Bernhard Christensen begyndte efter studentereksamen 1925 at studere musikvidenskab på Københavns Universitet. Han opdagede og interesserede sig særligt for den nye disciplin ”Sammenlignende Musikvidenskab” der beskæftigede sig med forskellige ikke-europæiske kulturers traditionelle musik. Han valgte dog at tage organisteksamen som privatist i 1929 og blev kort efter eksamen ansat som assistent for Mogens Wöldike i Christiansborg Slotskirke. Her virkede han til 1945, hvor han efterfulgte sin teorilærer Jens Peter Larsen som organist i Vangede kirke.

Dermed var to hovedspor i Bernhard Christensens udvikling og karriere lagt: Interessen for traditionelle kulturers musik førte hurtigt til en intens beskæftigelse med jazz og til hans bedst kendte komposition – jazzoratoriet De 24 timer til tekst af Sven Møller Kristensen (1932). Og beskæftigelsen som kirkemusiker med udgangspunkt i Thomas Laubs reform af menighedssangen og i den moderne orgelbevægelse med et stort antal salmer, motetter og orgelværker som resultat.

Umiddelbart peger disse to spor i forskellige retninger - en verdslig og en religiøs. Men fælles for dem står bestræbelsen for at frigøre musikken – kirkelig som verdslig – fra de snærende rytmiske bånd der med dur-moltonalitetens dominans i 1800-tallet havde ført til den ”stive” koral med lige lange toner og til en betoningsrytmik med fire slag i takten og firetakts-perioder, der af mange unge komponister føltes som en spændetrøje.

Der er også meget som skiller de to spor ad: Den europæiske kirkemusik bygger på en 1000 år gammel og teoretisk velfunderet tradition hvis ideelle formål er at samle deltagerne i et åndeligt fællesskab. Jazzen kombinerede en afrikansk musikkultur med en vestlig underholdningsmusik, hvor formålet først og fremmest var at adsprede deltagerne. Forsøget på at overvinde disse modsætninger blev det tredje hovedspor i Bernhard Christensens livsværk: Nemlig en musikpædagogik der stræber efter at berige den europæiske tradition med friheden og kropsligheden i fremmede kulturers traditionelle musik.

I begyndelsen af karrieren vejede jazz-sporet tungest, og Bernhard Christensen gjorde en dyd ud af at holde det adskilt fra sit kirkelige embede. Hans tidligste forsøg med underholdningsmusik blev komponeret under pseudonym, men omkring 1930 trådte han offentligt frem under eget navn med en artikel om Jazzmusikkens kompositionsteknik i Dansk Musiktidsskrift og to Jazz-suiter for orkester (1930 og 31, nr. 1 med Herman D. Koppel).

Hans debutværk, sonate for ”Piano med violin” (1929) der blev uropført i Unge Tonekunstneres Selskab 1930[1], faldt ikke i god jord blandt de klassiske kritikere, men en ung og jazzinteresseret litterat, Sven Møller Kristensen, forstod hvad sagen drejede sig om: ”Komponistens tanke var ganske tydeligt at føre jazzens teknik over på skønmusikken. […] Bernhard Christensen behersker fuldstændig rytmikken […] benytter jazzens form, […] men giver fuldstændig afkald på harmonikken”[2] .

Den velinformerede kritiker skulle få år efter blive Bernhard Christensens tekstforfatter til jazzoratoriet De 24 timer og i mange år derefter en af hans nærmeste samarbejdspartnere.

(JBR)

Noter

Jazzen blev Bernhard Christensens adgangsbillet til den kreds af intellektuelle der senere blev kendt under navnet ”de kulturradikale”. Det var en broget skare af forfattere, arkitekter, billedkunstnere, musikere og mange andre. Politisk spændte den vidt fra rettroende kommunister som forfatteren Martin Andersen Nexø til venstreorienterede liberale som arkitekten, samfundskritikeren og revyforfatteren Poul Henningsen eller scenografen og dramatikeren Kjeld Abell. Men de var enige om kritikken af det bestående samfund og kravene om fornyelse.

