Jørgen Bentzon blev født og gift ind i nogle af Danmarks store kunstnerfamilier – slægterne Bentzon, Hartmann, Drachmann og Weis. Blandt hans samtidige slægtninge var komponisterne Flemming Weis og Niels Viggo Bentzon, og anerne talte koryfæer som Hartmann og Gade. Allerede som barn viste han tegn på en usædvanlig begavelse. Han lærte at læse og skrive i børnehaven og beherskede som skoledreng adskillige sprog, tegnede, malede og studerede kemi på egen hånd. Han begyndte at spille cello som 7-årig og klaver som 12-årig, men drev det aldrig til koncertbrug.

Efter studentereksamen1914 studerede han jura og fik undervisning i musikteori af sin kusine Christy Bentzon og komponerede nogle sange og klaverstykker. Året efter blev han privatelev i komposition af Carl Nielsen, der underviste ham frem til 1918 og fik stor indflydelse på hans udvikling som komponist: ”Jeg har kendt ham i 16 år; jeg stod ham meget nær, jeg elskede og beundrede ham.”[1]

1920 tog Bentzon juridisk embedseksamen og tog på et års studieophold der førte til Rom, hvor han studerede klaver, og derpå til Leipzig, hvor han blev optaget på konservatoriet og fik kompositionsundervisning af Siegfried Karg-Elert. Efter et halvt år (hvor undervisningen iflg. udsagn til fætteren Niels Viggo Bentzon hovedsagelig bestod i harmonisk analyse efter Karg-Elerts system), vendte han 1921 tilbage til København, blev ansat i justitsministeriet og giftede sig med Michala Johanne Weis, der var kusine til Flemming Weis.

Jørgen Bentzon gjorde sig hurtigt gældende i det københavnske musikliv – ikke mindst gennem Foreningen Ny Musik, der var den danske sektion af ISCM (Det internationale Selskab for ny/samtidig musik), hvor han var formand fra 1927 til sammenlægningen med Unge Tonekunstneres Selskab til Det Unge Tonekunstnerselskab [DUT] i 1930.

Engagementet i den ny internationale musik førte til deltagelse i tidens vigtige musikfestivaler for ny musik i Baden-Baden og ISCM festen i Frankfurt 1927, hvor hans Sonatine f. blæsere op. 7 blev opført og valgt til festivalens bedste kammermusikværk (ved samme festival blev Carl Nielsens 5. symfoni dirigeret af Furtwängler[2]). Rejsevirksomheden førte til venskab med Finn Høffding og kontakter med en række førende tyske komponister som Hindemith og Fritz Jöde, der fik stor indflydelse på Bentzons engagement i den folkelige musikkultur i 1930’erne.

I disse år blev med Bentzon en del af den kulturradikale bevægelse, hvis grundholdninger han delte, men ud fra et kompositionsmusikalsk synspunkt og i en vis konkurrence med den jazz-prægede kulturradikale musik med Bernhard Christensen som en fremtrædende skikkelse[3].

1931 grundlagde Jørgen Bentzon og Finn Høffding Folkemusikskolen i København og helligede sig de følgende år arbejdet for en moderne, folkelig musikkultur i modsætning til den kommercielle pop-kultur, der gennem grammofon og radio havde stor udbredelse. Det førte til stiftelse af en række folkemusikskoler og dannelsen af De danske Folkemusikskoler, hvis formand Bentzon var frem til 1946.

I løbet af 1930’erne vendte Jørgen Bentzon tilbage til musikken for koncertsale og komponerede en række værker: kammermusik som rækken af Racconto’er, der udviklede hans særlige ”karakterpolyfoni”, værker særligt beregnet for radioudsendelse som Mikrofoni op. 44, orkestermusik som de 2 store symfonier og operaen Saturnalia, 1942-44. Men i løbet af 1940’rne blev han plaget af en psykisk lidelse, der førte til depressioner og angstanfald og førte til indlæggelse på psykiatrisk hospital 1949. Opholdet og behandlingen dér blev en chokerende oplevelse, som Bentzon beskrev i en kronik i POLITIKEN, hvor hans kritik af patienternes forhold blev understøttet af en række førende psykiatere. Men sygdommen og behandlingen med gentagne insulinchok havde svækket hans helbred, og han døde 1951, kun 54 år gammel.

