckner-pastiche. Satsen mangler en egentlig reprise af ekspositionsdelen. Den dukker først op i slutningen af sidste sats. Programmatisk er det logisk, da en solopgang først gentager sig ”næste dag”. Kompositionsteknisk medfører det at Ludolf Nielsen her prøver at forene programsymfonien og den symfoniske digtning i et næsten timelangt forløb, der stiller overordentlige krav til komponisten og til publikums koncentration.

Den Mahlerske inspiration gør sig især gældende i de sidste satser, hvor formkategorier som de mahlerske ”styrt” og ”gennembrud”[2] præger forløbet og skærper udtrykket mod ekspressionisme. På det symbolske plan træder splittelsen i den moderne karakter voldsomt frem og mørkets kræfter potenseres i en grad, der truer med helt at udelukke lyset. Desto stærkere virker det så at Ludolf Nielsen med overbevisende symfoniske midler formår at lade lyset sejre, så genoptagelsen af 1. sats glædesfyldte optimisme står overbevisende og stærkt som symfoniens slutning. Komponisten kaldte symfonien for ”sit hjertebarn”.

(JBR)

Noter

Skønt aktiv som kammermusiker komponerede Ludolf Nielsen kun lidt kammermusik. Til gengæld er hans tre strygekvartetter blandt de vigtigste og vægtigste i produktionen. Den første kvartet (JC nr. 14, 1900) har opusnummer 1 og blev udgivet af Breitkopf & Härtel i Leipzig. Breitkopf & Härtel havde i mere end 100 år været verdens førende musikforlag med tematiske kataloger, ”komplette” udgaver af f.eks. Haydns og Mozarts værker, det første trykte partitur til Händels Messias og talrige andre celebre udgivelser. At få sit opus 1 trykt i dette selskab var for en ung og ukendt komponist et ridderslag som her hjemme kun Niels W. Gade tidligere havde oplevet med sin Ossian ouverture.

Der var noget at leve op til, og Ludolf Nielsen gjorde sig umage med sin kvartet nr. 2 (JC nr. 23, 1904). Den bygger på et musikalsk motto: et otte-toners motiv der gennemspiller den rene molskalas toner og præsenteres unisont af alle fire strygere som kvartettens indledningstema. Derefter gennemsyrer mottoet kvartettens fire satser som citat, som udviklingsmotiv og som tema i skiftende rytmiske og melodiske varianter. Teknikken kan minde om Wagners ledemotiv teknik, hvor et ”urmotiv” antager forskellige skikkelser og betydninger gennem det musikdramatiske forløb. Men med den forskel at Wagner arbejder med flere urmotiver og åbner for kontraster, hvor Ludolf Nielsen koncentrerer sig om et motto, som hele hans kvartet kredser om.

Resultatet er imponerende og vidner om en højt udviklet kompositionsteknik. Men det kan også virke en kende klaustrofobisk. De få gange man, f.eks. i den langsomme 3. sats, møder et egentligt kontrasttema, fornemmes det som en lettelse.

Der gik 12 år før Ludolf Nielsen atter gik i gang med en strygekvartet, og yderlige fire år før han fuldendte sin kvartet nr. 3 (JC nr. 76, 1916-20). Denne gang forlader komponisten ideen om det enhedsprægede værk og bygger i stedet på et dramaturgisk forløb der fra en idyllisk og ubekymret begyndelse og en munter-ironisk folketone i de to første satser fører over sorg i den langsomme 3. sats til kamp i den voldsomme finale. Ludolf Nielsen-kenderen Jens Cornelius fortolker denne udvikling selvbiografisk med sorgen over forældrenes død 1920 som et centralt moment[1]. Det er en fortolkning som i høj grad er sandsynlig, men som ikke er nødvendig for at følge kvartetten.

Ludolf Nielsen taler nemlig her i et enestående klart, koncist og indtrængende, tonesprog. Det tekniske og det nogen gange brillant virtuose er rykket i baggrunden i dette værk. Udtrykket står uformidlet og rent, nogle gange næsten skræmmende nøgent, i et forløb der stilistisk omfatter både neoklassiske og ekspressionistiske momenter.

I sin 3. strygekvartet er Ludolf Nielsen tættere på Carl Nielsens modernisme end noget andet sted i produktionen. Men samtidig er han helt og fuldt sin egen – gennemført personlig og i enestående grad original.

(JBR)

Anvendt litteratur

Richard Hove i: DBL2 bd. 17, København 1939

Aksel Agerby m.fl.: ”Ludolf Nielsen 1876–1939”. Nekrolog i Dansk Musiktidsskrift 1939 nr. 9 s. 210-213

Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens Mestre Bd. 2, s. 376-81.. København 1947

Jens Cornelius: Noter til cd-udgivelser af Ludolf Nielsens værker på cpo, DACAPO og Danacord

Ludolf Nielsens værker opregnes her i en kronologisk nummerering, der ikke svarer til de forskellige nummereringer, han selv lavede. Årsagen er, at Ludolf Nielsen ofte ændrede værkernes opusnumre, og at mange værker blev udeladt, ombyttet, slået sammen, o.s.v.
For at få et overblik over produktionen har det derfor været nødvendigt at num­merere alle værker om.

UDVALGTE VÆRKER I KRONOLOGISK ORDEN

11
Sommeraften
Damekor og orkester
Tekst: Johannes Jørgensen
1898

13
I Ørkenen
Orkester
1899

14
Strygekvartet nr. 1, A-dur (Op. 1)
1900

17
Regnar Lodbrog (Op. 2)
Orkester
1901

18
Skærsommerduft (Op. 4)
5 sange til tekster af bl.a. Valdemar Rørdam
1901

20
Symfoni nr. 1, h-mol (Op. 3)
Orkester
1903

21
Sommernatsstemning (Op. 6)
Orkester
1903

22
In Memoriam (Op. 7)
Orkester
1904

23
Strygekvartet nr. 2, c-mol (Op. 5)
1904

24
Berceuse for violin og strygeorkester (Op. 9)
1905 

25
Fra Bjærgene (Op. 8)                               
1. Borgruinen
2. Hyrden
3. Bjærgkapellet
4. Folkeliv i Dalen
Orkester
1905

