Anders Brødsgaard skiftede el-guitaren ud med klaver, da han var teenager. Efter få år ved tangenterne kom han ind på Det Fynske Musikkonservatorium og fik pianisten Rosalind Bevan som lærer. Helt i tråd med Anders Brødsgaards egne ønsker kom der fokus på den nye kompositionsmusik i hendes undervisning og senere i den undervisning han fik af ny musik-ildsjælen Elisabeth Klein. På konservatoriet i København studerede Brødsgaard også under Anker Blyme.

Kompositionsstudierne foregik i Aarhus hos Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Karl Aage Rasmussen. Anders Brødsgaard nævner selv Karl Aage Rasmussen som en stor inspiration når det gælder hele tilgangen til at skrive musik.

At skrive musik var især i begyndelsen af Brødsgaards karriere en privat, næsten hemmelig beskæftigelse og ikke altid nem. I et interview fra 1990’erne fortæller Brødsgaard: ”Jeg er ikke en komponist, der arbejder videre fra værk til værk. Selv om det ofte får karakter af selvpineri, så skal jeg lave noget nyt.” Kravet om at lave nyt giver en stor og frugtbar mangfoldighed i Brødsgaards værkliste. I samme interview påpeger Brødsgaard dog, at når behovet for at arbejde videre med musikalske ideer i flere værker melder sig, så er der også rum og plads til det i fx. i et værk som klavercyklussen ”In girum imus nocte et consumimur igni”.

Barndommens båndklip ved den hjemlige Tandberg spolebåndoptager danner baggrundsstråling for den voksne komponists elektroniske værker, og den musikalske begyndelse i det rytmiske miljø gjorde, at det altid har været naturligt, ja nødvendigt, for komponisten selv at skabe nye klange og ikke kun genskabe.

Ved siden af kompositionerne, der bliver skabt i værkstedet hjemme, er Anders Brødsgaard også underviser, bl.a. siden 2003 i teori på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

At have respekt for det stærke, enkle udtryk og at bevæge sig fra en idé til den næste på samme tid, er aspekter af Brødsgaards musik, der giver og fastholder opmærksomheden hos lytteren. Sammen med en nysgerrighed og en stadig insisteren på at skabe nyt har komponisten bl.a. på denne baggrund dannet sig sin helt egen stemme i dansk musikliv.

En blanding af alvor og energi giver musikken fra Anders Brødsgaards hånd en tyngde og vedholdenhed, der er også er med til at karakterisere denne stemme.

Anders Brødsgaards tidlige værker fra 1980’erne er stærkt strukturerede, bl.a. inspirerede af den tidlige serialisme og særligt Karlheinz Stockhausens banebrydende værker, som Brødsgaard også selv har opført enkelte af som pianist. Fascinationen af Stockhausens værker og hans musikfilosofi trak den unge pianist og komponist til de berømte feriekurser i Darmstadt. Han rejste som pianist og fik undervisning af Herbert Henck og kom hjem rigere efter mødet med nykomponeret klavermusik, men også med et møde med en stagneret idé om en modernisme, der ikke – som fx. Stockhausen selv – havde bevæget sig videre. Brødsgaards inspirationsfelt var større end som så og inkluderede på dette tidspunkt bl.a. minimalisme fra USA og Louis Andriessens mere hårdtslående europæiske udgave.

Efter hvad komponisten selv i et interview har beskrevet som en krise, kommer i midten af 1980’erne og frem en række værker, der ikke på samme måde er serielt struktureret, men præget af en større energi og nysgerrighed overfor nye veje og udtryk. Et af dem er klaverværket ”Joker” fra 1990 (tilegnet Rosalind Bevan), hvor der stadig ligger en stram struktur til grund, nemlig en struktur baseret på talforholdene i overtonerækken, men hvor energien og den store variation giver et meget frugtbart og levende udtryk. ”Joker” er indspillet flere gange og kan nærmest betegnes som en ny-klassiker i den danske klaverlitteratur. Værket fungerer også som første del af det, der er blevet til klavercyklussen ”In girum imus nocte et consumimur igni”, der slutter med Klaverkoncerten fra 1995.

Gennem hele Brødsgaards kompositoriske karriere går et bånd af elektronisk musik, der rækker tilbage til ungdommens kreative lydudforskning med realoptagelser og klip ved faderens Tandberg og inspiration fra værker som ”Gesang der Jünglinge” og ”Kontakte” af Stockhausen. Rækken af elektroniske værker rummer bl.a. radiokompositionen ”Rollerball” fra 2007 inspireret af digte af Klaus Høeck og bestilt af DR.

Rollerball er ikke det eneste værk med inspiration fra Høecks tekster, fra Brødsgaards værkliste kan bl.a. nævnes ”Rejse” et operatorium fra 2000, og ”Algol 8” for elektronik, ensemble og mezzosopran fra 1996.

Inspirationerne er altid kommet mange steder fra hos Anders Brødsgaard og værktitler som ”Monk’s Mixtures” for orkester fra 2009 og ”Maqam” der er en del af ”Opus Es” fra 2002, fortæller om inspiration fra hhv. jazzen og den arabiske musik. Inspirationer, der umiddelbart ligger langt fra fascinationen af Stockhausens formelkompositioner, men Anders Brødsgaard forstår at integrere og fastholde inspirationerne og transportere dem over til sit eget univers af struktur og sanselighed.

Kompleksiteten og det store format er det, der er mest åbenlyst i det store orkesterværk Galaxy fra 1999. Som en stor spiralgalakse drejer melodier sig gennem værket med små sidespiraler i ”armene” af galaksen og forskellige udtryk og strukturer undervejs.
Værket varer næsten 45 minutter – Brødsgaard er ikke en komponist, der er bange for de store formater – og undervejs er det en næsten kalejdoskopisk, klanglig rejse som bringer lytteren ned til det bittesmå og ud til det helt, helt store; fra det fredfyldte og konsonante til klangblokke af dissonerende lag. Komponisten fremhæver selv, at værket, der blev til i to perioder i 1990’erne, også bærer på et forsøg på at få det tekniske og strukturelle til at kobles med musikkens mere sanselige eller umiddelbare aspekter.

I et interview på ComposerFocus fortæller Brødsgaard, at netop den stramme strukturering af kompositionsprocessen giver plads til at fantasien kan slå sig løs – uden at man taber fokus og falder tilbage i gamle vaner.

I Galaxy er der ingen inddelinger eller satser, hele den musikalske struktur er i konstant, nærmest organisk bevægelse. Forandringerne i melodier, tempi og klange er et forløb, der først afrundes når hele spiralen er gennemspillet. Der er to stemmer eller to niveauer i Brødsgaard spiral. En dobbeltspiral, som en DNA-struktur. De begynder forskudt i tid og tonehøjde og gennemlever hver deres forløb. At værket forløber uden deciderede inddelinger, betyder ikke, at der ikke findes kontraster. Der er klanglige og rytmiske modsætninger mellem strygerne og slagtøjet, mellem de højt opbyggede klange og det fremaddrivende, perkussive element.

På den måde bliver værket en stort anlagt rejse i en foranderlig verden.

Galaxy er udkommet på Dacapo i 2010.

Find værkliste på komponistens egen hjemmeside.

Find diskografi på komponistens egen hjemmeside.