Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Trine Boje Mortensen

Liv

Wayne Siegels musikalske barndomserindringer handler mest om forældrenes interesse for amerikansk folk og så klaverundervisning hos ”den lokale overparfumerede klaverlærerinde”[1]. Wayne Siegel beskriver en anden musikalsk barndomserindring: ”Jeg kan huske, at mine forældre afholdt "hootenanies" en gang i mellem. Det er folkemusikkens svar på jam sessions. Det foregik på den måde, at der kom en masse mennesker hjem hos os. De sad og spillede guitar, banjo og mandolin og sang amerikansk folkemusik i vores stue. De fleste var ganske umusikalske, men alle sang med. Bagefter var der kaffe og kage. Børnene var som regel ikke med, men var henvist til kigge ind af nøglehullet og lytte med. Kage fik vi dog.”

Interessen for musik var vakt og i studieårene på University of California i Santa Barbara studerede han bl.a. den europæiske avantgarde tradition.

Beslutningen om ikke blot at studere filosofi og komposition, men at hellige sig kompositionen fuldstændig tog Wayne Siegel som 20-årig, og den kom, om ikke som lyn fra en klar himmel, så dog som hvad der føltes som en pludselig beslutning, fortæller komponisten:
“En nat ved 2-3 tiden gik jeg rundt alene på campus. Jeg kom forbi de små 2x3 m øvebokse som institutionen stillede til rådighed for musikstuderende. Jeg gik ind og spillede lidt klaver. Pludseligt vidste jeg, at jeg ville være komponist. Sådan for alvor og resten af livet. Dagen efter var episoden mærkværdigt nok ikke glemt - beslutningen var truffet. Den slags oplevelse har jeg hverken haft før eller siden.” På det tidspunkt var Wayne Siegel 20 år, og året efter, 1974, tog han til Aarhus for at studere komposition hos Per Nørgård. At valget faldt på Danmark, Aarhus og Nørgård var en tilfældighed. Wayne Siegel kendte ikke meget til hverken Danmark eller Nørgård, men han mødte den danske komponist Tage Nielsen, der var på besøg på universitet i Santa Barbara, og Nielsen inviterede den unge amerikaner til at studere i Aarhus.

Danmark endte med at bliver amerikaneren Siegels hjemland, og han har siden 1974 udfyldt en helt unik position i dansk musikliv: på den ene side som en art musikalsk gesandt fra USA’s vestkyst, og på den anden side en integreret del af dansk musikliv.

Integrationen i det danske musikliv handler ikke kun om Wayne Siegels arbejde som komponist, men i høj grad også hans aktive involvering i den mere administrative side af dansk musikliv. Siden han i 1980’erne var administrativ leder af Vestjysk Symfoniorkester, har han haft en række poster med indflydelse i musiklivet, fx var han i 1996-98 leder af de to musikudvalg under Statens Kunstråd.

Den helt store indsats har Wayne Siegel dog lagt som direktør og idémand bag Dansk Institut for Elektroakustisk Musik, i daglig tale DIEM. Instituttet blev oprettet i 1987, og Wayne Siegel blev ansat som leder af DIEM fra begyndelsen. Som mangeårig leder af Danmarks første institut for elektroakustisk musik har Wayne Siegel haft en afgørende indflydelse på genrens udvikling her i landet. Nysgerrighed, åbenhed overfor alle genrer af musik og en glæde ved at udforske har kendetegnet institutionen og dens leder.

Da DIEM i 2003 blev indlemmet i Det Jyske Musikkonservatorium blev Wayne Siegel udnævnt til professor, og instituttet skiftede navn til Dansk Institut for Elektronisk Musik.

Midt i arbejdet med DIEM og diverse poster i dansk musikliv har Wayne Siegel komponeret musik, der ikke lyder som noget af det der ellers bliver komponeret her i landet. Hans tilknytning til en amerikansk, minimalistisk tradition er åbenlys og hørbar. Alene dette gør hans musik til en fremmed fugl her i Danmark, hvor vores Ny Enkelhed ikke lyder ret meget som den energifyldte minimalisme fra USA. Hvor den musik af bl.a. Henning Christiansen og Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der fik etiketten Ny Enkelhed i 1960’erne, kraftfuldt skrællede de musikalske virkemidler af, og skabte monolitisk skarptskårne værker, var den amerikanske minimalisme en lydligt helt anderledes reaktion. I den amerikanske minimalisme, bliver der ikke så meget skrællet af, som omfokuseret. Værker af bl.a. Terry Riley, Philip Glass og Steve Reich sætter de musikalske figurer i centrum og bruger en groovy rytmisk energi til at sende musikken af sted. Det kan høres i klassikere som Glass’ Music In Twelve Parts og Reichs Piano Phase, blandt mange andre. Wayne Siegel kom til Danamrk med alt fra amerikansk folk, Frank Zappe og så denne amerikanske minimalisme i bagagen; og den har aldrig forladt ham.