26
Media Vita (Op. 12)
2 sange med violin og orgel/klaver til tekster af bl.a. Johannes Jørgensen
1905-06

27 
Romance for violoncel og orkester (Op. 11)
1905

29
Foraar (Op. 15)
3 sange til tekster af Viggo Stuckenberg
1906

30
Koncertouverture (Op. 13)   
Orkester
1906

31
Isbella (Op. 10)
Opera i 1 akt
Tekst: P.A. Rosenberg
1903-07

32
4 Klaverstykker / Suite (Op. 17)
Klaver eller orkester
1907

34
Sommer (Op. 18)
4 sange til tekster af Viggo Stuckenberg
1907-08

35
Romance for violin og Orkester (Op. 20)
1908

36
Novelletter (Op. 21)
Klaver
1908

37
Sct. Hans (Op. 14)
Kor og orkester
Tekst: Viggo Stuckenberg
1908

39
Symfoni nr. 2, E-dur (Op. 19)
Orkester
1907-09

41
Efteraar (Op. 22)
4 sange til tekster af Viggo Stuckenberg
1909

42
Stemninger (Op. 23)
3 sange til tekster af Aage Lind
1909

45
Erotiske Stemninger (Op. 26)
Sangcyklus til tekster af Emil Aarestrup
1910

49
3 Digte (Op. 28)
3 sange til tekster af Gyrithe Lemche
1910

52
Uhret (Op. 16)
Opera i 3 akter
Tekst: Aage Lind
1908-1911

55
Efteraarsaften (Op. 31)
Recitation og orkester ell. klavertrio
Tekst: Viggo Stuckenberg
1912

56
Sover sødt i hellig Fred (Op. 33)
Sang og strygere ell. klaver/orgel med violin ad lib.
Tekst: Schack Staffeldt
1912

57
3 Lieder (Op. 34a)
Tekster: Fritz Köpp
1911-1912

58
Symfoni nr. 3, C-dur (Op. 32)
Orkester
1911- 1913

59
Nocturne (Op. 37a)
Klaver
1913

62
Babelstaarnet (Op. 35)
Soli, kor og orkester
Tekst: Gyrithe Lemche
1912-1914

63
Danmark (Op. 39)
Kor og orkester
Tekst: Steen Steensen Blicher
1914

71
Golgatha (Op. 42b)
Scenemusik for recitation, kor og orkester
Tekst: Svend Rindom
1921

74
Dronning Margrethe (Op. 50)
Soli, kor og orkester
Tekst: Gyrithe Lemche
1918-1919

75
Lola (Op. 43)
Opera i 3 akter
Tekst: P. A. Rosenberg efter Victor Hugo   
1916-1920

76
Strygekvartet nr. 3, C-dur (Op. 41)
1916- 1920

77
Valdemars Taarn (Op. 34b)
Baryton, mandskor og blæsere
Tekst: J.L. Heiberg
1920

78
Lackschmi (Op. 45b)
Ballet i 2 akter efter Karl Gjellerup
1919-1921

80
Skovvandring (Op. 40)
Orkester
1. Echo (og Narkissos)
2. Pan (færdes i Skoven)
3. Dryaden(s Død)
4. Ved Ellemosen
5. Mod Morgengry
1914-1922

82 
Jacobs Jul (Op. 51)
Scenemusik for soli, kor og orkester
Tekst: Hans Ahlman
1922

83
Nocturne Lyrique / Sommeraften ved Nymindegab (Op. 48a)
Orkester
1923

85
Hjortholm (Op. 53)
Orkester
1923

87
Rejsekammeraten (Op. 54)
Ballet i 5 akter efter H. C. Andersen
1928

90
Foraars Ouverture (Op. 56)
Orkester
1932

92
Kildemarked / Sydsjællandsk Rapsodi (Op. 60)
Orkester
1936

UDVALGTE ARRANGEMENTER

B 10
12 Ecossaiser af C.E.F. Weyse
Orkester
(Ca. 1930)

B 11
Symfoni i G-dur af F.L.Æ. Kunzen
Orkester
(Ca. 1930)

B 12
Douze Contredanses Françoises af Eduard Dupuy
Orkester
(Ca. 1930)

Øvrigt materiale

Find komplet værkliste her

LUDOLF NIELSEN: VÆRKER

Ludolf Nielsens værker opregnes her i en kronologisk nummerering, der ikke svarer til de forskellige nummereringer, han selv lavede. Årsagen er, at Ludolf Nielsen ofte ændrede værkernes opusnumre, og at mange værker blev udeladt, ombyttet, slået sammen, o.s.v.
For at få et overblik over produktionen har det derfor været nødvendigt at num­merere alle værker om.

Forkortelser i listen:
B: Besætning
K: Kompositionsdatering
MO: Motto
D: Dedikation
U: Uropførelse
V: Varighed
A: Originalarrangementer
T: Trykt udgave
Bem.: Bemærkninger

Værker, der ikke kan dateres, er placeret i et "Anhang”. Dette tillæg har sin egen selvstændige nummerering, ordnet i den rækkefølge værkerne er blevet fundet.
Desuden er der en fortegnelse over ufuldendte værker og andre idéer, der ikke nåede videre end til kladdepapiret.

Listens opustal (angivet i parentes) er fra Ludolf Nielsens egne opuslister, trykte udgaver og original­manuskripter.

De vigtigste af Ludolf Nielsens egne opuslister er: En håndskreven værkfortegnelse, som stopper i ca. 1915 (videreføres efter hans død af Launy Grøndahl, men heller ikke den rekonstruktion er fuldstændig); en trykt værk­fortegnelse med tysk tekst, lavet af Ludolf Nielsen i 1928; en anonym trykt værkforteg­nelse af ukendt ophav, men med præcise angivelser af besætning og varighed, samt en håndskreven værkliste i et af Ludolf Nielsens nodehæfter (ca. 1908).                                            

Jens Cornelius, rev. 2010

KRONOLOGISK FORTEGNELSE

1
Elegie i As Dur
B: Violin og klaver
K: 22/6 1894

2
Aften i Skoven. Karakterstykke for Pianoforte
B: Klaver
K: 27/6 1894

3
Ved Bækken jeg sidder (B.S. Ingemann)
B: Sopran og klaver
K: 20/2 1897

4
Vaarsang (Adam Oehlenschlæger) 
B: Mandskor TTBB
K: 27/2 1897
A: Sang med klaver

5
Fantasistykke
B: Violin og klaver
K: 17/4 1897

6
Stemningsbillede
B: Klaver
K: 17/4 1897

7
Dødens Vuggesang (P.A. Rosenberg)
B: Sang med klaver
K: 1897

8
Foraarslængsel (O. C. Molbergh)
B: Damekor med klaver  ("Bryd frem til Lyset i Tusindtal")
K: 1897

9
Til Sangerkoret (C. Rasmussen) 
B: Sang med klaver  ("Du kære lille Lærke graa")
K: 1897

10
Havfruen synger (C.? Rasmussen) 
B: Damekor SSAA med klaver ("Da for Danmark det kneb")
K: 1897

11
Sommeraften (Johannes Jørgensen)
B: Damekor SSAA og orkester 2221-2000- timp. trgl. - str, ell. klaverledsagelse
K: 12/10 1898
U: 16/12 1898, "ved Konservatoriets Examen under egen Direktion"

12
Angelusklokker (Johannes Jørgensen) 
B: Sang med klaver
K: 13/12 1898, revideret 27/9 1899
D: Fru Emma v. Holstein Berg
U: 28/2 1899, "ved Haunsøe Kvartettens Debut Koncert af Fru Quiding Faaborg"

13
I Ørkenen. Karakterstykke for Orkester
B: 2222-4230 - pauker, trgl, tamburin, ll. tromme, st.tromme, bækken - str.
K: 8/5 1899
U: Gennemspillet ved prøve i Tivoli 22/8 1899. Opført som mellemaktsmusik ved en opsætning af Victorien Sardous folkeskuespil "Alt for Fædrelandet" i 1906.
V: 13' - 15'

14
Strygekvartet nr. 1. (Op. 1) A-dur
B: 2 violiner, bratsch, cello.
1. Allegro, ma non troppo
2. Scherzo
3. Andante appassionato
4. Allegro vivace
K: Juni 1899 - 12/3 1900
U: 6/4 1900
V: (Anslået) 8' + 6' + 9' + 8' = 31'
T: Breitkopf & Härtel, 1904. Partitur B. 1838, stemmer K.M.1665/66

15
Aftensang (Adam Oehlenschlæger) 
B: Mandskor TTBB ("Hvor sødt i Sommeraftenstunden") 
K: 22/5 1900
T: NMF, 1910, i sanghæftet "Excelsior"

16
Klubsang (A. Sylvest) 
B: Mandskor TTBB
K: 10/1 1901
T: NMF, 1911, i sanghæftet "Excelsior"
Bem: "Komponeret til G-P Konkurrencen. Den vandt Prisen: en Sølv-Historie til Frakkeopslaget."

17
Regnar Lodbrog (Op. 2). Symfonisk Digtning
B: 2222-4231 - timp., trgl., gong, bækk., g.c. – harpe - str.
K: 29/10 1900 - 10/5 1901
MO: 3 vers af N.F.S. Grundtvig: “Regnar Lodbrogs Saga”.
D: Joachim Andersen
U: 19/7 1902, Tivoli. Dir.: Joachim Andersen.
V: 14'
Bem: Indleveret til kompositionskonkurrence udskrevet af Det Kgl. Kapel, men vandt ingen pris.

