John Vainö Forsman voksede op i Sibelius’ fødeby Hämeenlinna som søn af en finsk fader og en dansk moder. Finlands alliance med Tyskland mod Sovjetunionen under 2. verdenskrig medførte at familien splittedes, og Forsman kom til Danmark hvor han engagerede sig i modstandsbevægelsen. De sidste år af krigen tilbragte han i Sverige og studerede musik på den nuværende Musikhögskolan med Hanns Epstein og Herbert Rosenberg[1] som lærere.
Efter krigen vendte Forsman tilbage til Danmark og blev dansk statsborger. Han gik på konservatoriet med Finn Høffding og Knud Jeppesen som lærere, og frem til 1954 levede han i Danmark. Derefter rejste han med Wien som basis rundt i Europa og fulgte kompositionskurser med Paul Hindemith, Honegger og Dallapiccola.
Fra disse år stammer hans tidlige kompositioner der hovedsageligt er for klaver[2]: De første klaversonater nr. 1 og 2 og Improvisationer (med den oprindelige titel ”Norsk folketone”) opus 6,3 er fra årene frem til 1950 hvor man kan mærke påvirkninger både fra Carl Nielsen-traditionen og Grieg.
> Lyt til musikken via BIS records.
De lidt senere værker som klaversonaterne nr. 3, 4 og 5 fra begyndelsen af 1950’erne viser indflydelse fra den centraleuropæiske mellemkrigs neoklassik/neobarok med Hindemith som den mest udprægede. Forsmann betegnede selv sin musik som tilhørende: ”Den Udviklingslinje indenfor den moderne Musik, som først og fremmest er karakteriseret ved Navne som Schönberg, Hindemith og Fartein Valen, idet man hos dem finder en melodisk Aktivitet, som stræber mod en virkelig Fornyelse og en virkelig Søgen efter nye Veje.”[3] Hertil kan tilføjes elementer fra jazz der dukker op i de senere klaversonater som i nr. 3 med titlen Sonata variato opus 11, 1953 hvor Hindemiths kontrapunkt blandes med jazz-prægede synkoper. Fra disse år stammer også symfonisk balletmusik og en kammeropera for tv med tekst af Finn Methlin, der aldrig blev opført.
I 1957 rejste Forsman til USA og emigrerede derfra til Mexico hvor han fik opholdstilladelse 1960 og oprettede en musikskole for børn, som han ledede 1961-71. I årene frem mod 1985 komponerede han en række store værker: Bl. a. en symfoni 1972 der blev udgivet af Peters i Leipzig, uropført i Berlin og spillet i Bratislava, Helsinki, Stockholm og Rio de Janeiro (men afvist af Statsradiofonien i København)[4], balletmusik og en række spansksprogede ”musicals” for børn. Desuden fortsatte han med at komponerede kortere værker for klaver og kammermusik samt nogle få sange bl.a. til tester af Arnulf Överland. Ingen af disse værker synes at være blevet opført i Danmark.
(JBR)
Noter
[1] I noterne til BIS CD 902 anføres Hilding Rosenberg som hans lærer, men Hilding Rosenberg underviste ikke ved Musikhögskolan i 1940’erne. Forsman nævner Herbert Rosenberg som sin lærer i Stockholm i et brev til Komponist Foreningen.
[2] De fem første klaversonater og improvisationerne op. 6,3 kan høres på internet: http://www.bis.se/naxos.php?aID=BIS-CD-902.
[3] Citeret fra et udateret brev (sandsynligvis fra slutningen af 1940’erne) i Komponist Foreningens arkiv.
[4] Iflg. brev 5. marts 1985, Komponist Foreningens arkiv.