(JBR)

Noter

Jørgen Bentzons tidligste værker er præget af den lokale (Gade-Hartmann) tradition, som han voksede op med, og af Carl Nielsen indflydelse. Den første internationale påvirkning fik han som kompositionsstuderende i Leipzig, hvor Siegfried Karg-Elert var Regers efterfølger som kompositions- og teorilærer. Her lærte Bentzon en kromatisk baseret musikteori, der var i modsætning til den herskende danske (diatoniske) tradition, men som i modsætning til Schönbergs dodekafoni var tonalt baseret.

Læs mere om Karg-Elerts teori i biografi om Franz Syberg her.

Påvirkningen fra Karg-Elert mærkes i hans Divertimento i én sats for strygetrio opus 2, 1921, hvor atonalt virkende dissonanser holdes i ave af en overordnet tonal sammenhæng. Værket blev opført på konservatoriet i Leipzig 1921 hvor Karg-Elert gav udtryk for sin begejstring for Divertimentoet, som han karakteristisk kalder for Strygetrio i G-dur: ”Jeg anser den som en helt fremragende og meget personligt farvet komposition, hvis udgivelse jeg anbefaler et æret musikforlag.”[1]

Tilbage i Danmark indledte Jørgen Bentzon den periode, der ofte betegnes som ”hans artistiske”, og som varede frem mod 1930. Med kammermusik som den foretrukne genre udviklede han i disse år en personlig syntese af dansk, diatonisk tradition og international, moderne kromatisk tonalitet, hvor individualisering af stemmer og instrumenter i det kammermusikalske samspil er karakteristisk. Fire strygekvartetter komponeret mellem 1922 og 28 dominerer denne periode, men det er kammermusikken for blæsere eller blæsere og strygere, der er bedst kendte. Et hovedværk er Variazioni interrotti opus 12, 1926, for klarinet, fagot og strygetrio. Bentzon kombinerer her en klassisk variationsrække med en tredelt form, hvor strygetrioen alene står for mellemdelen.

Læs Finn Høffdings betragtninger over Jørgen Bentzons Variazioni interrotti her.

Som en overgang mellem denne ”artistiske” periode og den følgende, ”folkelige”, periode står Bentzons Kammerkoncert nr. 1, Symfonisk trio opus 18 fra 1929[2] hvor tre instrumentgrupper koncerterer med en virtuos solostemme og lettere tuttistemmer i hver gruppe. Der er elementer af den barokke concerto grosso i denne fordeling af stemmerne, men tungere vejer nok hensynet til amatørensembler, der her kan få mulighed for at spille nutidig musik sammen med professionelle musikere.

Arbejdet med Folkemusikskolerne betød en midlertidig afbrydelse i Jørgens Bentzons virke som koncertkomponist. Han søgte at tilegne sig en folkelig, men autentisk og seriøs skrivemåde og komponerede en stor mængde sange, kanon’er og lettere instrumentalstykker. Inspirationen og beundringen for Carl Nielsen der også skrev både folkeligt enkle og svært tilgængelige moderne værker og opfattede dem som to sider af samme sag, kan ses som en tilskyndelse for Bentzons stræben. Men påvirkningen fra tyske folkemusikskoler og især Fritz Jödes ”Singstunden” er nok den direkte anledning. Et af de bedst kendte værker fra denne del af Bentzons virke er sangen om lirekassen Nu hulker den, nu hvæser den. Den er faktisk ikke komponeret, men på Fritz Jödes manér improviseret af komponist og sangere i fællesskab.

Tættere ved den tyske politiske protestsang (Hanns Eisler) ligger den recitativiske udformning af Opfordring, Tom Kristensens om pigen i Sevilla, hvis skørter ”vajed som et sørøverflag”.

I midten af 1930’rne genoptog Jørgen Bentzon sit arbejde med værker beregnet for professionelle ensembler. Det førte til en række kammermusikværker for skiftende besætninger med fællesbetegnelsen Racconto. Her udviklede Bentzon den individualisering af stemmer og instrumenter, som allerede var undervejs i 1920’rne, til den for ham karakteristiske ”karakterpolyfoni”: Et samspil mellem instrumenter, der hver udvikler sin egen karakter og i udstrakt grad også sit eget motiviske stof, men i en tonalt og satsteknisk forenklet form, der imødekommer et ”almindeligt” koncert- og radiopublikums muligheder for at fatte sammenhængen i musikken.