(JBR)

Noter

Befrielsen 1945 betød en omvæltning både samfundsmæssigt og kulturelt. Besættelsen gav grobund for en nationalisme der førte til had til tyskerne og deres håndlangere og til længsel efter knæsatte værdier. Der var ikke mere brug for frisindede apostle som PH der efter sin tilbagevenden fra Sverige gjorde sig upopulær med kritik af retsopgøret og af behandlingen af de tyske flygtninge. Nationalromantikken vendte tilbage i underholdningsindustrien med Morten Korch filmene fra begyndelsen af 1950’erne. Patos og ånd erstattede satire og letsind i den ny litteratur fra Heretica-kredsen med forfattere som Martin A. Hansen, og på venstrefløjen rettede forfattere med Martin Andersen Nexø i spidsen ind efter parolerne om ”sovjetrealisme” i kunsten.

For Bernhard Christensen føjede sig til denne kulturelle omvæltning et karrieremæssigt skift. 1945 blev han organist i Vangede kirke, og dermed rykkede kirkemusikken ind som et hovedspor i hans udvikling. Den liturgiske musik med salmekompositioner, motetter og koralforspil til gudstjenesten erstattede nu revymelodierne og filmmusikken; jazz-inspirationen veg til fordel for Thomas Laubs reform af kirkemusikken; offentligheden skrumpede ind til privatsfære inden for sognets og menighedens rammer.

Det betød dog ikke at Bernhard Christensen som fanden gik i kloster, da han rundede 40 år. Den frigørelse som jazzens rytmer og kropslighed betød for ham i 30’erne, udvidede han med rejser og studier af traditionel musik i bl.a. Balkanlandene og Brasilien, så den afro- og latinamerikanske inspiration fik følgeskab af bl.a. ”skæve” Balkan-rytmer.

Inden for kirkemusikken præger dette ikke den liturgiske gudstjenestemusik, men derimod de mange ”frie” orgelværker som Bernhard Christensen komponerede fra begyndelsen af 1950’erne. Her kompliceres det rytmiske billede af forskellige taktarter spillet samtidigt: F.eks. 6/8 takt i den ene hånd og ¾ takt i den anden eller todelte og tredelte rytmer oven i hinanden. Resultatet bliver et flertydigt, såkaldt polyrytmisk, forløb der i værste fald kan lyde som et dobbelt bogholderi, men som i hænderne på den rigtige udøver giver fornemmelsen af en svævende, legende frigjorthed.

Bestræbelsen på det frigjorte og legende kendetegner også den pædagogiske indsats, som Bernhard Christensen udøvede gennem mange år som lærer på en lokal lilleskole, hvor hans egne børn en overgang var blandt eleverne. Her udviklede han – stadig i samarbejde med Sven Møller Kristensen som tekstforfatter – 1930’ernes jazzoratorium til en mindre koncertpræget, mere pædagogisk form hvor børnene inddrages som medskabende improvisatorer, og hvor dans og akrobatik (f.eks. leg med forgængeren for nutidens hulahopringe i Prinsessen der ikke kunne le, 1956) bliver en del af showet.

Musikpædagogikken blev i disse år det tredje hovedspor i Bernhard Christensens kunstneriske virke. Ikke som en teoretisk eller didaktisk disciplin, men som praktisk arbejde udsprunget af mange skoletimers erfaringer med børn og musik. Erfaringerne blev sammenfattet og almengjorte i værker for børn og unge, i sangbøger, arbejdsbøger og i bogen Mit motiv. Musikpædagogik bygget på rytme og improvisation (1983).

Jazzen, kirkemusikken og musikpædagogikken der her er beskrevet som tre hovedspor i Bernhard Christensens kunstneriske virker, slører i nogen grad billedet af ham som klassisk komponist. Men en sådan var han også, selv om han undveg de klassiske former symfoni, kvartet og sonate og foretrak genrer som koncert, suite eller rapsodi, der ligger nærmere ved improvisationsmusikken og den symfoniske jazz.

