Det her er mit første blogindlæg som formand, og det bliver kort. Det er en opfordring – eller lad os bare kalde det en bøn, der i den korte version er indeholdt i overskriftens 3 gange ”kom”.

Det første ”kom”: Kom d. 24. september kl. 15:00 til ”Musicbusiness2020” – åbent hus.

Jeg ved, at der mange steder i foreningen – måske næsten alle steder (også hos mig selv) er  stor skepsis overfor dette projekt, dette tiltag. Jeg ved (også fra mig selv), at der er en masse usikkerhed, som giver anledning til spørgsmål; men det er spørgsmål, mange måske ikke engang er interesserede i at stille.  For hvad er det for en retorik – hvad er det for en verden, der ligger her? Hvad har det her med mig og DKF at gøre? Hvor er musikken og kunsten i al den businessnak?

Jeg håber, at rigtig mange fra DKF vil møde op - også de mest kritiske.

Kom og stil de skarpe spørgsmål.  Jeg kommer, og det ville være så dejligt, hvis jeg ikke kom alene.

Det andet ”kom”: Kom d. 22. oktober kl. 19:00 til medlemsmøde.

I de sidste måneder har en række af DKF’s medlemmer deltaget i fokus-grupper, hvor der er blevet diskuteret og brain-stormet om, hvad DKF er, og hvad DKF skal være og blive. Hvordan DKF skal handle og prioritere? Hvad er og/eller skal være DKF’s identitet? 

Jeg håber, at I alle kommer den aften. Jeg siger altså ikke bare, at jeg håber mange kommer. Jeg håber, at vi bliver nødt til at booke et kæmpelokale for, at I alle kan være der.

Jeg har kun været formand for DKF i ca. tre en halv måned; men i den korte tid er der væltet spørgsmål ud i hovedet på mig, og hvis andre ikke har stillet mig dem, har jeg klaret det selv. Det vil jeg simpelthen gerne snakke med jer alle om – høre jeres mening. (Nærmere info følger om dette møde).

Det tredje ”kom”: Kom til den næste generalforsamling i Koda (dato endnu ikke fastlagt men sædvanligvis ultimo april).

Og nu er vi faktisk ved det eneste, der er tilbage af mit planlagte blogindlæg. Jeg holdt tale til vores sommerfest, og det var egentlig den tale, der skulle have været et blog indlæg. På grund af tusind forhindringer blev talen så holdt uden manuskript; men jeg husker og ved, at det sidste jeg sagde var, at til næste Koda generalforsamling vil der være nachtspiel  privat hos mig, for alle der møder frem, og jeg håber, at det bliver overfyldt. 

Kom til den generalforsamling. Det er ikke fordi, jeg forudser katastrofer for os; men på vores egen generalforsamling, fortalte min forgænger, Niels Rosing-Schow, at der på den sidste generalforsamling i Koda fra DKF kun var mødt medlemmerne af Kodas bestyrelse og ham selv op. Det går jo ikke. Jeg havde i hvert fald en dårlig smag i min egen mund over ikke at være mødt op. Det kan godt være at Koda føles fjern fra os; men så må vi trække Koda til os. At jeg inviterer jer bagefter til festlig sammenkomst er ikke for at ”købe” jer til det sure. Det er fordi, at det for os komponister  - i evig ensomhed - er vigtigt at mødes – vigtigt at feste. Det er i arbejdet, vi finder vores identitet hver for sig; men måske er det i festen, at vi finder den sammen?