Især de første tre Racconti komponeret 1935-37, hvoraf nr. 1 og 3 har undertitlen ”Fortælling”, viser denne individualisering, der understreges af en usædvanlig instrumentkombination som i Racconto nr. 1 for fløjte, saxofon, fagot og kontrabas opus 25, 1935. I de senere Racconti nr. 4 – 6 fra 1944-49 træder indivualiseringen af instrumenter mere i baggrunden til fordel for et kammermusikalsk samspil og et stofligt fællesskab, som især mærkes i Racconto nr. 5 for blæserkvintet opus 46, 1945, og Racconto nr. 6 for strygekvartet opus 49, 1949.

Trangen til at fortælle præger også den vokalmusik, som Bentzon komponerede i 1930’rne og 40’rne. Mest udpræget i En romersk Fortælling opus 32, 1937, efter Petronius, hvor teksten næsten reciteres af solister og kor, mens det lyriske udtryk refrainmæssigt krydrer den vovede historie om soldaten og enken med variationer over små udbrud Di-u-da-i-da-da. Det episke og det lyriske forenes bedre i korværket Jorum opus 40 til tekst af Erik Axel Karlfeldt om døden, der spiller op til dans på kirkegården. Her bruger Bentzon en strofisk varieret form, der både understreger digtets opbygning og tolker teksten.

Tre hovedværker rager op i denne sidste periode af Jørgen Bentzons virke: Symfoni nr. 1 i D-dur op. 37 med undertitlen ”Symfoniske karakterstykker”, der skildrer personer og episoder fra Dickens’ forfatterskab, og Symfoni nr. 2 i B-dur, 1947. Samt Bentzons eneste opera Saturnalia, som han skrev teksten til efter Apulejus’ romerske fortælling ”Æslets forvandlinger” sideløbende med musikken i årene 1942-44. Hans håb var med disse værker at forene den artistiske og den folkelige side af sin kunst, men modtagelsen af værkerne skuffede hans forhåbninger, og de har ikke siden levet op til hans forventninger.

(JBR)

Noter

Finn Høffding om Jørgen Bentzons Variazioni interrotti opus 12.[1]

Noter

Værker i uddrag[1] efter Morten Topp: ”Jørgen Bentzon” i: Musik og Forskning nr. 4, København (Reitzel) 1978 s. 1-111.

2  Romance f. vlc. og pno., 1915.

3  Sonate i g-mol f. pno., 1915.

4  Sonatine i D-dur, 1915.

7  Præludium (Vivace, C-dur), 1915.

8  Præludium (Andantino, c-mol), 1915.

10  Bjergsalme f. st. og pno., tekst: Holger Drachmann, 1915.

11  Da Maanen stod bag Skyer f. st. og pno., tekst: Holger Drachmann, 1915.

12  Ofte sang du for andre f. st. og pno., tekst: Holger Drachmann, 1915.

14  Arabeske f. pno., 1015.

15  Præludium, C-dur f. pno., 1915.

17  Menuet i B-dur (af nr. 39 sonatefragment i f-mol), 1916-18.

18  Menuet i B-dur, 1916-18.

25  Helt ofte i den stille Nat f. st. og pno., tekst: Holger Drachmann, 1918.

26  I Nat er der sitren i Palmebladene f. st. og pno., tekst: Rabindranath Tagore, 1918.

27  Improvisation ombord f. st. og pno., tekst: Holger Drachmann, 1918.

28  Haarets Saga f. st. og pno., tekst: Johannes Dam, 1919.

29  Madam Tøgersens Tøs f. st. og pno., tekst: Harald Bjergsted, 1919.

30  Sonatine i C-dur f. pno., 1920.

31, op. 1  Variationer over et Tema af Chopin f. pno., 1921.

32, op. 2  Divertimento i én Sats f. vl., vla. og vlc., 1921.

34  Abendlied f. bl. kor, tekst: Gottfried Keller, 1921.

35  Der verschmähte Schwammling f. st. og pno., tekst: Gottfried Keller, 1921.

36  Intermezzo f. vlc. og pno., 1921.

37  Den danske Sommer f. st. og pno., tekst: Thøger Larsen, 1921.

41, op. 3  Strygekvartet nr. 1, 1922, Röder, Leipzig / Skandinavisk Musikforlag.

43, op. 5  Dramatisk Ouverture, f. ork., 1922 [ork.materialet gået tabt ved brand i Tivoli 1944].

46, op. 4  3 (4) Sonetter f. damekor, 1923.

47, op. 6  Strygekvartet nr. 2, 1924.

