Christian Winther Christensen er uddannet organist hos Anders Riber og Ulrik Spang-Hanssen på Det Jyske Musikkonservatorium og studerede herefter komposition ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Bent Sørensen, Niels Rosing-Schow, Hans Abrahamsen og Hans Peter Stubbe Teglbjærg og i Paris på Conservatoire national supérieur de musique med Frédéric Durieux.

Siden 2012 har Christian Winther Christensen, sammen med Rune Glerup, fungeret som kunstnerisk konsulent for Athelas Sinfonietta Copenhagen og kunstnerisk leder for Klang festival.

Biografi er under udarbejdelse. Ovenstående tekst er venligst stillet til rådighed af Edition S og redigeret af Anne Marqvardsen.

Total musik og konceptuelle ideer

Christian Winther Christensen er et eksempel på en bølge af yngre komponister i Europa, der hver især har fundet deres eget musikalske sprog. Tilsammen danner de rammerne for en helt ny måde at komponere og være komponist på, som ikke lægger sig op af de komponister, der er i slutningen af 40’er-50’erne. ”Det giver en friskhed med de nye strømninger. Selvfølgelig er jeg påvirket af de gamle, for dem har jeg dyrket. Jeg kender jo alle værker af Lachenmann og Ligeti, men det jeg virkelig inspireres af, er nu meget min egen generation”, siger Winther Christensen.

Komponisterne inspireres af hinanden på kryds og tværs, og ideer og citater udveksles imellem dem. Også i flere af Winther Christensens værker er der eksempler på idéer, han har hentet fra andre komponister. Komponisterne er aktive i musikmiljøet og er til mange koncerter, på den måde bliver de påvirket af de strømninger, de sætter i gang hver især. En tendens i tiden er, at de unge komponister har en synlig rolle i deres værkopførelser: som musiker, den der styrer elektronikken, i form af en projektion af dem selv på scenen eller lignende. Dette er Winther Christensen optaget af at undersøge, hvilket kommer til udtryk i flere af hans værker - i særdeleshed når han samarbejder om projekter i kunstnergruppen DYGONG.

I Winther Christensens værker er der ikke sjældent citater fra den ældre klassiske musik. Blandt andet er Beethoven en komponist der, i forskellig forklædning, ofte dukker op i Winther Christensens musik: ”Beethoven står for hele den der idé om at være komponist – især ud fra den forestilling man havde i romantikken. Hvis du siger komponist, så er det Beethoven. Der er noget smukt i, at han er så hellig. Det tror jeg er en af grundende til, at jeg er så glad for ham.”

Lige så meget som Christian Winther Christensen er inspireret af sin egen generation af komponister, ligeså meget er han selv med til at påvirke tidens strømninger med sine værker. Han har umiskendeligt sin helt egen stil, og manifesterer sig som en meget nutidig og grænsesøgende komponist, samtidig forholder han sine værker til musikhistorien gennem citater og antydninger, der kommenterer, ironiserer, vender på hovedet og giver kompositionsmusik en helt ny dimension. 

Selvbiografi er under udarbejdelse. Ovenstående tekst er venligst stillet til rådighed af Edition S og redigeret af AM.

Concerto for a Movie Loop (2012) 

Værket Concerto for a Movie Loop er for orkester, klaver og en skærm. Skærmen projekterer Winther Christensen, der spiller et tema fra cis-mol præludiet op. 3, no. 2 af Rachmaninov. En ”klichékoncert” kalder Winther Christensen det, fordi han blander klicheer indenfor både almindelig wienerklassisk og romantisk musik med klicheer indenfor den ny musik og det støj-univers, der blandt andet er inspireret af Helmut Lachenmann. Orkestret spiller hele tiden parallelt med pianisten i loops, der hver varer et minut men konstant ændrer sig, hvilket også er en del af værkets klicheer. Værkets lyde bevæger sig fra først at være instrumenternes klange, til at støjlyde tager mere og mere over og efterhånden som værket udvikler sig, sætter komponisten i værkets sidste del fokus på ikke-musikskabte lyde, som konkretiseres af lyde fra bevægelser -  fx lyden af komponisten, der sætter sig på klaverstolen. 