18
Skærsommerduft (Op. 4)
B: Sang med klaver
1: Saa Du Aftenstjærnen skinne (Valdemar Rørdam)
2: Fjorden er hvid i den dæmrende Nat (Valdemar Rørdam)
3: Natten red over Engen ud (Jenny Blicher-Clausen)
4: Skifart (Valdemar Rørdam)
5: Extase (A. Sylvest)
K: Sommeren 1901
D: Nr. 2 tilegnet Fru Emma Holstein Berg
T: WH, 1903. 13151 a-e.

19
Du Natsværmerdronning fine (Jenny Blicher-Clausen) 
B: Sang med klaver
K: Før 3/12 1901

20
Symfoni nr. 1 (Op. 3) h-mol 
B: 3332-4231- timp., slgt. – harpe - str.
1. Andante lento - Allegro
2. Andante mesto
3. Allegretto pastorale
4. Finale. Allegro con brio
K: 25/1 1902 - [renskriften færdig 4/6 1903]
U: Dansk Koncertforening, 1/12 1903. Dir.: Ludolf Nielsen (hans offentlige dirigentdebut)
V: 40' - 44´

21
Sommernatsstemning (Op. 6). Symfonisk Billede
B: 2222-4000 - harpe - str.
K: 2/4 - 1/7 1903
MO: “Vandet risler med sagte Lyd / til Dans langt borte de spiller / bag sorte Grene staar Fuldmaanens Spyd / Natten er klar og stille.” (Johannes Jørgensen)
U: Leipzig, 1/2 1904. Dir.: Hans Winterstein
V: 8'
A: 4-hændigt klaver
Bem: Opført i DR under titlen “Pastorale”

22
In Memoriam (Op. 7). Symfonisk Stemningsbillede
B: 2222-4231- timp., gong, gr.c. - harpe-str.
K: Oktober 1904
D: "Til Sofies Minde" (Ludolf Nielsens søster, død af tuberkulose 1904)
U: Palæet, 22/1 1905
V: 10' - 12'
Bem: Opført i DR under titlerne: Symfonisk Fantasi, Andante/Lento funebre, Sørgesang for Orkester

23
Strygekvartet nr. 2 (Op. 5) c-mol 
B: 2 violiner, bratsch, cello
1. Lento maestoso - Allegro moderato
2. Scherzo                     
3. Andante lento
4. Andante maestoso - Allegro moderato energico
K: Oktober 1903 - efteråret 1904
U: 3/4 1905
V: 35' (Anslået: 6' + 8' + 10' + 11')
T: Breitkopf & Härtel, 1906. Partitur B. 1975, stemmer K.M. 193/97

24
Berceuse for violin og strygeorkester (Op. 9)
B: Violin solo - str.
K: 20/4 1905
D: Fini Henriques
U: Tivoli, 1905
V: 5'
A: Violin og klaver
T:  WH, 1906. Partitur og stemmer: 13740. Arr.: WH, 1906. 13749

25
Fra Bjærgene (Op. 8) Symfonisk Suite
B.: 3322-4231-timp., trgl., gong, gr. c., lille tromme, klokke – harpe – orgel -str.
K: Oktober 1903 - 19/5 1905
1. Borgruinen
2. Hyrden
3. Bjærgkapellet
4. Folkeliv i Dalen
U: Dansk Koncertforening 22/4 1907. Dir.: Ludolf Nielsen
V: 28' - 32'
Bem: Nr. 4 spillet selvstændigt i DR under titlen "Symfonisk Rapsodi"

26
Media Vita (Op. 12) To religiøse Sange
B: Sang, violin og orgel eller klaver
1. Media Vita  (Johannes Jørgensen)
2. Gebet  (J.O. Wallin)
K: Nr. 1: 1905. Nr. 2: 1906
D: Madame Charles Cahier
U: Nr. 2: 11/1 1906, Toksværd Kirke. Begge sange 29/11 1906 i Dansk Harmoniumsforening
T: WH, 1909: 14050/51

27 
Romance for violoncel og Orkester (Op. 11)
B: Cello solo-2321-2020- timp., klokker - klaver ell. harpe - str.
K: Oktober 1905
U: Tivoli 4/8 1908
V: 8'
D: "Ch. Van Isterdael freundschaftlich zugeeignet"
A: For cello og klaver
T: Arr. som litografi
Bem: Oprindelig titel “Legende for Violoncello”. Instrumenteret to gange, da originalpartituret forsvandt i Belgien under 1. verdenskrig

28
De Ensomme (A.J. Gellerstedt) 
B: Sang med klaver
K: 12/3 1906

29
Foraar (Op. 15) (Viggo Stuckenberg) 
B: Sang med klaver
1. Det var først paa Foraarstiden
2. Naar Solen synker
3. For Vinden danser
K: 17/11 - 27/11 1906
D: Frk. Ingeborg Paul-Petersen (Ellen Ludolf-Nielsens søster)
U: Nr. 1: 26/7 1907, Tivoli. Nr. 2: 2/5 1909, Hellerup Musikforening
T: NMF, 1908. 4480

30
Koncertouverture (Op. 13) C-dur
B: 2222-4331- timp., trgl., tamb. rul., bækk., gr.c., gong – harpe - str.
K: 8/4 1906 - 5/10 1906
U: Dansk Koncertforening 26/2 1908. Dir.: Victor Bendix.
V: 12'
Bem: Arr. for harmoniorkester af Julius Reesen

31
Isbella (Op. 10) Opera i 1 Akt (P.A. Rosenberg, tysk tekst af W. Henzen)
B: 3333-4321- timp., trgl., gong, gr.c.- harpe - str.
K: Juni 1903 - 30/3 1907
U: Det Kgl. Teater 8/10 1915. Dir.: Ludolf Nielsen.
V: 85'
T: a) Forkortet klaverudtog WH, 1915. 16255.
b) 3 sange: Flyvende Faner (mezzosopran), Alfer smaa (tenor), Nocturne (sopran) WH, 1915. 16262-64.
c) Forspil (partitur, arr. for lille orkester 1121-2210-strg.): SUdM, 1929. III, 24 (Kistner und Siegel).
d) Orkestersuite: Toledo. Granada. Zaragozza. WH, 1935. WH Orkestermusik nr. 8, 24333. Varighed: 7'
e) Tysk libretto på Breitkopf und Härtel

32
4 Klaverstykker / Suite (Op. 17)
B: Klaver eller orkester 2222-4110- timp., slgt.- harpe - str.
1. La joie
2. La douleur
3. Menuet
4. Tarantelle
K: 9/10 - 20/11 1907.
D: Frk. Ellen Paul-Petersen
U: (Version for orkester): Tivoli, 29/8 1908. Dir.: Ludolf Nielsen.
T: NMF, 1908. 4481 (version for klaver).

32a
Allegretto con sentimento
B: Klaver
K: 22/10 1907
Bem: Kasseret sats til klaverstykkerne JC 32

33
Caprice
B: Klaver
K: 1907
D: Frk Ellen Paul-Petersen

34
Sommer (Op. 18) (Viggo Stuckenberg)
B: Sang med klaver
1. Fontænen
2. Du store stille Skov
3. Over de skumrende Linde
4. En tidlig Sommermorgen
K: Nr. 1: 22/11 1907. Nr. 4: 22/2 1908. Nr. 2 & 3: Marts 1908
D: Magnus Lemche
T: WH, 1910. 14636.

35
Romance for violin og Orkester (Op. 20)
B: Violin solo-2222-2000- timp., trgl.- harpe – str.
K: 15/5 1908
U: Palæet 15/1 1911
A: For violin og klaver.
V: 6'
T: Begge udgaver trykt privat som litografi.

