Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil

Liv

Jørgen Jersild voksede op i et kunst- og musikinteresseret hjem og begyndte tidligt at spille klaver og komponere. Efter studentereksamen fortsatte han sine private musikstudier med Poul Schierbeck som kompositionslærer. Gennem Schierbeck fik han kontakt med den franske komponist Albert Roussel, som han blev elev af nogle måneder i Paris 1936. Roussel fik stor betydning for Jørgen Jersilds udvikling:

”Jeg viste ham også nogle ting jeg havde lavet, og han sagde nogle udmærkede ting om det. Jeg kan huske, jeg havde lavet en cappricio for klaver, og der sagde han: ’Det er pudsigt, men De laver hele tiden komplementær-rytmer så det hele går i 8-dele. De skal prøve om De kan variere det rytmiske forløb.’ Det har jeg egentlig spekuleret på siden.”[1]

Efter opholdet i Paris studerede Jørgen Jersild musikvidenskab på Københavns Universitet og blev allerede som studerende ansat som programsekretær i Danmarks Radio. Her virkede han frem til 1943, hvor han blev lærer i hørelære på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og (frem til 1958) desuden musikanmelder ved Berlingske Tidende.

Som underviser i hørelære reorganiserede Jersild melodilæren, som han udformede på gestaltpsykologisk grundlag frem for på den traditionelle intervallære, og han udformede en moderne rytmelære, der inddrog skiftende taktarter og polyrytmer. Hans lærebøger vandt international udbredelse, og han virkede en årrække som underviser ved den svenske radios ”mesterkonservatorium” i Edsberg.

Den pædagogiske virksomhed var mere end et levebrød for Jørgen Jersild. Allerede som ung engagerede han sig i Folkemusikskolens arbejde, og han var formand for Musikpædagogisk Forening 1949-53. Også som komponist arbejdede Jørgen Jersild pædagogisk, bl.a. i klaverværkerne Duo concertante, 1955, for 3- eller 4-hændigt klaver, hvor begyndere eller mere øvede klaverlever koncerterer med deres lærer på et teknisk overkommeligt, men artistisk højt niveau, og de 15 klaverstykker til Julie (1984/85). Begge samlinger er skrevet til komponistens klaverspillende børn og børnebørn.

Som komponist betegnes Jørgen Jersild ofte som ”eksklusiv”. Det giver mening i lyset af hans talmæssigt beskedne produktion og den udsøgte kvalitet af mange værker. Men musikkulturelt var Jersild på ingen måde eksklusiv. Ud over det pædagogiske engagement bestræbte han sig for at komponere for et bredt publikum med teater- og filmmusik, og han søgte utraditionelle veje for at komme i kontakt med nye lyttere: F.eks. gennem den musikalske børnefortælling Alice i eventyrland (efter Lewis Carroll) og gennem samarbejdet med Poul Henningsen om melodi grand prix-sangen For din skyld (der vandt den danske førstepris i 1965).

(JBR)

Noter

[1] Citeret fra interview med Anders Beyer i Dansk Musiktidsskrift 1999/2000 nr. 3 s. 90.

Musik. Værker før 1960

I den danske musikhistoriske bevidsthed står Jørgen Jersild som fortsætteren af Poul Schierbecks og Knudåge Riisagers ”franske” linje. Hans studier i Paris hos Albert Roussel og hans gennembrudsværk Trois pièces en concert (1944-45) hvor 1. sats Tambourin citerer Rameaus Pièces de clavecin, placerede ham i offentligheden som fransk-påvirket:

”Hele mit udgangspunkt var fransk. Det kan iagttages i selve satsstrukturen. Hvis du hører Trois pièces en concert (1945), så er det ikke svært at høre at det er inspireret af Ravels Le tombeau de Couperin. Men det går alligevel lidt videre harmonisk end hos Ravel. Men jeg synes ikke det blev ved med at være fransk. Jeg synes det er meget mere dansk nu, men det kan godt være jeg tager fejl.”[1]

