Jeg har komponeret siden jeg var 10 år og været en del forskelligt igennem rent stilistisk: fra en slags mainstream dur-mol tonalitet, over diverse fritonale eksperimenter, lidt elektronisk musik og en postmodernistisk/surrealistisk periode.
Jeg fik undervisning hos Andy Pape og Ib Nørholm og kom på konservatoriet i 1987, hvor jeg havde Ib Nørholm som hovedfagslærer og Ivar Frounberg i elektronisk musik. 
Jeg blev dog træt af konservatoriet, og da jeg fik den lille organisteksamen i 1988, droppede jeg ud, og begyndte i stedet et liv som fastansat organist (senere vendte jeg dog tilbage og tog kirkemusikalsk diplomeksamen). 

I de sidste omkring 10 år har jeg i mine kompositioner haft et meditativt fokus, væsentligst gennem værkkredsen In lumine Domini (2011- ). Det meditative og delvis improviserede er blevet min favoritlegeplads, og i den nyeste serie af n lumine Domini-suiter, som er for 2 instrumenter, har jeg fundet det utrolig spændende at arbejde med mulighederne for improviseret samspil. Denne aktivitet udfolder jeg også som den ene halvdel af improvisationsensemblet Breakable med sangerinden Helle Thun.
En anden tråd, der løber igennem en del af mine værker, sommetider parallelt med det meditative, er poesi omsat til musik - altså ikke sunget, men instrumentalt gestaltet. Orgelværker som Sommerfugledalen og Rids er de bedste eksempler, hvor henholdsvis Inger Christensens og Gustaf Munch-Petersens digte er tilstede  i ren instrumentalmusik.

I de sidste par år har jeg afvekslende med andre projekter skrevet på et lignende, meget langt orgelværk Mod Jerusalem med udgangspunkt i Gustaf Munch-Petersens digtsamling fra 1934 - værket forventes færdigt i løbet af et par år. Sideløbende med de mere frie værker har jeg komponeret en del brugsmusik til mine kor og til gudstjenestebrug ifm. mit job som organist i folkekirken. Det har i den forbindelse været mit mål at skrive musik, som uden at tabe sit formål af syne, ikke behøvede at gå på kompromis.