36
Novelletter (Op.21)
Hefte I:
1. Godmorgen
2. Bedstemor fortæller
3. Gyngehesten
Hefte II:
1. Paa Legepladsen
2. Polichinel
3. Godnat
K: Sommeren 1908
D: I,1: Til Helene. I,2: Til Oda. I,3: Til Ove. II, 1: Til Birger. II,2: Til Olga. II,3: Til lille Ellen (Ludolf Nielsens nevøer og niecer)
U: Maj 1909, Tivoli (arr. af I, 3 og II, 3 for strygere)
A: I,3 og II,3 arrangeret for strygere; angiveligt også arr. for kammerorkester og for klaver, fløjte, cello og violin.
T: WH, 1910. 14618/19

37
Sct. Hans (Op. 14) (Viggo Stuckenberg)
B: 2222-4231-timp., bækk., trgl., gong, klokke – harpe - str.- baryton solo - kor SSAATTBB
1. Der dufter Urt
2. Nu vaagner alle Længsler
3. Dybt i Skoven
4. Kom da Sct. Hans
K: 12/8 1908
U: Musikforeningen 4/4 1911. Dir.: Ludolf Nielsen.
V: 20'

38
Drengenes Marsch 
B: Klaver
K: 1908?
D: FDF (Frivilligt Drenge Forbund)
A: Harmoniorkester (originalt arr.?)
U: Citadellet, 4. Regiments Musikkorps

39
Symfoni nr. 2 (Op. 19) E-dur
B: 3332-4231- timp., gr.c., trgl. – harpe – str.
1. Andante maestoso - Allegro con brio
2. Andante con sentimento
3. Allegro ma non troppo, con spirito
4. Lento - Allegro vivace
K: 18/2 1909
D: Til min Hustru
U: Dansk Koncertforening 25/4 1910. Dir.: Victor Bendix.
V: 40'
A: 4-hændigt klaver
T: Arr. for 4-hændigt klaver: WH, 1911. 14957 (SUdM II, 30).
Partitur og stemmer: WH, 1913. 14985.

40
Orientalsk Optog
B: Klaver
K: 1909

41
Efteraar (Op. 22) (Viggo Stuckenberg)
B: Sang med klaver
1. Nu ligger Markerne øde
2. Den stille ensomme Mose
3. Min eneste egen Veninde
4. Drag ud!
K: 1909
T: WH, 1911. 14811.

42
Stemninger (Op. 23) (Aage Lind)
B: Sang med klaver
1. Hvide Sejl!
2. Paa Kirkegaarden!
3. Sommerregn!
K: 1909 (nr. 3 dateret 28/9)
T: WH, 1910. 14631.

43
Skæmteviser (Op. 24)
B: Sang med klaver
1. Polichinel  (Aage Lind)
2. Gamle Rim  (Aage Lind)
3. Pasop paa Fuglefangst  (Magnus Lemche)
K: 1909
A: Nr. 2: a) for blandet kor. b) for mandskor.
T: WH, 1910. 14630.

44  
Hanne (Op. 25) (L.C. Nielsen)
B: Sang med klaver
1. Et Foraarsbarn blev Hanne
2. Hanne trives som en Trold
3. Ved Vuggen
4. Lege Skjul
K: 1910
D: Fru L.C. Nielsen.
A: Nr. 3: For blandet kor
T: WH, 1911. 14810. 

45
Erotiske Stemninger (Op. 26) (Emil Aarestrup)
B: Sang med klaver
Hefte I:
1. Ved Huset
2. Fjerboldspillet
3. Brønden
Hefte II:
1. Erkendelse
2. Den sovende
3. Tilbageholdenhed
Hefte III:
1. I Blæsten
2. I Haugen
3. Henrykkelse
Hefte IV:
1. Grenenes Lyd
2. Sørgesangen
3. Det sidste
K: 27/6 - 30/7 1910
U: 27/10 1910, Magnus Lemche & Ludolf Nielsen.
A: II,2: a) blandet kor. b) mandskor med tenorsolo.
T: WH, 1911. 14908 a-l. Arr. b) WHs mandskorbibliotek nr. 181, 15881 (1913).

46
Markbuketten (Magnus Lemche)
Sang og klaver
7/8 1910
Bem: = A4, nr. 1

47
2 Digte (Op. 27)
B: Baryton med Piano (Vilhelm Røse)
1. Min Sol
2. Kukkervise
K: 1910, nr. 1: 31/7 1910
D: Magdalene Paul-Petersen
A: Nr. 1: a) blandet kor; b) mandskor.
Nr. 2: For blandet kor
T: WH, 1917. 16714/15.
Arr. 1b) trykt 1918 i WHs mandskorbibliotek nr. 97.
Arr. 2) trykt 1918 i WHs korbibliotek nr. 97.

48
Im Herbst (4 valse)
Indledning
1. Tempo di valse
2. Vivo
3.
4.
Coda
B: Klaver ell. harmonium
K: 20/9 1910

49
3 Digte (Op. 28) (Gyrithe Lemche)
B: Sang med klaver
1. Nytaar (Spring ud, du nye Aar)
2. Zigeunerens Vise
3. Gamle Maren Skimmel
K: 1910?
A: Alle (?) arrangeret for mandskor, nr. 3 dateret 8/10 1910.
T: Nr. 1. & 2: WH, 1920. 17083.
Nr. 2 også trykt sammen med nr. 73, 2: WH 17310/11.
Nr. 3: WH, 1915: 15952.
Nr. 3 i arr. for mandskor trykt 1914, WHs mandskorbibliotek nr. 132.
Bem: Nr. 1 ikke = nr. 72,4: "Spring ud"

50
Serenade
B: Viola d’amore
K: 1911?
U: 9/3 1911 (Musikhistorisk Museum?)

51
Aus dem Skizzenbuch (Op. 30). 3 Tonstücke für Harmonium
1. Romanze
2. Wiegenlied
3. Dudelsack
K: Nr. 1: Marts 1911. Nr. 2: 3/1 1911. Nr. 3: 1/1 1911.
D: Fabrikant Steenstrup
U: Tivoli. Arr. af nr. 2: 23/5 1914. Arr. af nr. 3: 25/5 1914.
A:  Nr. 1 for strygere, kaldet “Romanze patetico”.
Nr. 2 for træblæsere og slagtøj
Nr. 3 for 2222-0000-trgl.-bækk., kaldet "Sækkepibe".
T: Carl Simon, Berlin, 1911. C S 3341, bearbejdet for "kunstharmonium".
Arr. nr. 3: Carl Simon, Berlin, 1911. C S 3293.

52
Uhret (Op. 16). Musik Drama i 3 Akter. (Aage Lind)
B: 3333-4321- timp., trgl., gong – harpe – orgel - str.
K: 17/8 1908 - 27/4 1911
V: 150'

53
2 Gedichte (Op. 29a) (Richard Dehmel) 
B: Sang med klaver
1. Stimme in Dunkeln  (= nr. 54, 1.)
2. Schutzengel
K: Nr. 1: 9/5 1906;  Nr. 2: 29/7 1911
U: Nr. 2: 1912, Lyngby

54
3 Gedichte (Op. 29b)
B: Sang med klaver
1. Stimme in Dunkeln (Richard Dehmel)
2. Abendfrieden (Fritz Köpp)
3. Waldnacht (Fritz Köpp)
K: Nr. 1: 9/5 1906. Nr. 2 & 3: sommeren 1911
Bem: (Nr. 1 = nr. 53, 1. Nr. 2 & 3 = nr. 57, 1 & 2.)