Umiddelbart efter Trois pièces en concert komponerede Jersild Pastorale for strygeorkester (1945) der vidner om hans danske afstamning med diatonisk glæde og rolige harmoniskift – et landskabsbillede, som kunne være hentet fra Carl Nielsens Fynske Barndom, og kun ”kunne […] være lavet herhjemme”.[2]

Kontrasten mellem det ”danske” og det ”franske” er karakteristisk for Jersilds tidlige værker. F.eks. i de Tre sange for sopran og klaver (1943 el. 44) hvor sangstemmen er ført i brede, melodiske linjer à la Carl Nielsens ”danske sange”, mens klaveret i for- og efterspil og i akkompagnementet folder sig ud i glitrende, teknisk krævende og harmonisk raffinerede, udmalinger af teksternes stemninger.

En tilsvarende kontrast findes mellem elevens og lærerens partier i Duo concertante. Her kan det nok forklares med de ulige tekniske krav til de to udøvende. Men forklaringen slår ikke til, for Jersild instrumenterede senere sit pædagogiske klaverværk som orkesterværket Fødselsdagskoncert (udgivet 1962). Det ”danske” og det ”franske” var i lige høj grad dele af Jørgen Jersilds musikalske ballast, og hans udvikling som komponist handlede i nogen grad om at integrere disse to påvirkninger i en personlig skrivemåde – en personalstil.

Et betydeligt skridt på denne vej er blæserkvintetten At spille i Skoven (1946) – mest fremtrædende måske i den langsomme midtersats, hvor Debussys panfløjte blander sig med Carl Nielsens hornkvinter i en pastorale, der ikke helt vil stille sig tilfreds med landlig uskyld.

Syntesen af de to påvirkninger opnåede Jørgen Jersild i slutningen af 1950’erne med to korværker: Tre romantiske korsange (1957) og Tre danske madrigaler (1958). Her smelter den hjemlige melodik og de eksotiske harmonier sammen til et udtryk, der på én gang charmerende og følsomt skildrer forelskelsens forventning i de gamle danske madrigaltekster af Peder Syv og Anders Bording. Uimodståelig, hvor ”Daphnis byder sin kiereste Galathé hen til sin bolig” og lokker hende med dejlig fuglesang, så det kvidrer i koret.

Her taler Jørgen Jersild helt med sin egen stemme – på vej mod en personalstil, ”som man kan høre og genkende. Det lægger jeg meget vægt på: At finde et ståsted.”[3]

(JBR)

Noter

[1] Citeret fra interview med Anders Beyer i Dansk Musiktidsskrift 1999/2000 nr. 3 s. 91.
[2]
Sst. s. 95.
[3]
Sst. s. 94.

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Musik. Værker efter 1960

1960’erne bragte mange omvæltninger i dansk musik. Først og fremmest ny inspiration fra udlandet med tolvtonemusik, serialisme, tilfældighed og Fluxus, der under ét blev betegnet som ”musikalsk modernisme”. Det fandt ingen genklang i Jørgen Jersilds musik. Han tog til genmæle mod de krasseste eksempler på modernismen, og han blev i offentligheden rubriceret som konservativ. Men det betød ikke, at han holdt fast ved det ståsted, han havde fundet sidst i 1950’erne.

1960’erne bragte også nyt i Jørgen Jersilds kompositioner. Nemlig beskæftigelsen med harpen, som skulle få dybtgående indflydelse på hans stil. Udgangspunktet var her et indgående studium af instrumentets begrænsninger og muligheder foranlediget af datteren Lenes uddannelse til harpenist[1]:

”…harpen åbnede mit øre for begrebet modulation i videre forstand. Harpepedalsystemet gør, at man opdager, hvad det betyder, at en tone er eller ikke er frisk. Man stiller pedalerne, og man vil helst ikke ændre på dem igen. Men når man gør det, sker der virkelig noget nyt. En frisk tone. Harpen lærte mig værdien af en frisk tone.”[2]

Jersild udarbejdede i begyndelsen af 1960’erne tabeller og skemaer over de forskellige skalaer (5-tonige, 6-tonige, 7-tonige) som man kan få frem på harpen ved forskellige indstillinger af pedalerne. Hver ny pedalindstilling førte til en ny skala (”modus”) med pedalskiftene som modulationer mellem de forskellige modi. I modsætning til dur-mol musikkens glidende overgange mellem tonearterne er der her tale om diskontinuerte skift, der understreger kontrasten mellem de forskellige modi og giver den fornemmelse af friskhed, som Jersild fremhæver i ovenstående citat.