48, op. 7  Sonatine f. fl., cl. og fag., 1924.

49, op. 8  Strygekvartet nr. 3, 1925.

50, op. 11  Preludio Patetico af strygekvartet nr. 4, 1925.

51, op. 9  3 sange f. mandskor, tekst: Erik Moltesen, Bjergstedt, 1926, Skandinavisk Musikforlag.

52  Solosonate f. cor.ang., 1925.

53, op. 10  Etude Rhapsodique f. cor.ang., 1925, Skandinavisk Musikforlag.

54  Graa Aften f. st. og pno., 1925, Skandinavisk Musikforlag.

55, op. 12  Variazioni interrotti f. cl., fag., vl. vla. og vlc., 1926.

56, op. 14  Tema med Variationer f. cl. solo, 1926, WH.

57  Intermezzi espressivi (blæserkvintet nr. 1), 1926.

58  Sagte mit Hjerte bæved, verdslig begravelsessalme, tekst: Frederik Poulsen, 1926.

59  Vætterne f. sop., alt og ten. og pno., tekst: Mogens Lorentzen, 1926.

60  Vintermaanen f. mezzosop., alt, bar. og pno., tekst: Sigurd Swane, 1926.

61  Madonna f. sop., alt, ten. og pno., tekst: Sigurd Swane, 1926.

62, op. 13  4 sange f. st. og pno., tekst: Tom Kristensen, Sigurd Swane, WH.

63  Le Chinois et la Mouche f. pno., 1926.

64  Præludium f. pno., 1926.

65, op. 16  Drei expressive Skizzen f. vl. og vlc., 1927.

66  Ciaconetta f. pno., 1927.

67  Sonate f. fag., vl. og vla., 1927.

68, op. 15  Strygekvartet i en sats, 1928.

69, op. 17  Variationen über ein dänisches Volkslied f. skole- el. foreningsork., 1928, Kallmeyer Verlag, Wolfenbüttel, Berlin.

70  4 Arbeiterlieder f. bl. kor og pno., 1928.

71, op. 18  Symfonisk Trio, kammerkoncert nr. 1, 1929.

72  3 småstykker f. violiner, 1930.

73  4 klaverstykker for børn, 1930, WH.

74  2 kanons, 1930, WH.

75  10 småsange f. bl. kor til tyske tekster, 1930.

76  Diminutiv strygekvartetsats for amatører, 1930.

77  7 blokfløjtevariationer, 1930.

78  Intermezzo espressivo, kammerkoncert nr. 2 f. ob., cl., cor. og fag., 1930.

79, op. 19  5 sange f. mandskor, tekst: Johs. V. Jensen, Otto Gelsted, Mogens Lorentzen, 1931.

81  2 kanons f. 2 st., 1931.

82  Studie i variationsform f. 3 blfl., 1931, trykt i DMT maj 1931.

83  5 Instrumentalduetter over danske Folkeviser, 1931, WH, Kallmeyer.

84, op. 20ab  Morgen- og Aftenmusik f. amatørork, 1931.

85  2 sange f. mandskor, tekst: Efter La Fontaine, 1932.

86  3 småsange (Cyklernes Kor, Engang har vi sejlet, Børn det er min Glæde), tekst: Emil Bønnelycke, Kai Hoffmann Axel Henriques, 1932.

88  3 Arbeiterlieder f. mandskor, tekst: Max Barthel, Otto Volksart, 1932.

89  2 stykker f. soloinstr. og ork., 1933.

90, op. 24  Intermezzo f. vl. og cl., 1934, WH.

91, op. 27  Fotomontage, ouv. f. ork., Skandinavisk Musikforlag.

92, op. 20  Hvem vil med op og flyve? f. børnekor, 1934, Skandinavisk Musikforlag.

93, op. 22  Småsange og kanoner, 1935, WH m.fl.

94, op. 23  Musikantisk Koncertino f. soloviolin og violinkor, 1935, Skandinavisk Musikforlag.

95 [op. 21]  Sange f. bl. kor, 1933-35, 3 sange udg. af Skandinavisk Musikforlag som op. 21, 1-3.

96  Sange f. mandskor, 1935, en udg. af Skandinavisk Musikforlag.

97  Små instrumentalstykker, 1933-35.

98, op. 25  Racconto (nr. 1, ”Fortælling”) f. fl., sax. fag. og cb., 1935, Skandinavisk Musikforlag.