55
Efteraarsaften (Op. 31) (Viggo Stuckenberg)   
B: Recitation-2222-4000-timp., slgt.- harpe - str., eller recitation og klavertrio
K: Januar 1912. Orkesterversion færdig 17/6 1912
U: Trio-version 17/9 1913 ved Stuckenberg-mindeaften i Studentersamfundet
V: 9'

56
Sover sødt i hellig Fred (Op. 33) (Schack Staffeldt)
B: Sang, klaver/orgel og violin ad lib., eller sang, strygere og harpe
K: 13/5 1912
U: 16/5 1912 (ved Magnus Lemches begravelse).
T: Version for orkester WH, 1914. 15822
Version for klaver/orgel og violin ad lib. WH, 1915. 16217.

57
3 Lieder (Op. 34a) (Fritz Köpp)
B: Sang med klaver
K: Nr. 1 & 2: Sommeren 1911. Nr. 3: 26/12 1912
1. Abendfrieden
2. Waldnacht
3. Sorrent
T: Privat som litografi
Bem: (1 & 2 = 54 nr. 2 & 3)

58
Symfoni nr. 3 (Op. 32) C-dur
1. Andante con moto
2. Allegretto agevole
3. Andante lento, pastorale
4. Andante lento
B: 3333-6331- slgt., timp. - 2 harper - strg.
K: August 1911 - 9/7 1913
MO: “Verden jeg ser med Blomster besat / véd, Lykken kræver en Uvejrsnat” (Viggo Stuckenberg)
U: 4/5 1914. Dansk Koncert-Forening, dir.: Louis Glass.
A: 4-hændigt klaver
V: 55'
T: Partitur trykt privat som litografi.
Bem: Partitur senere revideret og forkortet af Launy Grøndahl. Revisionerne findes kun i Grøndahls to eksemplarer af partituret.

59
Nocturne for klaver (Op. 37a)
B: Klaver
K: 11/10 1913
D: "Til Professor Josef Pembaur"
Bem: Ludolf Nielsen lavede også en forenklet udgave af Nocturnen

60
Fresko. Stemningsbillede
B: Viola da braccia eller viola d’amore og orgelharmonium
K: November 1913
D: Angul Hammerich.
U: 29/11 1913, Musikhistorisk museum. (Viola d’amore: Ludolf Nielsen. Harmonium: Julius Foss.)

61
3 Mandskor (Op. 38)
1. Aaliv (Viggo Stuckenberg)
2. Midsommernatten (Peder R. Møller)
3. Mod Nord (Gyrithe Lemche)
B: Mandskor TTBB
K: Nr. 1: 14/12 1913. Nr. 2: december 1913. Nr. 3: januar 1913
D: "Tilegnet 'Bel Canto' og dets Dirigent Hr. Vilhelm Poulsen"
T: WH's mandskorsbibliotek , 1914: Nr. 1: nr. 180, nr. 2: nr. 179, 15832.
Nr. 3 trykt (uidentificerbart) som litografi sammen med Hakon Børresen: Ballade.

62
Babelstaarnet (Op. 35). Symfonisk Digtning (Gyrithe Lemche)
B: 3333-4331-timp., slgt .- hrp.-str. Fjernorkester: 3 trp.-2 trb.- tuba-stortromme. Soli: STB. Blandet kor: SSAATTBB. Fjernkor: Baryton
K: Forår 1912 - [klaverpartitur med vokalstemmer dateret 23/2 1913. Orkesterpartitur renskrevet 21/8 1914]
U: Dansk Koncertforening 10/4 1916. Dir.: Louis Glass.
V: 35'
A: Klaverpartitur med vokalstemmer
T: Partitur trykt privat som litografi. Korstemmer: WH 16229

63
Danmark (Op. 39). Stemningsbillede (St. St. Blicher)
B: ? og blandet kor SSAATTBB.
K: 29/10 1914. Arr. b) 15/6 1919
U: Dansk Koncertforening, 9/4 1918. Dir.: Louis Glass.
A: Slutningskoret ("Paa Nordhavs Bryst"):
a) For sang med klaver
b) For blandet kor a capella SSAATTBB
c) For sang solo med orkester (2222-4231-slagtøj-str. - sang)
T: Slutningskor arr. b) trykt 1921 i WH's mandskorbibliotek nr. 220

64  
2 Salmer (Op. 44a)
1. Et Kors det var det haarde trange Leje (Chr. Richardt)
2. I al sin Glans nu straaler Solen (N.F.S. Grundtvig)
K: Nr. 1: 30/7 1915. Nr. 2: 31/7 1915
Bem: Melodier til brug i Frimurerlogen

65
Kantate ved Højtidsfesten i "Zorobabel og Frederik t. d. k. H." (Op. 36b) (S. Hytten)
B: Violin I & II, bratsch, cello, cornet, 4-hændigt klaver, harmonium. Herresoli, mandskor TTBB   
K: 1915?
U: 27/10 1915, Frimurerlogen Z. og F.

66
Echo og Narkissos
B: 3333-4321-timp., trgl., gr.c., bækk.- harpe – celeste - str.
K: 1914 - 1915
U: Dansk Koncert-Forening, 28/11 1924. Dir.: Rhené-Baton.
= 80 nr. 1 

67
Tre Røvere fra Rold (“Op. 48, 2”) (Hans Hartvig Seedorf) 
B: Sang med klaver
K: 1917?
T: WH, 1917

68
Kantate ved Logen Absalons Åbningshøjtidelighed  (Op.36b)
B: Obo, trompet, violin I & II, bratsch, cello, klaver, harmonium. Herresolo, mandskor TTBB
K: 1918
U: 19/10 1918, Logen Absalon.

69
Landsbyens Viser (Op. 37b) (Anders J. Eriksholm)
B: Sang med klaver
1. Per og Karen
2. Stakkels lille Grethe
3. De siger, at Per har hængt sig
4. Lille Trine, tøv en Kende
K: 1918

70
3 Korsange (Op. 44b)
B: Blandet kor SSAATTBB
1. Sommernatssang (Thøger Larsen)
2. Billede (Thøger Larsen)
3. Ellekrattet (Viggo Stuckenberg)
K: Nr. 3: 21/5 1915. Nr. 1 & 2: 1918
D: (Nr. 2) "Tilegnet Hr. Kgl. Syngemester F. Hemme og Det Kgl. Teaters Kor"
T: Nr. 2: 1920, WH's korbibliotek nr. 118. 17139.
Alle desuden trykt privat som litografi, 1918.

71
Musik til Svend Rindoms Nutidsmysterium “Golgatha” (Op. 42b)
B: Recitation - kor SATB-1010-0110-slagt.-harmonium-str.
K: 13/9 1921
1. Fred
2. Forspil til 1ste Billede (Sammenbrud - Efteraarsaften)
3. Forspil til Andet Billede (Haabets Vandring)
4. Forspil til Tredje Billede (Hyænen)
5. Hyænens Fanfare
6. Fred
7. Forspil til Fjerde Billede
8. Klaver Solo
9. (Enken synger)
10. Femte Billede
11: Forspil til Sjette Billede
12: Forspil til Syvende Billede
13: Slutning
V: ca. 32'

72
5 Sange (Op. 46)
B: Sang med klaver
1. Jeg saa en Rose vaagne (Josias Bille)
2. Der staar syv store Stjerner (Kai Hoffmann)
3. Ung Vise (Alle mine Længsler) (Jeppe Aakjær)
4. Spring ud (Christoffer Boeck)
5. Hyrdinden [eller: Tittit] (Christoffer Boeck)
K: Nr. 1: 29/9 1916. Nr. 3: Senest 1917. Øvrige: 1919 (?)
A: Nr. 4 og 5 arr. for mandskor TTBB.
T: Nr. 1: WH, 1920. 17310.
Nr. 2: WH, 1920. Også trykt sammen med nr. 50, 2: WH, 1920. 17310/11.
Nr. 3: WH, 1917. Også trykt som litografi ("op. 48 nr. 1")
Nr. 4: Trykt privat som litografi (som "op. 45, nr. 1")
Nr. 5: Trykt som litografi (som "op. 45, nr. 2")