Harpemusikken betød, at Jørgen Jersilds musik efter 1960’erne udviklede sig fra en senromantisk, fransk inspireret dur-mol tonalitet i retning af en modalitet, der allerede er udfoldet i hans Fantasia e canto affettuoso, hvor harpen spiller sammen med fløjte, klarinet og cello (1967). Stor betydning fik det at Jersild (gennem Benjamin Britten) mødte den walisiske harpenist Osian Ellis, som han skrev flere værker til, foruden den ovennævnte Fantasia e canto affettuoso en harpekoncert (1971-72) og værker for soloharpe.

Sideløbende med den tonale udvikling i retning af en modalitet arbejdede Jørgen Jersild med den rytmiske variation, som allerede Albert Roussel havde anbefalet ham i 1930’erne, og som han ”egentlig [havde] spekuleret på siden”. Her tjente hans undervisning i hørelære og udarbejdelsen af hans pædagogiske rytmeøvelser som en slags forstudium til kompositionerne.

Jersild studerede de rytmiske virkninger, der fremkommer, når taktslaget underdeles i forskellige enheder (1/2, 1/3, 1/5, 1/7) i forskellige stemmer, den såkaldte ”polyrytmik”. Han opfattede ikke polyrytmer som en mekanisk proces, man kan tælle sig frem til, men som en organisk bevægelsesform, ”spændstig men ikke spændt”. Omsat til musik giver disse øvelser en rytmisk variation, en leg med kombinationer af ”3 mod 2”, ”5 mod 3”, ”7 mod 4”, der opleves som svævende frihed i klaverværket Jeu polyrythmique (1989-90).

Jørgen Jersild fortsatte med at komponere til han var højt oppe i alderen. Blandt hans sene værker er Il cantico delle creature for soli og kor over Frans af Assisis digt, der priser Guds skabelse af solen, månen, vinden og ilden. Jersild forener her den tonale friskhed og den rytmiske frihed, som han havde opnået gennem årenes stadige og stædige udvikling af en personalstil. Il cantico delle creature kan kun være skrevet af Jørgen Jersild.

(JBR)

Noter

[1] Meddelt af Jørgen Jersild under hans undervisning i hørelærepædagogik på konservatoriet 1961-63.
[2]
Citeret fra Svend Aaquist Johansens portræt af Jørgen Jersild i: Dansk Musiktidsskrift 1993/94 nr. 3, s. 78.

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

En komplet og udtømmende fortegnelse over Jørgen Jersilds kompositioner eksisterer så vidt vides ikke, og komponisten bidrog ikke til Komponist Foreningens oprettelse af en database over medlemmernes kompositioner i 1980. Nærværende værkliste forsøger en sammenfatning af tilgængelige kilder (DMT 1993/94, SNYK, Wikipedia, m.m .).

Værker uden årstal

To sange for mandskor.

Landsbymusikanter f. klaver (indgår i 15 klaverstykker til Julie, 1984-85).

To små stykker f. klaver (indgår i 15 klaverstykker til Julie, 1984-85).

Tre klaverstykker (indgår i 15 klaverstykker til Julie, 1984-85).

 

Værker med årstal

Duetter for alt- og tenor-blokfløjte (1931).

To kanoner (1932-50).

Tre instrumentalstykker f. 4 instrumenter (1933).

Capriccio for klaver (1934 el. 1935).

Ruskantate til Aarhus Studentersangforening f. mandskor (1940).