Langt hovedparten af disse værker foreligger kun i manuskript, og kun takket være en gryende interesse, især for Bernhard Christensens orgelværker, er det muligt at få et klingende indtryk af hans i traditionel forstand kompositoriske virke.[1]

Læs mere om Bernhard Christensens orgelværker her

(JBR)

Noter

Bernhard Christensen komponerede en del orgelmusik beregnet til koncertbrug uden for gudstjenesten i perioden fra begyndelsen af 1950’erne til slutningen af 1980’erne. Alene gennem valget af instrument er disse værker forankret i den kirkelige tradition. Men det viser sig også gennem det klanglige ideal der knytter sig til 1900-tallets ”orgelbevægelse”: Her søgte man tilbage til baroktidens mekaniske orgler med klart adskilte, solistiske stemmer og klangberigende ”miksturstemmer”. Dette orgel egner sig til et kontrastrigt spil med skarpe dynamiske modsætninger i modsætning til det romantiske orgel der tilstræber en mere orkestral klang med glidende overgange og dynamiske crescendo- eller diminuendo-virkninger.

Genremæssigt knyttede Bernhard Christensen også an til tidens neobarokke tendenser. Typiske barokformer som fantasi, variationer eller suite dominerer hans orgelværker, men tilknytningen er ikke fuldkommen. Karakteristiske barokformer som præludium og/eller fuga mangler, og i de store orgelværker er den kontrapunktiske kunst, som kendetegner baroktidens og meget af neobarokkens musik (herhjemme f.eks. N. O. Raasteds orgelsonater) fraværende hos Bernhard Christensen.

Det gav så plads for en anden kompositionsteknik som han havde studeret og lært sig gennem praksis – jazzens improvisation. Ligesom den traditionelle jazzmusik bygger Bernhard Christensen gerne sine orgelværker op som variationer der giver solisten/organisten frihed til at fantasere. Et karakteristisk eksempel er variationerne over hans egen melodi til Nu ringer de klokker ved daggryets komme (1976), hvor melodien vandrer rundt mellem orglets forskellige stemmer: Den kan høres dybt nede i pedalet som en rolig cantus firmus (var. 1) eller rigt udsmykket i en solistisk overstemme (var. 5), eller i duet med sig selv, når en stemme spiller melodien mens en anden stemme fantaserer over motiver fra melodien (var. 4).

Et særligt variationsprincip – det såkaldte ostinato princip hvor en fast melodistump gentages i bassen som grundlag for frie variationer i overstemmerne – er karakteristisk for Bernhard Christensens orgelmusik. Bassen kan være del af et variationstema (som i 3. variation af ovennævnte Nu ringer de klokker) eller en selvstændig melodi (som i Fantasi for orgel, 1952, der slutter med en serie ostinato-variationer).

Her lykkes det Bernhard Christensen at skabe en frugtbar forening af jazzens traditionelle formprincip med skiftende kor og improviserede soli og den barokke variationsteknik. Den stræben efter enhed i mangfoldigheden som mange af Bernhard Christensens kolleger (f.eks. Niels Viggo Bentzon og Vagn Holmboe) søgte at realisere med symfoniske midler, opnåede Bernhard Christensen ved at kombinere en fast basgang med udviklingen af dens iboende harmoniske potentialer og en improvisatorisk frihed i den melodiske udfoldelse.

Princippet kan genfindes i andre genrer end orgelmusikken: F.eks. i passacagliaen De tolv toner for klaver (1987) der bygger på et ostinato tema omfattende alle skalaens tolv toner; eller i 1. sats af koncerten for basun og orgel (1977), hvor Bernhard Christensens melodi til Aastrups salme Hvad mener I om Christus gentages som ostinato under basunsolistens og orglets skiftende ”kor og soli”.

(JBR)

Streaming

Musikken er venligst stillet til rådighed af Danacord

Værkfortegnelse iflg. Peder Kaj Pedersen 1985-86 med tilføjelser

Bernhard Christensens musik

Fortegnelsen de følgende sider er ikke komplet men dog mere omfattende end nogen i forvejen eksisterende. Den har til hensigt at give et fyldigt men dog overskueligt billede af Bernhard Christensens vidtspændende produktion og dens tilgængelighed gennem udgivelser. Der er ikke medtaget enkeltstående sange eller viser, som er optrykt i sangbøger o. l., ligesom enkeltudgivelser af viser og sange i tidsskrifter og enkelttryk for størstedelen heller ikke er medtaget. Forlag er angivet med følgende forkortelser:

ES: Engstrøm og Sødring Musikforlag (1938-)
JB: Jac. Boesens Musikforlag (1926-53)