99, op. 28  Variationer f. mindre ork., 1936, Skandinavisk Musikforlag.

100  Småsange og kanoner, 1936.

101, op. 26  3 Fabler f. bl. kor, tekst: efter La Fontaine, 1937.

102  Rapsodi over cykelviserne f. ork., 1936.

103, op 30  Racconto nr. 2 f. fl., vl., vla. og vlc., 1936, Skandinavisk Musikforlag.

104, op. 31  Racconto (Fortælling) nr. 3 f. ob., cl og fag., 1937, Skandinavisk Musikforlag.

105, op. 32  En romersk Fortælling f. solost., bl. kor og pno., tekst: efter Petronius, 1937, Skandinavisk Musikforlag.

106, op. 33  Sinfonia seria f. solofl, str. og pno., 1937, Skandinavisk Musikforlag.

107, op. 34  Studie i Variationsform f. fag. solo, 1938.

108  Introduktion, Variationer og Rondo f. solosax. og str.ork., 1939.

109, op. 35  Sinfonia buffa f. solotr., str., perc. og pno., 1939, Skandinavisk Musikforlag.

110, op. 42  Fabula f. solovla., 1939, Skandinavisk Musikforlag.

111, op. 44  Mikrofoni nr. 1 f. bar., fl., vl., vlc. og pno., 1939, Edition Danica.

112, op. 36  Sange og kanoner 1937-42. Enkelte sange udg. af Skandinavisk Musikforlag som op.

og op. 38  36, 1-4, og op. 38, 1-3.

113  Småstykker f. pno. 1940.

114, op 37  Symfoni nr. 1 (D-dur ”Symfoniske karakterstykker”) f. ork., 1940. 5. sats: Skandinavisk Musikforlag som op. 37 nr. 5.

115  3 orkesterstykker, 1940-41.

116, op. 39  Kammerkoncert nr. 3 f. solocl. og ork., 1941.

117, op. 41  Sinfonietta nr. 1 f. str.ork., 1941, Skandinavisk Musikforlag.

118, op. 40  Jorum f. bl. kor, tekst: Erik Karlfeldt, 1943, Skandinavisk Musikforlag.

119  Saturnalia opera, tekst: komp. efter Apulejus, 1942-44.

119a, op 47  Saturnaliasuite f. ork., 1948.

120, op. 45  Racconto nr. 4 f. pno., vl. og cor.ang., 1944, Skandinavisk Musikforlag.

121  Viva la Musica f. kammerens., 1944.

122  Sonatine f. fl. og pno., 1945.

123, op. 46  Racconto nr. 5 f. blæserkvintet, 1945, Skandinavisk Musikforlag.

124, op. 43  Klaversonate nr. 1, 1946, Skandinavisk Musikforlag.

125  Symfoni nr. 2 i B-dur, 1947.

126 [op. 48]  Sange og Kanoner 1944-49. En sang udg. af Skandinavisk Musikforlag som op. 48 s.m. en sang fra nr. 95.

127, op. 49  Racconto nr. 6 f. strygekvartet, 1949, Skandinavisk Musikforlag.

129  Musikantisk Koncertino nr. 2 f. solovioliner og str., 1950.

130  Monologer f. solovl., 1951.

Noter

Richard Hove: ”Jørgen Bentzon” i: DBL 2. udg. supplementsbind.

”Jørgen Bentzon” i: DBL 3. udg. (Usigneret).

Morten Topp: ”Jørgen Bentzon” i: Musik og Forskning nr. 4, København (Reitzel) 1978 s. 1-111, m. litteraturliste s. 101-102.

Claus Røllum-Larsen. Impulser i Københavns koncertrepertoire 1900-1935. København 2002, bd. 1 s. 146.

Michel Fjeldsøe: Kulturradikalismens musik. København (Museum Tusculanum) 2013.

Sonatina Op. 7; Divertimento Op. 2; Intermezzo Op. 24; Mikrofoni Op. 44; Variazioni interrotti Op. 12
Storstrøms Kammerensemble m. fl.
Jørgen Bentzon: Kammermusik
Dacapo 8.224129 (2000), CD/Download

Racconti
Randers Kammerorkester
Jørgen Bentzon: Racconti
Dacapo 8.224119 (1999), CD/Download

15 songs for mixed choir
Kammerkoret Musica, Morten Topp
Jørgen Bentzon: Fabler og fortællinger
Classico CLASSCD 197 (1998), CD