Viggo Brodersen studerede på Polyteknisk Læreanstalt og dyrkede samtidig klaver- og orgelspil med bl.a. Louis Glass og Gustav Helsted som lærere. Han debuterede 1906 som koncertpianist og blev en efterspurgt pianist og akkompagnatør, indtil han af helbredshensyn var nødt til at indstille karrieren i løbet af 1920’erne. Han underviste i klaverspil på Hornemanns og Glass’ konservatorier.
Som komponist var Viggo Brodersen i hovedsagen autodidakt. Værklisten domineres af klaverstykker i forlængelse af Schumann-, Chopin- og Grieg-traditionen, men han komponerede også større samlinger af klaverværker, f.eks. 24 Interludier op. 15 (1915) eller 24 Konzert-Etuden op. 49 (1922-23) der begge blev udgivet i Tyskland. Desuden skrev Viggo Brodersen adskillige sange hvoraf mange var til tyske tekster (Rilke, Liliencron, Mörike, Hesse) og blev udgivet i Tyskland.
Viggo Brodersens professionelle og familiære forbindelser til Tyskland blev afgørende for hans placering i dansk musikhistorie. Han var tilhænger af den nazistiske ideologi og havde tætte relationer til besættelsesmagten under krigen. Disse relationer brugte han i forsøg på at fremme opførelser af sin musik i radioen, og umiddelbart efter krigen blev han tvunget til at melde sig ud af Dansk Komponist Forening for at undgå en eksklusion. Han blev dog senere optaget igen som passivt medlem af foreningen, og sammen med oplysningen om, at han skulle have komponeret bl.a. fem strygekvartetter[1], tyder det på, at han fortsatte med at komponere efter krigen.
(JBR)