A Small Monument for a Symphony (2011)

Værket er for orkester, og er et af de mere abstrakte værker på Winther Christensens værkliste. A Small Monument for a Symphony er en form for spøgelsessymfonisk værk, hvilket ofte før er set i moderne musik. Spøgelsesmetaforen bruger Winther Christensen, fordi der igennem værket er genkendelig tekstur fra den klassiske musik - dog uden det bliver alt for tydelig. Et konkret eksempel er overgangen fra 3. til 4. sats, som refererer til Beethovens 5. Symfonis optimistiske overgang også fra 3. til 4. sats.

Festmusik - mit japanischem Geist und deutschem Akzent (2010)

Værket er for orkester og blev uropført under en festival i Zürich, hvor Christian Winther Christensen var hovedkomponist sammen med norske Rolf Wallin og franske Philippe Leroux. Festmusik er titlen på et Richard Strauss værk, der blev bestilt af Japan i anledningen af kejserens 2600 års fødselsdag og blev opført i 1941: Festmusik (zur Feier des 2600 jährigen Bestehens des Kaiserreichs Japan für großes Orchester (Japanische Festmusik). I værket ligger der flere referencer til Beethoven - også selvom titlen henviser til Strauss. Winther Christensen siger om det: ”Der er passager hvor strygetrioen skal spille unisont. De prøver at spille temaet fra Beethovens 9. Symfoni ”An die Freude”, hvilket er afsindigt svært, fordi det ligger oppe i det helt høje register, så der er knapt nok plads til buen og fingrene. Det er så smukt, at de synger om, at de skal forenes, og så er det helt umuligt at spille sammen. Brugen af Beethoven-citatet bliver altså en form for negation for hele værket. Da værket blev opført i Zürich, får Winther Christensen rosende anmeldelser blandt andet: ”Das vielversprechende Schaffen des Dänen Christian Winther Christensen ist geprägt von einer ironisch-zynischen Knappheit. Seine unverkennbare Handschrift basiert auf findigen Spieltechniken und tonalen Elementen. Da erstaunt es nicht, wenn er in der am Festival uraufgeführten «Festmusik – mit japanischem Geist und deutschem Akzent» (2010) nicht nur Richard Strauss, sondern auch Beethovens Vertonung der Ode «An die Freude» zitiert.” Neue Zürcher Zeitung AG, 16. november 2010.

Being Apu Sakar (2009) 

Værket er for saxofon, klaver og slagtøj og er en selvstændig komposition, men kan på sigt inkorporeres i Christian Winther Christensens opera, løgndokumentaren: Documentation about Abu Sakar, der blev uropført på SPOR festival 2009. Kort fortalt drejer operaen sig om komponisten, Christian Winther Christensen, der skal spise en inder. Den ene del er en samtale mellem Winther Christensen og inderen Abu Sakar, der er syg og skal dø. De aftaler at Winther Christensen efter Abu Sakars død, skal spise ham for at overtage hans egenskaber. I den anden del af operaen fortæres inderen. Situationen i værket Being Apu Sakar er nadveren, lige inden transformationen af inderen begynder. 

Henrik Friis, anmelder værket den 22. maj, 2010 i Politiken: ”En ung mand, i selskab med en ung kvinde drikker sig igennem to velvoksne glas rødvin, mens de spiller lidt på glassene med fingrene. Det bliver til et musikstykke med dybere og dybere toner, efterhånden som glassene bliver mere og mere tomme, mens en anden ung mand med blød militærkasket stikker nogle tilsvarende dybere toner ud fra et flygel. […]den avancerede leg, der toner frem som glasklar minimalistisk musik, er hans værk ’Being Apu Sarkar’. En syret oplevelse, men meget musikalsk i al sin enkelhed og udfordrende originalitet. Og så er det morsomt.”

Se uddrag af Being Apu Sakar her.

Teksten er venligst stillet til rådighed af Edition S og redigeret af AM.

Find udgivne værker på Edition S her.