73
2 Sange med Piano (Op. 47)
B: Sang med klaver
1. Ved Solnedgang (Jacob Paulli)
2. I Danmark (”Vi elsker vort blomstrende Fædreland”) (Axel Juel)
K: (1917 -) 1919
A:                     
Nr. 1:
a) for blandet kor.
b) for mandskor.
c) for sang og orkester 2022-2000-str.
d) for orkester: engelsk horn solo-2222-0000-str.                    
Nr. 2:
a) for blandet kor.
b) for mandskor TTBB (15/6 1919)
c) for baryton med orkester  2222-4231-timp,trgl - str.
T:                     
Nr. 1:
Originalversion WH, 1917. 21812.
Arr. a): WH's korbibliotek, 1921, nr. 124.
Arr. b) WH's mandskorsbibliotek, 1921, nr. 250.
Arr. c) Trykt privat som litografi
Nr. 2:
Arr. a): WH's korbibliotek, 1922, nr. 129
Arr. b) WH mandskorsbibliotek, 1924, nr. 259
V: Nr. 1: 4’30

74
Dronning Margrethe (Op. 50). Digtning (Gyrithe Lemche)
B: 3332-4231-timp., slgt.- harpe - str.- vokalsoli-kor
K: 1918 - 1919
U: Dansk Korforening
V: 35'
T: Klaverpartitur: SUdM, 1922. III, 5 / WH, udgivet af Dansk Korforening

75
Lola (Op. 43). Opera i 3 Akter. (P. A. Rosenberg efter Victor Hugo. Tysk tekst: Klara Wechselmann)
B: 3333-4331-timp., trgl., gong – harpe – celeste - str.- kor SATB
K: 1916 - 1920
V: 180'
T: Privat som litografi.

76
Strygekvartet nr. 3 (Op. 41) C-dur
B: 2 violiner, bratsch, cello
1. Allegretto pastorale
2. Allegro moderato grazioso
3. Adagio con dolore
4. Allegro
K: 1916 - 1920
D: Til mine Forældre
T: Fr. Kistner & C.F.W. Siegel / Leipzig, 1930 (= SUdM, III, 29)
U: Odd Fellow Palæets lille sal, 13/10 1920. Budapest Strygekvartet
V: 25'

77
Valdemars Taarn (Op. 34b) (J.L. Heiberg)
B: Baryton, mandskor, 2 corni & 2 tromboni ad lib.
K: 1920
V: 16'
T: V. Søborg, København, 1924

78
Lackschmi (Op. 45b). Ballet i to Akter. (Tekstbog af Emil Molbeck & Gustav Uhlendorff efter Karl Gjellerups bog: “Verdensvandrerne”, 1910).
B: 3333-4431- timp., ll. Tromme, bækk., gong, tambourin, gr.c., trgl. – celeste - harpe -str. + lille orkester på scenen: 1 fl – 2 obo – 1 klar – 2 trp – slagtøj – indisk trm.
K: 5/6 1919 - 19/1 1921
U: Det kgl. Teater 3/4 1922
V: 70'
A: En suite af 4 stykker (Indtogsmarch. Padmavatis Dans. Bajaderedans. Flammerne) for mindre besætning i DR's nodearkiv.
T: Klaverpartitur: Breitkopf und Härtel, 1923. 5236 (SUdM III, 10).

79
Kantate ved Logen C.C.D Højtidsfest (Op. 36b) (Pagh-Hansen)
B: ?
K: 1921?
U: 30/11 1921, Frimurerlogen C.C.D.

79a  (- tidligere A2)
Etude (”Capriccio”)
B: Klaver
K: 14/1 1922
MS: Indleveret til KB af ukendt giver, 2010
Bem: Kendtes tidligere kun fra Ludolf Nielsens værkbog "Opus" som en tilføjelse indskrevet af Launy Grøndahl. Grøndahl kalder værket opus 55b.
På manuskriptet har en ukendt hånd noteret op. 55 nr. 2 (og samlet det med Nocturne JC 59, der har fået opus 55 nr. 1).

80
Skovvandring (Op. 40). Symfonisk Suite
1. Echo (og Narkissos)
2. Pan (færdes i Skoven)
3. Dryaden(s Død)
4. Ved Ellemosen
5. Mod Morgengry
B: 3333-4321-timp.,trgl.,gr.c.,bækk.- harpe – celeste - str.
V: 24’-27’
K: Nr. 1 = JC 66, 1914-15. Nr. 2-5: 1921-22.
U: Dansk Koncert-Forening 28/11 1924.Dir.: Rhené-Baton.
Bem: Ludolf Nielsen foretrak en overgang de forkortede titler 

81
Sørgemarsch (Op. 49)
B: Klaver
K: 1922
A: Orkester. Bortkommet? 

82  
Musiken til Hans Ahlmans Julekomedie “Jacobs Jul” (Op. 51) (Hans Ahlmann)
B: 2121-2110-timp.-klaver ell. harmonium-str-kor SATB
1. Andante
2. Salig Fred, himmelsk Fred
3. Allegro moderato
4. Allegro moderato
5. Om Juletræet (O, du dejlige grønne Træ)
6. Julegavesangen. Allegro affrettando
7. Forspil til Sommerskoven. Andante
8. Sommerskoven. Andante tranquillo
9. I Moderens Stue. Lento lamentabile
10. Vinterskoven. Adagio
11. Paa Kirkegaarden
12. Slutningssangen
K: 1922
U: Casino, 1922.
T: 1922 (3 sange med klaver):
1. O, du dejlige grønne Træ (WH 18155)
2. Vandresang  (WH 18167)
3. Julegavesangen  (WH ?)

83
Nocturne Lyrique (Op. 48a)
B: 1110-1000-harpe-cel.-str.
K: 1923
T: Edition Dania, 1937. E. D. 8
Bem: Også kaldet “Nocturne for Orkester. Sommeraften ved Nymindegab”

84
Højsommer (Op. 52). Sang-Cyklus (Anders J. Eriksholm) 
B: Kor (SSAATTBB?) med obligat fløjte, obo, fagot og horn
K: 1923
1. For alle de brune Knopper
2. Der toner saa lyst
3. Gærdets vilde Hybenroser
4. Højsommer
V: 18'
A: Kor og klaver. Bortkommet?

85
Hjortholm (Op. 53). Tonebillede for Orkester
B: 2222-4331- slgt. – harpe - celeste -str.
K: 1923
V: 9'- 12 1/2'
D: Frederik Schnedler-Petersen

86
Foraarskantate (Ved Arbejdets Slutning i Logen Absalon) (P. Langmack)
B: Violin I & II, bratsch, cello, klaver, harmonium, triangel, fløjte ad lib. Soli: 2 barytoner, mandskor TTBB
K: 1926

87
Rejsekammeraten (Op. 54). Eventyrballet i 5 Akter og et Forspil (efter H. C. Andersen)
B: 3322-4231-timp.,tamb. rullante, bækk., gr.c., trgl. – harpe - str.
K: 1928
V: 90'

88
Dyveke. Hørespil af Hans Werner i 3 akter.
B: 1221-2210-timp.-gr.c.-bækk.-campana-orgel-strg.
1. Forspil
2. Melodrama
3. Melodrama
4. Marcia
5. Elegi
6. Molto lento cantabile
7. Andante simplice [sic]
8. Largo religioso
9. Kirkeklokkerne
K: 1928
U: Udsendt i DR 15/12 1928
V: 70'

89
2 Sange for Tenor og Orkester (Op. 59)

B: Sang-1121-2000-trgl.-klokker-harpe-celeste-str.
1. Der ligger en Sø og lyser (Viggo Stuckenberg)
2. Til en Edderkop (Ballade) (Hans Hartvig Seedorf)
K: Nr 1: ?. Nr. 2: 8/8 1935
A: Sang med klaver
D: Til Hilmar Biehl
Bem: Nr. 2 findes i to versioner: cis-mol og b-mol.

