Ingolf Gabold blev født i Tyskland hvor hans fader der var tysk statsborger, blev indkaldt som soldat 1942. I 1945 kom han sammen med sin moder der var danske statsborger, til Danmark hvor han fik sin første musikalske uddannelse som medlem af Københavns Drengekor og elev på Sankt Annæ Gymnasium. Efter skolegangen fortsatte han som sanger Bernhard Lewkovitchs Schola Cantorum og Schola Gregoriana. Det bragte ham i kontakt med den katolske kirkemusik og foranledigede at han konverterede til katolicismen.

Efter nogle års private orgelstudier studerede Ingolf Gabold musikteori på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og deltog i Per Nørgårds kompositionsundervisning. Da Nørgård blev ansat på Det jyske Musikkonservatorium fulgte Ingolf Gabold (og de øvrige kompositionsstuderende på holdet) med ham til Aarhus hvor han afsluttede der sin uddannelse 1967 med diplomeksamen.

Frem til slutningen af 1970’erne virkede Ingolf Gabold med stor succes som komponist af korværker og tv-operaer, bl.a. Syv scener til Orfeus, 1970 der fik 1. pris for tv-operaer i Salzburg 1971. 1974 blev han ansat som orkesterproducent i Danmarks Radio, og hans arbejde for radio og tv førte til, at han i løbet af 1980’erne stoppede som komponist og helligede sig tv-dramatikken. Han var programdirektør i Danmarks Radio i begyndelsen af 1990’erne og dramachef fra 1999-2012. Som dramachef opnåede han en række internationale priser med tv-serier der fik stor bevågenhed både i Danmark og i udlandet.

(JBR)

Ingolf Gabolds værker er præget af hans virke som kirkesanger i den melodiske tradition der rækker tilbage til gregoriansk sang, og af hans uddannelse som komponist i den moderne, avantgardistiske retning med Per Nørgård som lærer. Musikken som udtryk for tro og tidløse etiske værdier og som spejlbillede af en moderne og splittet virkelighed har fra første færd været hans kompositoriske grundlag og har givet sig udslag i værker, hvor et alment – religiøst eller filosofisk – indhold formidles i nutidige former og strukturer.

Læs mere om Ingolf Gabolds tanker om musik her.

Ingolf Gabold udmøntede sin kunstneriske ambition i en række værker fra slutningen af 1960’erne frem til slutningen af 1970’erne der blev udgivet og i flere tilfælde sendt i radio og tv, men desværre ikke findes i alment tilgængelige indspilninger.[1]

Et tidligt eksempel herpå er Your sister’s drown’d for sopransolo og mandskor med tekst fra Shakespeares ”Hamlet”. Teksten fortæller om Ophelia der styrter fra et piletræ ned i en flod og drukner. Værket dramatiserer teksten ved at lade sopransoloen skildre Ophelia, mens mandskoret skildrer floden. Værket første del viser Ophelia og floden som to tonalt adskilte individualiteter, hvor Ophelia synger Shakespeares tekst i en ornamenteret melodik der er baseret på en oktaton skala (Messiaens 2. modus), mens koret synger diatoniske dur- og mol-treklange .

I anden del af værket der skildrer Ophelias druknedød opsluges sopransoloen af koret, men korets tonalitet og harmonik forvandles fra diatonik til en oktaton modalitet med de (skalaegne) formindskede septimakkorder som typiske harmonier. Værket slutter med korets skiften mellem de to formindskede septimakkorder, der tilsammen danner en oktaton skala.

Umiddelbart kan den musikalske udformning af Your sister’s drown’d tolkes som en illustration af Ophelias drukning i floden, men i et videre perspektiv tyder korets ændrede tonalitet undervejs på at floden forvandles ved at optage Ophelia i sig. Det lægger op til en psykologisk tolkning hvor sopransoloen og mandskoret repræsenterer hver sin del af den menneskelige psyke – anima og animus om man vil.

Denne tolkningsmulighed underbygges af det følgende store værk, tv-operaen Syv scener til Orfeus, 1970, hvor Ingolfs Gabold kombinerer to klassiske myter: Orfeus rejse til underverden for at hente den døde Eurydike tilbage til livet; og Ødipusmyten hvor Ødipus dræber sin far og ægter sin mor, men blinder sig selv da han erfarer, hvad han har gjort.