Wayne Siegels rolle som komponist er på mange måder som et enkelt vidtåbent vindue, hvor der kommer luft udefra og ind i andedammen, og den friske luft består i dette tilfælde af lige dele Amerika og elektronik. I de snart 40 år Wayne Siegel har boet i Danmark er der i mødet mellem kulturer og i komponistens egen udvikling opstået en unik og velklingende stemme, der beriger kulturlivet herhjemme.

Wayne Siegel har en stor kontaktflade også med musikere i udlandet, og han har fået adskillige internationale bestillinger, bl.a. fra Kronos Kvartetten fra USA og Singcircle fra Storbritannien. Han har også haft samarbejder på tværs i dansk kulturliv, med fx dansere og teatre.

Blandingen af nyskabende musik, der finder nye teknologiske stier på det musikalske landkort, og en afslappet, vestkyst-amerikansk attitude til teknologi, musik, debat og ledelse har gjort Wayne Siegel til en tilbagelænet pioner i dansk musikliv.

Noter

[1] Mailinterview 14.8.2013

Af: Trine Boje Mortensen

Musik

Der er en smittende glæde ved lyd i Wayne Siegels musik. Det er et helt centralt faktum, når man lytter til hans kompositioner, at lyden er umådelig lækker. Det betyder ikke nødvendigvis at den er klassisk smuk, men selv de mest plirrende, knipsede, rustne, skurrende klange har en næsten mærkbar lydlig tekstur og en sanselighed, man ikke kan undgå at bemærke. Det gælder hans rene elektronværker, som fx Burning River fra 1999, men også værker skrevet for kammerensembler, vokalmusik eller live-electronics. Lydens kvalitet, dens tredimensionalitet og bevægelighed er parametre, der giver musikoplevelsen ekstra intensitet. Alle der har set Wayne Siegel på en scene, hvor han roligt ordner ledninger, stik og computere i baggrunden, viser dansedragter, der giver lyd eller opfører værker som Two Hands, Not Clapping, hvor han står og med gestik og bevægelsessensorer lokker musikken frem fra computer og højttalere, ved hvor engageret komponisten er i opførelsen af værkerne; og hvor tæt sammenhængen er mellem forskningen og værkerne.

Baggrunden af amerikansk folk, blues, fascinationen af navne som Frank Zappa, György Ligeti og et halvt liv brugt på at udforske elektronikkens klange har sat sine spor i Wayne Siegels værker. Han er ikke bange for den tekniske kompleksitet, men absolut heller ikke for udtrykkets enkelhed.

Jackdaw

I Jackdaw fra 1995 er ideen nærmest gribende simpel: en lydoptagelse af en allike (Siegels egen kæle-allike Alice) får selskab af en basklarinet i et værk, der er helt enkelt i den overordnede struktur, men hvor de to lydkilders sammenspil og et rytmiske drive får lov at folde sig helt ud, inden det langsomme mellemstykke dukker op som kontrast. Der er ingen falbelader eller dikkedarer. Der er ingen fordyrende mellemled. Der er en musikalsk idé, en lyd og et instrument. Længere er den ikke – og det fungerer. Wayne Siegel viser i værker som Jackdaw de store kvaliteter der kan komme af at stole på en enkel idé i en god udformning. Jackdaw blev bestilt af klarinettisten Harry Sparnaay og er blevet opført mange steder på kloden og er indspillet flere gange. Jackdaw findes også i udgaver for basun og barytonsaxofon. 

Allerede i værker fra 1970’erne benytter han kanonen som et grundlæggende princip, og hans arbejde med minimalistiske forskydninger i det musikalske materiale giver basis for et helt særligt bevægeligt og samtidig roligt klangbillede. Det kan bl.a. høres i Domino Figures fra 1979. Værket Domino Figures er komponeret for et større antal guitarer. Fra 10 til 100 står der i programnoten til værket. Musikerne sidder på en række og guitaristen længst til venstre sætter i gang med den første figur, som så omgående bliver sendt videre til nummer to i række, som spiller den og sender den videre til nummer tre osv. osv. I begyndelsen hører man klart den enkelte figur vandre som faldende dominobrikker hen over scenen, men efterhånden som de små figurer vælter ind over hinanden, nye kommer til og gamle klinger ud, danner der sig et tæt væv af guitarmotiver, der tilsammen få guitarorkestret til at lyde som en blanding mellem en gigantharpe og hvepsesværm. Lyden transformeres undervejs og får sit eget liv, skubbet videre af de konstant væltende nye motiver.

