Steen Pade voksede op nord for København, i et hjem hvor der blev lyttet il klassisk musik, og hvor han selv begyndte at spille som barn. Allerede som 18-årig kom han på konservatoriet med klaver som hovedfag, men beslutningen om at komponere musik var taget allerede før den tid, i barndomsårene bl.a. inspireret af Brahms.

Op gennem 1970’erne, i løbet af sin studietid, komponerede Steen Pade en række værker inden han rev de københavnske teltpæle op og begyndte at studere komposition i Aarhus. Her kom han i en årrække til at præge musiklivet ikke kun som musiker og komponist men også som leder af NUMUS Festivalen og fra 1989 som Musikchef for Aarhus Symfoniorkester. Rollen som administrativ og kunstnerisk leder tiltalte andre sider af Steen Pades evner og da han fik posten som rektor Det Kongelige Danske Musikkonservatorium gled kompositionsgerningen efterhånden i baggrunden, og han endte med at beslutte at holde pause fra livet som udøvende, komponerende kunstner.

Til gengæld har han med karakteristisk målrettethed og koncentration helliget sig rollen som administrator i den kulturelle verden. En beslutning der ikke kun har skaffet ham venner, men som, både som rektor for konservatoriet og senere som direktør for Københavns Teater, har skaffet ham plads i medierne både som redningsmand og det stik modsatte.

”Det som interesserer mig når jeg skriver musik er, ... at skrive musik, som man rent ud sagt kan lide at være sammen med.”

Ordene sagde Steen Pade i midten af 1980’erne i et interview med sin kollega Niels Rosing-Schow. Det indeholder et vigtigt udsagn om Steen Pades arbejde som komponist, nemlig en understregning af, at det ikke er andres ideer, filosofier eller abstrakte ”retninger” indenfor den ny musiks verden, der styrer hvordan musikken skal klinge; det er et subjektivt valg som komponisten Steen Pade laver. Han skal kunne lide at være i rum med musikken. Hvis andre så også kan lide det, så er det godt. Men det er ikke for deres skyld at musikken klinger som den gør.

Steen Pades værker er ikke bevidst modernistiske, postmodernistiske, ny enkle eller neo-noget. Værkerne er ikke skrevet løsrevet fra den musikalske verden, de er en del af, for som komponist tager Steen Pade i høj grad stilling til, hvad der foregår omkring ham, men i sine egne værker beskæftiger han sig med de både teoretiske og praktiske problemstillinger, der er relevante for ham og det værk han arbejder med.

I værkrækken er der ikke overraskende en overvægt af musik med klaver i hovedrollen – en klaversonate, to andre soloklaverværker og en klaverkoncert er blandt dem – men også vokalværker og værker for akkordeon har fået komponistens opmærksomhed; ud over klaverkoncerten er en koncert for akkordeon blandt værkerne for orkesterbesætning. Men på trods af tyngdefeltet omkring komponistens eget instrument, klaveret, er der, den korte værkliste taget i betragtning, en betydelig genremæssig spredning lige fra det store orkesterværk Arcus over koncerter, vokalværker og kammermusik ned til de fem værker for solo-instrument. Et – indtil videre – koncentreret out-put fra en komponist, der bevidst valgte pausen fra kompositionsgerningen.

Koncentration karakteriserer Steen Pades musik. Der bliver skåret ind til benet og det, lytteren hører, er om ikke et destillat – dertil er værkerne for generøse – så dog en musikalsk koncentration af ideer, der tilsammen måske giver grobund for erkendelser af musikalsk eller anden karakter, men som først og fremmest danner et spændende bekendtskab. Musik, der er fokuseret nok til at fastholde koncentrationen og generøs nok til at charmere. Musik man kan lide at være sammen med.

Florilegium
”Jeg ved Pelle ikke bryder sig om at blive fremhævet på den måde, men det var simpelthen et stød i mellemgulvet at høre hans ting og »Florilegium« er nok så meget udsprunget af den påvirkning: Ønsket om at forenkle og udtrykke tingene på en klar måde.” Citatet er fra interviewet i Dansk Musiktidsskrift i midten af 1980’erne og koncerten, hvor Steen Pade hørte musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen fandt sted midten af 1970’erne. Florilegium betyder så meget som en buket af blandede blomster eller i overført betydning en samling af citater.

Florilegium af Steen Pade er en samling af fem korte klaversatser, der hver især er stærkt individuelle og enestående, men som tilsammen danner en række portrætter, hvor man trods individualiteterne også kan skimte karakterfælleskaber og fælles mønstre.

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Vokal

4 sange for bariton og klaver til tekster af Rilke (1972/1993)

4 arier fra Kongens Fald (1986) for sopran, violin og guitar

4 sange til tekster af Emily Dickinson (1995) for sopran og klaver

Vokal med orkester

Am Abend (1996/2003) 4 sange til tekster af Georg Trakl for bariton og orkester

Solo

Florilegium (1979/*1981) for klaver solo

Seks Gotiske Stykker (1981/84) for orgel solo

Udlugt med Omveje (1983) for accordeon solo

Klaversonate nr. 2 (1988)

Drømmevande (1998/2013) for klaver solo

Kammermusik

Strygekvartet nr. 1 (1980)

Reconnaissance (1982) for klaverkvintet

Arculus (1982) for kammerensemble

Strygekvartet nr. 3 (1985)

Innerlich (1988) for obo d’amore og strygetrio

Strøg og Hamre (1995) for cello og klaver

Orkester

Arcus (1981/1984) for orkester

Klaverkoncert (1984)

Spindelvæv (1987), koncert for accordeon og orkester

Interview med Steen Pade v. Niels Rosing-Schow, DMT 1984, nr. 4. Læs online version her.

Repræsenteret på:

Dacapo 8.224019 Steen Pade: Florilegium

Point 2780481 Steen Pade: Klaverkoncert

Point B000009I8Q Steen Pade: Excursion With Detours