To strofiske sange f. stemme og klaver (1941) Wilhelm Hansen (WH).

Tre sange f. sopran og klaver (1943 el. 44) WH.

Trois pièces en concert f. klaver - Tambourin, Romanesque, Farandole (1944-1945) WH.

Duo concertante, 18 små stykker f. 3- og 4-hændigt klaver (før 1945) WH.

Fødselsdagskoncerten f.ork. [Instrumentation af ”Duo concertante”] (1945/62) WH.

Pastorale for strygeorkester (1945) WH.

Serenade At spille i Skoven f. blæserkvintet (1946) WH.

Scenemusik til Kjeld Abell: Dage på en Sky f. ork. og damekor (1947).

Quartetto piccolo f. strygekvartet (1949) WH.

Lille suite f. strygeorkester (1950) WH.

Alice i Eventyrland, musikalsk eventyr for børn f. ork. (1950) Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik.

Lunefulde Lucinda, balletmusik f. ork. (1954).

Kadence til Kuhlaus klaverkoncert f. klaver (1956).

Tre romantiske korsange f. bl. kor (1957).

Tre danske madrigaler for bl. kor (1958) WH.

Scenemusik til Det gamle spil om enhver f. soli, kor og kammerens. (1963).

Scenemusik til Lorcas Donna Rosita f. kammerens. (1963).

Scenemusik til Shakespeares Hamlet f. kammerens. (1963).

Filmmusik til Dreyers Gertrud f. kammerens. (1964).

Romance fra Gertrud f. klaver (efter 1964).

For din skyld (Melodi Grand Prix-vinder 1965).

Fantasia e canto affettuoso f. fl., cl, vlc. og arpa (1967) WH.

Tre danske kærlighedssange for bl. kor (1968) WH.

Pezzo elegiaco f. harpe (1968) WH.

Fiskfänget – balletmusik f. strygekvartet og hammondorgel (1968).

De lyse nætter f. bl. kor el. lige stemmer (1969).

Koncert f. harpe og ork. (1971-72) WH.

21 polyrytmiske etuder f. blæserkvintet (1975).

30 polyrytmiske etuder f. klaver (1974/75) WH.

Puzzles from Wonderland f. harpe (1975).

Fantasi f. harpe (1976) WH.

Tre latinske madrigaler f. bl. kor (1976-87) WH.

Für gefühlvolle Spieler - impromptuer for to harper (1977/82) WH.

To sange f. tenor og harpe (1978).

Strygekvartet (1979-80) WH.

Duetter, trioer og kvartetter f. blokfløjter (1981-97).

Fantasi f. orgel (1983) WH.

Kirkeklokken i. forsk. udsættelser (1983-95).

15 klaverstykker til Julie (1984/85) WH.

Lento f. 4 vcl og cb (1985)

10 Impromtus for violin og guitar (1987).

Fantasi f. klaver (1987) Engstrøm & Sødring.

Jeu polyrythmique f. klaver (1989-90) Edition Egtved.

21 udvalgte børnerim af Halfdan Rasmussen (1989)  Borgens forlag.

Puzzle from Wonderland f. bl. kor (1990) Engstrøm & Sødring.

Kadencer til Mozarts koncert for fløjte og harpe (1991) Engstrøm & Sødring.

Il cantico delle creature f. soli og bl. kor (1991).

Den kedsom vinter f. bl. kor (1993).

To impromptus f. klaver (1993).

A Stick I found. A Puzzle by Lewis Carroll f. bl. kor (1995).

Lille Storstrøm-suite f. kammerens. (1995).

Ouverture og danse fra balletten ”Lucinda” f. ork. (1995).

Cinq petits riens f. blæserkvintet (2000).

Litteratur

Litteratur af Jørgen Jersild

Lærebog i rytmelæsning (1957 og senere udg.) WH.

Lærebog i melodilæsning (1959 og senere udg,) WH.

Ear Training. Melody and Rhythm Reading (1966) Chester.