90
Foraars Ouverture (Op. 56)
B: 2222-4221-timp., trgl.-harpe-celeste-str.
K: 13/10 1932
U: 1937, dir.: Launy Grøndahl
V: 7' - 9'

91
Stærke Baand (Gerhardt Lynge) 
B: Sang med klaver.
K: ?
T: Ca. 1933
Bem: "Sælges til Fordel for Kong Christian den Tiende og Dronning Alexandrines Alderdomshjem, oprettet af danske Frimurere."

92
Kildemarked (Op. 60). Sydsjællandsk Rapsodi
B: 2222-2210-timp.-slgt.-str.
K: 8/1 1936
V: 10'30
D: Launy Grøndahl

93
Menuetto Semplice & Bourrée
B: 1120-str.-klaver ad lib.
K: 1936
Bem: Skrevet under pseudonymet Carl Heinrich

94
Italiensk Suite
B: 2121-2210-timp, trgl - tambourin-str.
1. Saltarella
2. Barcarola
3. Tarantella
K: 1936
Bem: Skrevet under pseudonymet Carl Heinrich

95
Musik til Tom Smidths Radiospil “Lemminkäinen” (Op. 62)
B: 2222-4031-timp.,trgl.,bækk.-str.-mandskor
K: 1938

UDATEREDE KOMPOSITIONER  -  "Anhang".

A 1
4 Sange (Op. 55)
B: Sang med klaver
1. Nu skinner Sol i Haver (Johannes Jørgensen)
2. Stille er det (Harald H. Lund)
3. Sommernat (Svend Erichsen)
4. Nu sover Danmark i Silkeseng (Harald H. Lund)
K: Sandsynligvis skrevet over en årrække, fra 1916?
U: Nr. 1 opført ved Ludolf Nielsens kompositionsaften 9/10 1916.
A: Nr. 2 for blandet kor
T: Nr. 1 & 4 trykt (arr. for blandet kor af Ejnar Jacobsen): Edition Dania, 1937. E.D. 16 & 17, fejlagtigt kaldet “Op. 58a & b”).

A 2 – nu dateret som JC 79a
Etude (”Capriccio”)
B: Klaver
K: 14/1 1922

A 3
Fantaisie Carillon (Op. 57)
B: (Orkester)
K: 1930’erne, måske 1936?

A 4  
3 Sange (Op. 58)
B: Sang med klaver
1. Markbuketten (Magnus Lemche)
2. Lyngby (Gyrithe Lemche)
3. 3 lystige Drenge (Gyrithe Lemche)
K: Nr. 1: 7/8 1910, resten sandsynligvis skrevet over en årrække.
A: Nr. 2: a) for blandet kor.
T: Nr. 3 sammen med nr. A 31: WH 24869 (?). Nr. 2, arr. af Cai Wendelboe Jensen for TTB, som WH's Mandskor-Bibliotek nr. 370, 25934.

A 5  
3 Sange i Skolesangbogen "Den danske Sang" (Op. 61)
B: Blandet kor
1. Sig nærmer Tiden  (St. St. Blicher)
2. Lykkeleg og Drømmedøsen  (NN)
3. Bitte An’ Mari  (NN)
K: Indleveret til tryk 25/8 1938
T: Skolesangbogen "Den danske Sang", red. af Ejnar Jacobsen. 2. udgave, 1938.
Bem: Nr. 1 formodentlig arr. af nr. A 18.

A 6
Capriccio (Bækken)
B: Fløjte, obo, cello og klaver
K: ? (1920-30'erne)
V: 3'30

A 7
Fædrelandssang (Aage Lind)
B: Sang med klaver ("Saadan har Danmarks Rige bredt sit Øland over Havet")
K: ?

A 8
Moder og Barn (Aage Lind)
B: Sang med klaver  ("Regn, Regn, Blæst, Blæst")
K: ?

A 9
Serenade 
B: Violin og klaver
K: Ca. 1905?

A 10
Jørgens Vuggesang (Gunnar Styhr Boye) 
B: Damekor SAA
K: ?

A 11
Inger (Gunnar Styhr Boye) 
B: Damekor SAA
K: ?

A 12
Vuggen ved Havet (Aage Hermann)
B: Sang med klaver
K: ?
D: "Til Karen Caspersen"

A 13
Søstersang (NN) 
B: Damekor?
K: (Mellem 1914 - 1926, ifølge notat af Launy Grøndahl i Ludolf Nielsens værkbog "Opus"?)
Bem: Til brug i Frimurerordenen?

A 14
Receptionssang (NN)
B: Kor?
K: (Mellem 1914 - 1926, ifølge notat af Launy Grøndahl i Ludolf Nielsens værkbog "Opus"?)
Bem: Til brug i Frimurerordenen?

A 15
Legende - Lamentazione
B: Strygeorkester
K: Efter 1926
V: 6' - 7'
Bem: Skrevet under pseudonymet Carl Heinrich

A 16
Jeg vil værge mit Land (Bjørnstjerne Bjørnson)
B: Sang med klaver?
K: ?
Bem: Arr. for mandskor TTBB af Launy Grøndahl

A 17
Judith. Musik til hørespil af Hebbel
1. Largo maestoso
2. Lento
3. -
4. -
5. -
6. Krigsmarch
B: 0021-2230-timp., bækk.,gr.c.,gong-unisont mandskor
K: Efter 1928?

A 18  
Trækfuglen / Sig nærmer Tiden (St. St. Blicher)
B: Sang med klaver
K: ?
T: WH 12325

A 19
Die Lehre (NN)
B: Sang med klaver
K: 1911 ell. 1912

A 20
Om jeg gav dig denne Sol (Viggo Stuckenberg)
B: Sang med klaver
K: Senest 22/8 1933

A 21
Pigedrømme (Aage Lind)
Sang med klaver (”Min Dragt skal syes af Mosedamp / med Stjerner vævet ind”)
K: 1911? (MS ligner håndskrift fra 1920-30'erne)

ARRANGEMENTER AF ANDEN MUSIK

B 1
Ungarske Toner
B: Bratsch solo
1. Cserebogar
2. Fürdik a holdvilay
3. Szomorufüz
K: Ca. 1915?

B 2
To Hoffdandse fra Chr. VII Tid
B: 1101-1100-timp., trgl.- str.
1. Allegro moderato
2. Allegro
K: Efter 1926
Bem: Arrangement til DR?

B 3
Suite af “Comedie italienne”
B: 2101-2000-timp., trgl., gr.c., pisk - str.
1. Cassandre
2. Columbine
3. Arlequin
4. Pierrot
5. Isabelle
6. Le Signeur Pantelon
K: Efter 1926
Bem: Arr. til DR

B 4
Suite fra “Opera Comique”. Bearbejdet og instrumenteret af Ludolf Nielsen
B: 2201-2000-timp., trgl., tamb. rul., bækk., campane picc. - str.
1. Marche des Mousquetaires (Pollet)
2. Rose et Aurèle (Devienne)
3. Marinette (Gaveaux)
4. Bergère légère (Albánèse)
5. Ronde du Camp de Grand-Pré (Gossec)
6. Ronde du Chaperon rouge (Boieldieu)
K: Efter 1926
Bem: Arr. til DR.

