P. S. Rung-Keller blev uddannet som orgelbygger i Sverige og Tyskland og havde fra 1899-1906 sit eget firma der bl.a. leverede orgler til Torstrup og Varde kirker. Samtidig studerede han orgel og klaver med sin onkel Frederik Rung og Gottfred Matthison-Hansen som lærere, samt teori, formlære og instrumentation med Thomas Laub og Otto Malling. 1906 blev han kantor og organist ved Vor Frelsers Kirke, og 1914 overtog han ledelsen af Cæciliaforeningens kor efter Frederik Rung.
P. S. Rung-Keller gjorde sig navnlig bemærket gennem sit store kendskab til orgler og kirkeklokker. Han havde ansvar for de ny sønderjyske kirkeklokkers afstemning efter 1920 og varetog den tekniske og musikalske tilrettelæggelse af Vor Frelsers Kirkes klokkespil. 1931 blev P. S. Rung-Keller kirkeministeriets konsulent i orgel- og klokkesager.
Hovedparten af P. S. Rung-Kellers kompositioner er orgelværker, bl.a. Parafrase over salmen I Lemmer, hvis Hoved har Himlen i Vælde (1906), Ciacona (1928) og den symfoniske suite Dødedansen. Af større værker nævnes hans Adventsspil for solo, kor, orgel og blæsere der er komponeret til Vor Frelsers Kirke med henblik på delvis scenisk fremførelse.
(JBR)