Som i en del af den amerikanske minimalisme kommer der fx i Domino Figures også et element af tids-ophævelse i spil. Tiden bliver sat i stå af det intrikate mønster af figurer, der cirkler rundt mellem lytterens ører og som til sidst bliver opløst i endeløse begyndelser.

Wayne Siegels kompositioner har ændret karakter gennem årene i et naturligt parløb med hans forskning i og arbejde med elektroniske medier.

Blandt hans største værker findes orkesterværket Devil’s Golf Course fra 1986 og sci-fi operaen Livstegn fra 1994. Livstegn er skrevet til tekster af Wayne Siegels kone Elisabeth Siegel, og er komponeret for ni musikere, fire sangere, computer og video. Operaen blev opført på Rialto Teatret på Frederiksberg.

Terra

Wayne Siegel har komponeret en del vokalmusik og et af de værker, der er indspillet er Terra fra 2000. Også Terra er for elektronik plus en musiker i dette tilfælde en mezzosopran.

Den elektroniske side af musikken er igen realoptagelser, denne gang optagelser af sangerindens stemme. Optagelserne har så været gennem en lang række bearbejdelser, der gør lydene ugenkendelige som stemmelyde, men som undervejs er med til at skabe de klange, der lyser op omkring stemmen.

Terra er bygget op af tre dele: I. Meaning II. Did You Change It? III. Dreaming. Teksten er skrevet af komponisten.

Der er stor klanglig forskel på de tre satser, hvor midtersatsen er bygget på sprogrytme og er den sats der ligger tættest på den amerikanske minimalisme. De omkringliggende satser er roligere, og har et langt mere introvert og mørkt udtryk.

Wayne Siegel sætter sig godt til rette i en amerikansk, minimalistisk tradition og er som sådan en fremmed fugl i Danmark. Men samtidig er hans musik, og dens udnyttelse af teknologi og elektronik, også en udvikling der er foregået i samspil med danske, nordiske og europæiske kolleger, og den forskning, der er foregået på DIEM er med sikkerhed blevet en særlig dansk udgave af arbejdet med elektronikken og musikken. I 2010’erne er det umuligt at tænke Wayne Siegel ud af den danske musik – men måske er det lige så umuligt at tænke Danmark/Norden/Europa ud af Wayne Siegel. Fremmed fugl eller ej.

NOTE

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

Fra waynesiegel.dk

Orkester

Concerto for Organ and Orchestra (2010-11) (30′)

Concerto for Percussion & Winds (1988) Symfoniske blæsere, 2 perc solister (18′)

Devil`s Golf Course (1986) orkester, synthesizers, perc (22′)

Narcissus ad fontem (1976) symfoni orkester (12′)

Opera

Livstegn – (Signs of Life) Opera in 5 Acts (1994) ob., cl., 2 vln., vla., vlc., perc., 2 kbd., 4 voices (130′)

Værker med live-elektronik

Everyone Talks About the Weather (2013) Robotstyret orgel, vejrsatellit, computer.

No Water, No Moon (2013) Liveperformance, computer, 12 højttalere.

Two Hands (not clapping) (2009) soloperformer, computer (15′)

Jericho 2.0 (2008) to trombones, computer (11′)

Close Orbit (2005) mezzosoprano, guit. electronics (45′)

Guernica (2001) cl, perc, vl, cb, computer (12′)

Terra (2000) mezzosoprano, electronics (15′)

Sisters (1998) to dansere, computer (13′)

Match II (1998) fløjte, computer (14′)

Movement Study (1997) solo danser and computer (15′)

Match I (1996) for percussion and computer (15 ‘)

Jackdaw (1995) for bass clarinet and computer (10′)

Tracking (1990) for string quartet and computer (17′)

Netværk (1989-94) for four composers and four computers (60′)

Supreme Sacrifice (1981) for keyboards, voice and electronics (16′)

Street Music (1981) for keyboards and electronics (15′)

Voices Recurrent (1980) cello and delays (15′)

Rosewood Afternoon (1980) for guitar and delays (16′)

Autumn Resonance (1979) for piano and electronics (25′)

Kammermusik

Rapids (2006) vl, vc, pno (11′)

Incantation (2005) fem perc. (14′)

City Streets (2000) saxofonkvartet, perc. (14′)

City View (1996-99) saxofonkvartet

Savanna (1997) perc. duo (15′)

Paso (1993) fl, vc, guit., perc (10′)

Sound Patterns (1987) cl, vc, pno (14′)

Three Canons for Two Guitars (1987) (16′)

Canon for 9 Flutes (1986) (9′)

Last Request (1986) perc. solo (16′)

42nd Street Rondo (1984) 2 perc. (15′)

Invention (1983) tpt, trb and tuba (11′)

Polyphonic Music for brass quintet (1983) 2 tpt., hn., trb., tuba (14′)

Polyphonic Music for wind quintet (1983) fl., ob., cl., bn., hn. (14′)

