Adolf Riis-Magnussen kom efter endt skolegang i lære som boghandler, men afbrød læretiden efter et par år til fordel for private musikstudier hos Orla Rosenhoff. Efter Rosenhoffs død1905 fortsatte han studierne hos Carl Nielsen i musikteori, Henrik Knudsen i klaver, Edgar Henrichsen i orgel og Thomas Laub i kirkemusik. I 1920 blev han organist i Sct. Thomas kirke på Frederiksberg og nogle år senere tillige kantor.
Adolf Riis-Magnussen hørte til kredsen af Carl Nielsens elever og medarbejdere. Navnlig arbejdet med højskolesangen førte til et tæt samarbejde med Carl Nielsen i 1920’erne hvor Riis-Magnussen redigerede et tillæg med nye melodier til Borups Sangbog, som Carl Nielsen bidrog til med adskillige numre. Omvendt bidrog Riis-Magnussen med melodier til f.eks. Folkehøjskolens Melodibog som Carl Nielsen redigerede sammen med Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard.
Som komponist gjorde Adolf Riis-Magnussen sig hovedsageligt gældende med sine sange. Han komponerede kun få instrumentalværker bl.a. en orkestersuite (op. 3 der blev opført ved Palækoncerterne 1916) og en enkelt strygekvartet (uden opus nr., 1910-11). De tidligste sange (op. 1, 1906-09) er romancer i Lange-Müller traditionen med et klaverakkompagnement præget af brudte akkorder og kromatiske harmonier (f.eks. i op. 1 nr. 5 Ved Nyingen).
Samarbejdet med Carl Nielsen og Laub prægede Adolf Riis-Magnussens stil i retning af det reformarbejde, som de to ældre komponister indledte med udgivelserne af En Snes danske Viser I og II fra 1914. Melodierne bliver mere enkle med mange skalamæssige bevægelser og få, beherskede spring, og udsættelserne undgår de tidlige sanges kromatik og spændingsfyldte akkorder. Tonalt er sangene forankret i dur eller mol – undertiden med en kirketonal tendens som i Riis-Magnussens udgave af Helge Rodes Der er ingenting i verden så stille som sne [ikke den almindeligt brugte melodi] hvor en dorisk farvning gør sig gældende.
Adolf Riis-Magnussen samlede en del af sine sange i udgivelsen Danske Folketoner I og II med i alt 50 sange (op. 20, 1925-30). Blandt de bedst kendte er melodien til Chr. Winthers ”Vinterlandskab” Sneen dækker Mark og Mose, der også er optaget i Folkehøjskolens Melodibog.
Desuden komponerede Adolf Riis-Magnussen sange for a capella kor (to er optaget i Gymnasiesangbogen) og et stort værk for solo, kor og orkester til Johs. V. Jensens digt Columbus (op. 12, 1922) der foreligger som manuskript.
(JBR)