PF: Peder Friis Musikforlag (1902-33, 1935-37)
SBM: Skandinavisk og Borups Musikforlag (1930-45)
SM: Skandinavisk Musikforlag (1945-72)
SUDM: Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik (1936-56 Edition Dania)
UP: Unge Pædagogers Forlag
WH: Wilhelm Hansens Musikforlag

Orkestermusik

(ikke udgivet)

Koncertouverture (1928).
Koncert for fløjte og strygere (1930).
Koncert for klaver og strygere (1930).
Jazz-suite nr. l (1930). Sammen med Herman D. Koppel.
Jazz-suite nr. 2 (1931).
Koncert for saxofon og strygere (1931).
Københavner-rapsodi nr. 1 og 2 (1933).
Amerika-Europa-suite (1933).
Aarhus-rapsodi (1934).
Koncert for saxofon og orkester (1934).
Koncert for trompet og orkester (1934).
Jylland. For strygere (1937).
Koncert for trombone og orkester (1943).
Vesterhavet. Orkesterfantasi (1945).
Koncert for klaver og orkester (1945)
Musik for strygeorkester (1951).
Violinkoncert (1954).
Orkesterkoncert (1954).
Ouverture til Foråret. For strygeorkester (1956).
Concertant suite for orkester (1956).
Koncert for orgel og strygere (1982 manuskriptkopi SUDM).
Koncert for klaver og strygeorkester (1992)
Koncert for basun og symfoniorkester (1995).

Kammermusik

(ikke udgivet)

Sonate for violin og klaver (1929).
Blæserkvintet (l 930).
Corner-suite for fløjte, violin og klaver (1932).
Suite for trompet, klarinet og bassaxofon (1933).
Suite for saxofon og klaver (1934).
Suite for fløjte, violin, violoncel og klaver (1935).
Variationer for fløjte og harpe (1958).

Teatermusik

Lysistrate (Aristofanes: Kvindernes Oprør oversat og bearbejdet af Poul Henningsen og Otto Gelsted) (1931; viser udg. P F).
Pæn og høflig. PH-revyen 1931 (Poul Henningsen) (1931; viser udg. P F).
Woyzeck (Georg Büchner) (1931; ikke udg.).
Ouverture til Kivfuglen (Sven Clausen) (1931; ikke udg.).
Don Juan som ægtemand (CE Soya) (1932; ikke udg.).
På Halen. PH-revyen 1932 (Poul Henningsen) (1932; viser udg. WH).
Enken i Spejlet. Ballet (Kjeld Abell) (1934; ikke udg.).
Melodien der blev væk. (Kjeld Abell, viser v. Sven Møller Kristensen, sammen med Herman D. Koppel, 1935; viser udg. J B).
Eva aftjener sin Barnepligt (Kjeld Abell) (1936; ikke udg.).
Op og ned med Jeppe (Poul Henningsen) (1937).
Mars på Weekend (Kjeld Abell, viser v. Poul Henningsen) (1938).
Fodbold. Ballet (Harald Lander) (1938)
Askepot og dog (Viggo Barfoed) (1939; viser udg. WH).
Den evige trio. Ballet (Børge Ralov) (1944; delvis udg. WH 1944 og SUDM 1951).
Kom frit frem (Poul Henningsen) (1948; en vise udg. Kleinen).

Samt: viser til en lang række andre forestillinger, revyer o. l.
Et omfattende udvalg af viser til Poul Henningsen-tekster i PH-viser (1980 Thanning og Appel) (v. Sven Møller Kristensen).

Filmmusik

Danmarksfilmen (Poul Hennings en) (1936; viser udg. SBM; rekonstrueret 1964).
Tante Cramers Testamente (Instr.: Arne Weel, Palladium) (1941; en vise udg. ES).
Regnen holdt op (Instr. : Svend Methling, Palladium, manuskript Kjeld Abell) (1942; en vise udg. ES).
Et skud før midnat (Instr. : Arne Weel, Palladium) (1942).
Lyn-Fotografen (Instr.: Mogens Fønss, Palladium) (1950).
Kærlighedsdoktoren (Instr.: Asbjørn Andersen, Palladium) (1952; en vise udg. Mørk).