Mosaic in Wood and Brass (1979 ) ob., cl., sax., tpt., 3 perc., el. bs. guit. (20′)

Semitic Dance (1978) 2 cl., 4 perc. (15′)

String Quartet No. 1 (1975) (30′)

East L.A. Phase (1975) 2 pno.s el. 4 guitars el. 4 marimbas (8′)

Kammerensemble

Road Movie (2008)16 trombones (13′)

Tres Cantes (2005) for chamber orchestra (12′)

Tarantula (2003) for chamber orchestra (15′)

Music for 21 Clarinets (1980) 21 Bb clarinets (18′)

Watercolor, Acrylic, Watercolor 1981 fl., ob., cl., bn., hn., 2 vln., vla., vlc., cb (18′)

Domino Figures (1979) for 10 – 100 guitars (18′)

Solo med ensemble

Millennium Cafe (1999) concerto for trumpet and ensemble (17′)

Elektronmusik

Bloopers (Fraklip)(2008) ballet musik (16′)

Nykker (2007) ballet musik (25′)

Guernica Revisited (2002) 5 channel tape surround sound (11′)

Burning River (1999) 4 channel tape surround sound (14′)

Tunnel Vision (1998) 4 channel tape (12′)

Tunnel (1995) 4 channel tape (11′)

Cobra/Tunnel (1988-95) 4 channel tape (32′)

Forest Music (1989) 4 channel tape (14′)

Cobra (1988) 4 channel tape (21′)

Lydinstallationer

Drowning/Burning (2010) interaktiv lydinstallation, Skive Museum of Art

Climb (2006) interaktiv lydinstallation for børn i samarbejde med billedkunstner Helene Bruun.

Room No. 1 (2004) surround sound for 3D stereoscopic panorama video af Jette Gejl i samarbejde med Peter Møller Nielsen (10′)

Room No. 2 (2006) surround sound for 3D stereoscopic panorama video af Jette Gejl i samarbejde med Peter Møller Nielsen (8′)

Room No. 3 (2005) surround sound for 3D stereoscopic panorama video af Jette Gejl i samarbejde med Peter Møller Nielsen (10′)

Music for Wind (1991) computer music installation (variable duration)

Chimney Music (1991) computer music installation (variable duration)

Vokalmusik

Sappho Fragments(2004) mezzosopran, guitar (12′)

Three Lorca Songs (2003) a capella kor (15′)

Eclipse (1992 ) 4 stemmer, elektronik (14′)

Northern Voice (1984) kor og ensemble (12 voices) (10′)

Pastel Music (1979) a capella kor (16 voices) (18′)

Diskografi

Leth: Match II for flute & electronics (Mariannet Leth), 2008

Ars Harmonica AH213: Jackdaw

Pulse: Savanna for two percussion players (Pulse), 2004

Imogena IGCD 026: Watercolor, Acrylic, Watercolor (Hallands Ensemble), 1992

GHA CD - 126.016: East LA Phase

Dacapo 8.226559-60: Tunnel Vision

Dacapo 8.226566: Terra, Bloopers, Rosewood Afternoon, Jericho.

Dacapo 8.224198-99: Burning River Dacapo 8.224197: Match

Dacapo 8.224122: Sound Patterns

Dacapo 8.224069: Devil’s Golf Course, Jackdaw, Eclipse, Tracking

Dacapo dccd 9101: Electroacustic Music From DIEM. Cobra.

Samfundet SDCM 027: Music for 21 Clarinets, Polyphonic Music, Mosaic in Wood and Brass, Voices Recurrent, 1987

Point PLP 5057: East L.A. Phase for four Marimbas (The Danish Percussion Group), 1984

Paula PLP 21: Autumn Resonance (Wayne Siegel, piano); Domino Figures (guitarists from the five Danish Academies of Music) 1983

Paula PLP 29: String Quartet No. 1 and Watercolor, Acrylic, Watercolor (Esbjerg Ensemble) 1983

Wayne Siegel
Foto: waynesiegel.dk

Wayne Siegel

Født:

14.02 1953, Los Angeles

Kontakt:

Adresse:

Agertoften 2
8340 Malling

Telefon:

86 93 34 58

Email:

Web:

Uddannelse:

1971-74 Studerede filosofi og komposition ved University of California at Santa Barbara.
1974-77 Kompositionsstudier ved Det Jyske Musikkonservatorium hos Per Nørgård.

Øvrige beskæftigelser:

1984-86 Administrativ leder af Vestjysk Symfoniorkester og Esbjerg Ensemble.
1986 udnævnt til direktør for DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik).
2003 Udnævnt til professor i elektronmusik ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Priser/legater:

1978 Statens tre-årige arbejdslegat.
2013 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Forlag:

Profil oprettet:

21. juni 2013
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.