B 5
Suite af Ubekendte tyske Mestre. Bearbejdet og instrumenteret af Ludolf Nielsen
B: 2201-0000-timp.-str.-cembalo
1. Menuet
2. Courante
3. Menuet
4. Aria
5. Gigue
K: Efter 1926
Bem: Arr. til DR

B 6
Jardin D’Amour. Fransk Folkevise instrumenteret af Ludolf Nielsen
B: Sang, 1121-0000-trgl.-celeste-str.
K: Efter 1926
Bem: Arr. til DR

B 7
Serbisk Folkemusik. Bearbejdet og instrumenteret af Ludolf Nielsen
B: 2221-2221-timp.,tambourin, bækk.,gr.c.,gong - str.
1. Serbisk Kolo Dans
2. Serbisk Sang
3. Serbisk Kolo Dans
K: Efter 1926
Bem: Skrevet til DR

B 8
Ungarsk Fantasi
B: Violin solo, fløjte solo-trgl.,timp. - str.
K: Efter 1926
Bem: Skrevet under pseudonymet Carl Heinrich

B 9
Ballet Suite
B: 2222-0020-trgl., bækk.,gr.c.,tamb. rul.- str.
1. Marcia
2. Rococo
3. Vals
K: Efter 1926
MS: DR's nodearkiv
Bem: Skrevet til DR under pseudonymet Carl Heinrich.

B 10
12 Ecossaiser af C.E.F. Weyse, arr. af Ludolf Nielsen
B: 1121-2210-timp.,trgl.- str.
K: Efter 1926
V: 7'50
Bem: Arr. til DR.

B 11
Symfoni i G-dur af F.L.Æ. Kunzen, instrumenteret af Ludolf Nielsen
B: 2222-3000-timp.,trgl.,ll.trm.- str.
1. Allegro
2. Menuetto I & II
3. Molto adagio
4. Finale: Vivace
K: Efter 1926
Bem: Arr. til DR. Opført ved Torsdagkoncert 1978. Dir.: John Eliot Gardiner

B 12
Douze Contredanses Françoises af Eduard Dupuy, bearbejdet af Ludolf Nielsen
B: 1121-2000-timp.,trgl., tamb. rul.,klokkespil - str.
1. La nouvelle praxitèle
2. La Rode
3. Les Echos
4. La petite Agathe
5. La nouvelle Coquette
6. La Pâris
7. La parisienne, l'été ou l'alsacienne
8. La Fanny
9. La Napoléon
10. La Thisbé
11. La timide
12. La Rosine
K: Efter 1926
V: 12'
Bem: Arr. til DR.

B 13
Drapa op. 22, af [Georg] Washington-Magnus. Instrumenteret og forsynet med coda af Ludolf Nielsen
B: Strygeorkester
K: ?

B 14
To Menuetter af F.L.Æ. Kunzen. Bearbejdet og instrumenteret af Ludolf Nielsen
B: 2221-2000-timp.,trgl.- str.
1. Minuetto i A Dur
2. Minuetto i C Dur
K: Efter 1926

B 15
To Vaabendandse (Landkadetternes Vaabendanse) af Fr. Kuhlau. Instrumenteret og bearbejdet af Ludolf Nielsen
B: 2121-2210-timp.,trgl.,tamb. milit. - str.
K: Efter 1926

B 16
"Polonaise af Concertmester Du Puy". (Eduard Dupuy) Bearbejdet og instrumenteret af Ludolf Nielsen
B: 2221-2210-timp.,trgl. - str.
K: Efter 1926

B 17
Berceuse af August Enna
Sang orkestreret af Ludolf Nielsen. Partitur og stemmer i KB
(Kilde: M. Ravn, specialeopgave om August Enna)

UFULDENDTE VÆRKER OG FORLADTE IDEER

Martsviolen for damekor og strygekvintet (tekst:?)
1897

Fantasia Sinfonica for Bratsch Solo med Orkester (ell. klaver)
K: ?

Scherzo for bratsch
K: 1905?

Tiderne forandres (NN)
B: Sang med klaver
K: 30/7 1905

Bølgeflimren, Symfonisk Fantasi for sopran, damekor og orkester
K: 1905?
Bem: Muligvis senere indgået i Symfoni nr. 3

4. Symfoni, “Johannes den Døber”.
1: I Judæas Ørken.
2. Ved Jordan Floden.
3. Mod Lyset / Vandringen mod Lyset.
K: ?

Kæmpehøjen, Sommernatsfantasi for Orkester i 3 dele
K: Idé 23/7 1914
Bem: "Over Kæmpevise"

Helga hin Fagre. Opera i 3 akter (Gyrithe Lemche)
K: ?
Bem: Eksisterer som skitser til libretto fra 1914. Omtales i brev til Gyrithe Lemche 8/7 1914.

5. Symfoni, “Symfonia Drammatica”, “Adam og Eva”.
1: Idyl - Naturstemning.
2: Syndefaldet - Uro.
3: Udjagelsen og Jordisk Kærlighedsmotivet.
K: ?

Adam og Eva Fantasi
K: ?

Klavertrio
K: 1911?

Hyrderne paa Marken, Stemningsbillede for Orgel
K: 1911?

Violinsonate
B: Violin og klaver
K: Påbegyndt 25/1 1915

Kirkeuhret (Vilhelm Röse)
B: Sang med klaver
K: 1911

Sne (Viggo Stuckenberg, 1907)
B: Sang med klaver
K: 1907

Udvalgte indspilninger:

Billede
Canzone koret, Frans Rasmussen (dirigent)
“The Danish Romanticism”
Kontrapunkt 32173 (1993), CD

Erotiske stemninger
Peder Severin (tenor) & Dorte Kirkeskov (klaver)
“Romantic Danish Songs”
Dacapo DCCD 9114 (1994), CD

Symfoni nr. 2 - Berceuse for violin - Nocturne lyrique
Frankfurt Radiosymfoniorkester, Alejandro Rutkauskas (violin), Ole Schmidt (dirigent)
CPO 999 356-2 (1995), CD

Symfoni nr. 2 - Romance for violin - Koncertouverture
Sønderjyllands Symfoniorkester, Anton Kontra (violin), Frank Cramer (dirigent)
Dacapo (Naxos/Marco Polo) 8.224047 (1997), CD

Symfoni nr. 1 - Fra Bjærgene
Sønderjyllands Symfoniorkester, Frank Cramer (dirigent)
Dacapo (Naxos/Marco Polo) 8.554953 (1998), CD

Romance for cello
Henrik Brendstrup (cello) & Per Salo (klaver)
“Cello Miniatures”
Dacapo (Marco Polo) 8.224092 (1998), CD

O, du dejlige grønne træ
Skt. Annæ Pigekor, Jørgen Lauritsen (dirigent)
”De små synger julen ind”
Høst & Søn 87-14-19667-0 (1999), CD

Symfoni nr. 3 - Hjortholm
Bamberger Symphoniker, Frank Cramer (dirigent)
Dacapo (Naxos/Marco Polo) 8.224098 (2000), CD

Babelstårnet - Skovvandring
Irene Theorin (sopran), Johnny van Hal (tenor), Per Høyer (baryton), Danmarks Radiosymfoniorkester og Radiokor, Owain Arwell Hughes (dirigent)
Dacapo (Marco Polo) 8.224157 (2000), CD

Strygekvartet nr. 2 - Strygekvartet nr. 3
Aros Kvartetten
CPO 999698-2 (2000), CD

For vinden danser - Ved solnedgang - 3 Klaverstykker - Stemninger - 4 Klaverstykker op - Alfer små som lege, fra operaen Isbella
Duo La Valse (Pauline Kehlet, sopran & Nicolai Kjølsen, klaver)
Danacord DACOCD605 (2002), CD

Lackschmi - Ouverture til operaen Isbella
Queensland Symphony Orchestra, Werner Andreas Albert (dirigent)
CPO 777072-2 (2006), CD

Romance for violin
Karen Humle (violin) & Kirsten Beyer Karlshøj (klaver)
"Romances"
Classico CLASSCD 715 (2006), CD