Samt: musik til en række kortfilm, bl. a. :
Brunkul (Instr. : Bjarne Henning-Jensen, MFU hos Nordisk) (1941).
Føllet (Instr.: Bjarne Henning-Jensen, DK hos Nordisk) (1943).
Kutter H 71 (Instr.: Søren Melson, MFU hos Nordisk) (1943).
La Larme (Søren Melson, DK hos Nordisk) (1948). Eksperimentalfilm tegnet til musikken direkte på strimmelen.
Jyske kyst (Instr.: Søren Melson, DK hos Nordisk) (1954).

MFU: Minsteriernes Filmudvalg
DK: Dansk Kulturfilm

For klaver

Musik for børn (1931 SBM). Heri to stykker af BC.
Suite for firhændigt klaver (1931; ikke udgivet). Sammen med Herman D. Koppel.
Børnemusik (1935), udg. i tidsskriftet HOT). Heri to stykker af BC.
”De tolv toner”, passacaglia (1987).

For orgel

Glæden hun er født i dag (1932; udg. 1956 ES)

Fantasi (1956 [1952 iflg. Bern. Christensens pladenoter til DACODC 304]; udg. 1959 ES).

Krk (1962; ikke udg.).
Toccata over tema af Schütz (1968, manuskriptkopi SUDM).
Variationsfantasi (1968, revideret 1978, manuskriptkopi SUDM).
L'église (1976, delvis revideret 1981, manuskriptkopi SUDM).
Variationer over »Nu ringer de klokker« (1976, manuskriptkopi SUDM).
La Cathédrale, omarbejdelse af 1. sats af koncert f. orgel og strygere (1986-88?).
Desuden: orgelkoraler og salmeforspil, bl. a. i Koralbearbejdelser til gudstjenestebrug (7953 ES).

For salonorkester

Kun en melodi (Poul Anker) (1930 SBM). Verden er en skrap cocktail (Henning Poulsen) (1943 ES).
Det ser saa tosset ud (Knud Overgaard) (1943 ES).
Kom med dine hænder (Knud Overgaard) (1943 ES).
Song of Peace (Sven Møller Kristensen) (1945 ES).
Begynd dagen med en sang (Poul Henningsen) (1945 ES).

Samt: de udgivne viser fra filmmusikken og enkelte revyviser.

Jazzoratorier o. l.

De 24 timer (Sven Møller Kristensen) (1932; udg. 1933 SBM). Trompetkvadet
Trymskvadet (Svend Møller Kristensen) (1934, udg. 1935 WH). Sammen med Herman D. Koppel.
Skolen på hodet (Sven Møller Kristensen) (1935, udg. 1936 SBM, revideret - lettere - udgave 1949 SM).
Livet er en drøm (Sven Møller Kristensen) (1936 SB M).
Peters saga (Sven Møller Kristensen) (1939; ikke udg.).
Henry (Sven Møller Kristensen) (1952; udg. 1953 SM).
Prinsessen der ikke kunne le (Sven Møller Kristensen) (1956; udg. 1958 WH).
Eldora (Bernhard Christensen) (1960'erne; ikke udg.).
En skolepiges dagbog (Bernhard Christensen) (1960'erne; udg. 1984 Politiken, Lystige viser for børn B d. 5). m.fl.
Sange for børn og voksne samt sanglege
(Tre) Sange for børn (Sven Møller Kristensen) (1939 JB).
6 sange (Poul Henningsen, Sven Møller Kristensen) (1945 ES).
5 lette børnesange / jazzstil (Bernhard Christensen, Poul Henningsen, Sven Møller Kristensen) (1948 UP).
Mette Syng Sang (Sven Møller Kristensen) (1951 Branner og Korch).
Fem sange (Kaj Munk, Erik Bertelsen, Rudolf Nielsen) i Folkehøjskolens melodibog 5. udg. (1953).
5 sanglege (Sven Møller Kristensen) (1955 UP, udvidet til 6 sanglege 1961 UP).
De syv porte (Sven Møller Kristensen) (1955 UP).
6 sange (Otto Gelsted). For sopran, fløjte, harpe og klaver (1958; ikke udg.).
Fire sange (Paul la Cour, Arnulf Øverland) i Folkehøjskolens melodibog 7. udg. (1964).