Her komponerer Ingolf Gabold et stykke musikdramatik hvor musikken (nu i gennemført oktatonal modalitet) skildrer personernes følelser med hovedvægten på Orfeus forvandling til Ødipus og på den erkendelse, der får ham til at give afkald på Eurydike i den afsluttende scene. Inspirationen fra psykoanalysen og Jungs dybdepsykologiske teorier er afgørende og giver værket og de klassiske myter et virkelighedsnært budskab, der umiddelbart kan opfattes af seere og lytteren uden musikteoretiske forudsætninger.

Tankerne om den kvindelige og den mandlige side af menneskets psyke og som forudsætninger for et helt menneskeligt sind når sin endelige udformning i Ingolf Gabolds sidste tv-opera Cherubin, 1978 hvor hovedpersonen skildres som hermafrodit – både mand og kvinde. Men udviklingen frem mod denne afslutning havde også overbevist Ingolf Gabold om, at den moderne kompositionsmusik var et for elitært og snævert medie til udbredelsen af de budskaber, han følte sig forpligtet af. Han holdt op med at komponere og helligede sig karrieren som tv dramatiker. Et af de sene værker som han komponerede, var en korudsættelse af Blichers tekst Sig nærmer tiden – da jeg må væk.

(JBR)

Noter

I 1965 gav Ingolf Gabold sammen med Per Nørgårds andre deltagere fra Nørgårds kompositionshold et interview i det svenske musiktidsskrift Nutida Musik. Herfra bringes nedenstående citater:

”Afgørende for mig er i højere grad end forståelsen en æstetisk accept af værket. Hvis jeg føler mig tiltrukket af det, og er på linje med dets kompositoriske idé, kan jeg arbejde med den analytiske forståelse af dets opbygning; men for mig er det væsentlige ved en komposition dens æstetiske holdning og dens menneskelige budskab. Den strukturelle konsistens er selvfølgelig en nødvendighed for et stykkes håndværksmæssige kvalitet og også nødvendigt for at det skal kunne opfattes; men disse krav spiller i sidste instans ingen rolle.

Det hænger sikkert sammen med, at jeg endnu aldrig har kunnet tænke mig at skrive et stykke ”absolut musik”. Jeg skal arbejde ud fra et litterært eller filosofisk forlæg, som jeg kan meddele mine medmennesker ved at sætte musik til en tekst. Når jeg først har teksten, prøver jeg at finde et egnet og originalt musikalsk materiale, der selvfølgelig skal være ordnet og gennemstruktureret; men ”musik for dens egen skyld” udøver ingen tiltrækning på mig.”

…..

”Min grundholding til selve det: at komponere er uforanderlig den samme og i nær forbindelse med min almene livsholdning. For mig er komposition en nødvendig ”imitatione Christi” og den eneste mulige formidling af de livsværdier, jeg har erkendt, til anderledes menende mennesker. Det kristne budskab — som jeg har opfattet det — går igen i alle mine værker, men jeg prøver at formulere det originalt ved anvendelsen af nye strukturer i hvert værk.

Derfor har jeg også meget svært ved at forstå Per Nørgård, der på den ene side kan komponere udadvendte, letfattelige værker som Dommen og balletmusikken til Den unge mand skal giftes, på den anden side kan skrive Prisme og orkesterværket Fragment VI. For mig virker en sådan mangel på æstetisk linje ganske uantagelig.”

Citeret fra Jens Brincker: ”Interview med fire komponister” i: NUTIDA MUSIK 1964/65 nr. 8.

Visione f. soli og bl. kor, 1962, WH.

Für Louise f. sop. og kammerork., 1966, WH.

Your sister’s drown’d f. sop. og mandskor, WH 1968.

Seven Visions to Orpheus, tv-opera, 1969, WH.

Matthæus III, 13-17 f. bas, bl. kor og instr., II scener til operaen Towards Aquarius, 1971, WH.

Toward Aquarius, tv-opera, 1972.

Written in sand scenisk værk f. dame- og herrekor, tekst: Rolf Gjedsted, 1972, WH.

I nattens midte f. bl. kor, fl. og klokker, tekst: Niels Egebak, WH 1974.

Sig nærmer tiden – da jeg må væk f. 8 lige st., tekst: Blicher, 1974, WH.

Two texts in music f. mezzosop. og pno., 1975.

Four texts in music f. mezzosop. og ork., 1978, WH.

Cherubin, 1978.

Værker uden årstal:

Se nu stiger solen f. bl. kor, u.å.

Notae ad Mos[es kap.] I [vers] 32, 24-32 f. st., acc. og org. u.å.