Jeg er søn af en musiker-mor og en søofficer-far. Som barn begyndte jeg at spille klaver hos min mor, pianisten Elisabeth Klein, ungarsk, uddannet ved Liszt-akademiet i Budapest, elev hos Bela Bartók. I min barndom i 1950’erne arbejdede hun som operarepetitør først ved Den Jyske Opera og senere ved Det kgl. Teater. Derfor var jeg som 5-årig bl.a. med til prøver på Mozarts Don Giovanni, hvilket gjorde dybt indtryk. Samtidig blev Bartók og siden også helt ny musik gennem min mors solistkarriere en del af min dagligdag: Boulez, Stockhausen, og også, ikke mindst, Per Nørgård og Ib Nørholm.
Jeg begyndte at skrive musik i 13-års alderen. I 1964 blev jeg privatelev hos Ib Nørholm og i 1969–70 blev jeg involveret i Per Nørgårds Dato-musik (til Danmarks Radios TV), som blev realiseret på Elektonmusikstudion i Stockholm. Jeg skrev formler til værket og måtte derfor blive indført i Per Nørgårds tanker og hans uendelighedsrække. Både Ib Nørholm og Per Nørgård fik uvurderlig betydning for min egen musik, men derudover fik – senere – også beskæftigelsen med middelaldermusik (under mine historiske studier) stor indflydelse på min kompositoriske stil.
Mine første ”rigtige” værker begyndte i 1964: et klaverværk med recitation til Villy Sørensens Fjenden (opført af Elisabeth Klein og Ellen Malberg), en korsats og et korværk med orkester over to kor fra T.S. Eliot’s poetiske drama Murder in the Cathedral, en én-satset symfoni og endnu et kort orkesterværk (ingen af disse blev opført). Siden skrev jeg ikke for symfoniorkester.
Jeg skrev klaver- og kammerværker og – i forlængelse af mit samarbejde med Per Nørgård og DR – et bestillingsværk til DR: Josef i brønden (ref: Thomas Manns roman Josef og hans brødre), elektronmusik realiseret på EMS i Stockholm. DR producerede en TV-udsendelse om arbejdet med det, der ligesom værket blev sendt i 1971. Mine værker var inspireret af tidens danske opgør med Darmstadt-modernismen. Jeg kom i bestyrelsen af Det Unge Tonekunsterselskab (DUT), arrangerede og skrev musik til Børnemusikuge sammen med Birgitte Alsted (og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium) i en årrække. Dertil kom musik til (utraditionel) gudstjenestebrug (bl.a. musik for instrumentalensemble og menighedssang til en radiotransmitteret langfredagsgudstjeneste i Frederiksborg Slotskirke i påsken 1981). Desuden klaverværker og anden solo- og kammermusik (bl.a. en blæserkvintet på bestilling af Randers kommune) med brug af en uendelighedsrækketeknik inspireret af, men anderledes end Per Nørgårds. Jeg skrev kantater, en kort kammeropera Narrespil for en sanger og blæserensemble.
Min opera Vigilie for Thomas Becket (1989), støttet af Statens Kunstfond, handler om konflikten mellem Kong Henry II af England og Ærkebiskop Thomas Becket i det 12. århundrede. Jeg skrev tekst og musik, frit og anakronistisk digtet ind i den historiske kontekst med brug også af oprindelig musik knyttet til Becket. Operaen blev opført i 1990 og igen ved Komponistbienalen i 1998. DR sendte et radiosammendrag og værket blev delvist koncertant opført i forbindelse med en international konference i Canterbury i 1997. I 1992 blev min næste ”liturgiske” opera, Dronning Ingeborgs Lovsang opført i Frederiksborg Slotskirke og ved en efterfølgende turné på Sjælland. For disse operaer modtog jeg i 1993 Hakon Børresens mindepris.
Et elektronisk værk (realiseret i DIEM, Aarhus) blev delvist baseret på den sidste opera, Fragmenter af en fjern stemme (1992), et bestillingsværk til DR. Siden har jeg hovedsagelig skrevet kammermusik, en klarinetkoncert med oktet, soloværker for violin, for cello, for klaver, solo sange, en klavertrio (2000), en trio for fløjte, violin og klaver (2001) samt et værk for solosangere, baseret på ikke-dechifrerbare noder fra det 9. århundrede: Clamavit Ihesus magna voce: Lost Voices of the Passion (skrevet til og opført ved en international middelaldermusikkonference i Auxerre, Frankrig, juni 2011).
Læs mere om Clamavit Ihesus magna voce: Lost Voices of the Passion her.