Samt: en række viser publiceret bl. a. i tidsskrifter.
Et udvalg af børnesange i Lystige viser for børn Bd. 4 (1982 Politiken).

Salmer

Én salme / Den danske koralbog (1954).
Seks salmer (K. L. Aastrup) Aastrup: Udvalgte salmer. Melodibilag (1966 G.E.C. Gad).
Fem salmer (K. L. Aastrup, Grundtvig) i Glahn og Sørensen: 23 gamle og ny salmemelodier (1976 WH).

For kor o. l.

Zweifel an die menschliche Klugheit (kirkelig tekst).
For fire solostemmer, lille orkester og orgel (1929, revideret 1932, ikke udg.).

På Golgatha (kirkelige tekster fra Jesu lidelseshistorie).
For firstemmigt kor, soli og orgel (1958, manuskriptkopi SUDM).

Reklameskibet (Otto Gelsted).
For blandet kor, trompet, klaver, bas og håndtrommer (1961 W H Gymnasiesangbogen 5. udg.).

O fred, livsaligt gyldne tid (Bakchylides).
For seksstemmigt blandet kor (1968 Egtved).

Yderligere: en række korsange fortrinsvis for lige stemmer samt et stort antal ikke udgivne motetter.

Musikpædagogiske udgivelser

Bambaskole (1937 WH). Sammen med Axel Brüel.

Sangbog til brug for Frøbelseminariet og Kursus for små børnspædagoger (1951 SM). Indeholder en række sange fra tidligere udgivelser samt sange med andre ophav.

Arbejdsbog til brug ved musikundervisningen Hefte 3-6 (1970-71 UP). Indeholder både tidligere og ikke tidligere udgivne sange.

Bernhard Christensen skrifter (efter Peder Kaj Pedersen 1985-86)

»Jazzmusikkens kompositionsteknik« D MTV (1930) (s. 114,138,151).

»Jazzmusik - en gren af den moderne musik?« Studium XK3 (1933) (s.3).

»Bemærkninger om jazz« DMT VIII (1933) (s. 183). Sammen med Sven Møller Kristensen.

»Jazz-krise« Aandehullet l, oktober (1933) (s. 38).

»Kultiveret jazz« HOT l, april (1934) (s. 6).

»Louis Armstrong« HOT 2, maj (1934) (s. 5). Sammen med Kjeld Nørregaard.

»Jazz« linien 11 (1934) (s. 3).

»Den moderne musik i Europa« HO T 11, marts (1935) (s. 6).

»Jazz-sang« Den danske realskole XXXVIII (1936) (s. 185). Sammen med Sven Møller Kristensen.

Artikler og radioforomtaler maj 1938 - juli 1939 Radiolytteren, tillæg til Berlingske Tidende.

»Alsang og jazz« BT 16.9.1940.

»Hører jazz til den lettere musik?« Helhesten I l (1941) (s. 30).

»Jazzmusik og swing« DMT XIX (1944) (120). Anmeldelse af Panassié: Jazzmusik og swing.

»Musik uden noder« DMT XXVII (1952) (s. 222).

Mit motiv. Musikpædagogik bygget på rytme og improvisation (1983 Gyldendal).

ANVENDT LITTERATUR

Peder Kaj Pedersen: Bernhard Christensen nekrolog i: Dansk Musiktidsskrift 2003-04 nr. 8, s. 294-297

Peder Kaj Pedersen: ”Den rytmiske udfordring – Bernhard Christensen 80 år” i: Dansk Musiktidsskrift 1985-96 nr. 06, s. 295-305 

Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark bd. 3 s. 273-274. København 1978

ØVRIGT

Jürgen Balzer: Bernhard Christensen. Danske Komponister IV i: Dansk Musiktidsskrift 1933 nr. 6 

Den Store Danske: Bernhard Christensen

Erik Lyhne: Musikpædadogik bygget på RYTME og improvisation – om Bernhard Christensen 

Peder Kaj Pedersen: Bernhard Christensen

Wikipedia: Bernhard Christensen 

La cathédrale; Variationsfantasi for orgel; Nu ringer de klokker; Fantasi for orgel (1952); L'eglise
Christian Blache Holm, orgel
Bernhard Christensen: Orgelværker
Danacord DACOCD 304 (1988), CD