Lehrbuch der Gehörbildung (1969) WH.

Videregående rytmestudier, polyrytmik (1975) WH.

Advanced Rhythmical Studies (1980) Chester.

De funktionelle principper i romantikkens harmonik med udgangspunkt i Cesar Francks harmoniske stil (1970) WH.

Dur-og-mol-harmonikkens sekvensmønstre (1985) WH.

Analytisk harmonilære (1989) WH.

Litteratur af andre forfattere

Svend Aaquist Johansen: ”Form og Timing” i: Dansk Musiktidsskrift 1993/94 nr. 3.

Anders Beyer: ”Musik skal stråle. Interview med komponisten Jørgen Jersild” i: Dansk Musiktidsskrift 1999/2000 nr. 3.

Øvrigt

Den Store Danske: Jørgen Jersild

Wikipedia: Jørgen Jersild

Diskografi

Udvalgte indspilninger

Music for Wind Quintet
Wind Quintet of the Danish National Symphony Orchestra: Max Artved (obo), Søren Elbo (klarinet), Henning Due Hansen (french horn), Ulla Miilmann (fløjte), Jens Tofte-Hansen (trombone)
Jørgen Jersild: "At spille i skoven"
Dacapo 8.224151 (2000), CD
Link til Dacapo

JØRGEN JERSILD - Vocal & Instrumental Works
Aalborg Symphony Orchestra, Jens E. Christensen, Osian Ellis (harpe), Ebbe Munk (dirigent), Arvo Volmer, Vox Danica
Dacapo dccd 9108 (1993), CD
Link til Dacapo

Hymn to the Sun - Works for a cappella choir
Danish National Vocal Ensemble, Søren Kinch Hansen (dirigent)
Jørgen Jersild: Il cantico delle creature
Dacapo 8.226051 (2010), CD
Link til Dacapo

Jørgen Jersild: Piano Music.
Trois pièces en concert. Fifteen Pieces for Julie. Jeu polyrythmique.
Duo Concertante: Hans Pålsson (klaver) med Jørgen Jersild (klaver)
Paula Record Pacd 61
Link til Paula Records

Jørgen Jersild: Music for the Harp.
Fantasia per arpa sola. Für gefühlvolle Spieler. Fantasia e canto affettuoso. Pezzo elegiaco per arpa sola. Concerto per arpa e orchestra.
Harpe solister: Sonja Gislinge, Tine Rehling, Benedikte Johansen, Torill Nielsen, Copenhagen Philharmonic Orchestra, Osmo Vänskä (dirigent)
Paula Records Pacd 75
Link til Paula Records

The Jutland Chamber Choir - live. Works by Per Nørgård, Jørgen Jersild, Nils Lindberg, Wilhelm Stenhammar, Tomas Luis de Vittoria, Claudio Monteverdi, Alberto Ginastera, Sergei Rachmaninov, Niels la Cour
The Jutland Chamber Choir, Mogens Dahl (dirigent)
Paula Records Pacd 115
Link til Paula Records

Jørgen Jersild
Foto: Dacapo Records

Jørgen Jersild

Født:

17.09 1913, København

Død:

06.02 2004, Holte

Uddannelse:

Privatundervisning i klaver, musikteori og komposition (Alexander Stoffregen, Rudolf Simonsen, Poul Schierbeck, Albert Roussel). Mag. art i musikvidenskab (Københavns Universitet 1940).

Øvrige beskæftigelser:

Programsekretær i DR (1939-43). Musikanmelder ved Berlingske Tidende (1943-58). Lærer i hørelære og musikteori ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (1943-75, fra 1953 professor). Professor i hørelære ved det svenske radiokonservatorium i Edsberg

Priser/legater:

Medl. af Kungl. musikaliska akademien, Stockholm. Carl Nielsens Mindelegat m.m.

Forlag:

Edition Wilhelm Hansen
Edition S
Engstrøm & Sødring, Edition Egtved

Profil oprettet:

30. marts 2011
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.