Jørgen Plaetner står efter sin død som en pionerskikkelse i dansk elektronmusik, men hans banebrydende indsats på dette felt bør ikke overskygge hans virke som komponist af instrumental- og vokalværker og som musikpædagog og skaber af stykker for børn med bl.a. Orff-instrumenter. Tilsammen udgør disse tre felter en produktion gennem et halvt århundrede på op mod 200 værker fordelt med ca. en tredjedel på hvert område.

Udgangspunktet var for Plaetner den klassiske komponistuddannelse i musikteori og –historie som han påbegyndte 1949 på konservatoriet med Vagn Holmboe og Niels Viggo Bentzon som de lærere, der udøvede en afgørende indflydelse på ham: Holmboe med det stramme og enkle, Bentzon med den voldsomme udfarende kraft. Gennem Holmboe kom han også i kontakt med østeuropæisk folkemusik, og Béla Bartók blev en betydelig inspiration for ham i de tidlige år.

Plaetner besøgte tidligt feriekurserne i Darmstadt, hvor han i 1950’erne og begyndelsen af 60’erne knyttede kontakt til den centraleuropæiske avantgarde og studerede akustik og teori hos Hermann Heiss[1]. Især Stockhausens elektroniske værker Gesang der Jünglinge (1956) og Kontakte (1960) fik afgørende indflydelse på ham.

Efter konservatorietiden virkede Jørgen Plaetner som musiklærer på skoler i København, Birkerød og Holbæk, og 1957 blev han ansat som musiklærer ved Statens Blindeinstitut i Kalundborg. Her oprettede han 1960 for egne midler et elektronisk studie med båndoptagere og sinusgenerator som de vigtigste komponenter, og han komponerede en række elektroniske værker, hvoraf nogle opnåede betydelig udbredelse – f.eks. radiooperaen Den genfundne Ophelia til tekst af Frank Jæger og elektronmusikken til Jens Jørgen Thorsens tv-film Herning 1965.

1967 fik Jørgen Plaetner en hidtil i Danmark ukendt mulighed for at kombinere sit arbejde som musikpædagog og elektronkomponist. Han blev ansat som stadskomponist og leder af den kommunale musikskole i Holstebro, og han oprettede med kommunal støtte Holstebro Elektroniske Musik Studie (HEMS). Her fik han anledning til at arbejde på alle tre felter: Som elektronkomponist med centrale værker som Sonate for taperecorder op. 45, 1974; som musikpædagog bl.a. med værker for børnekor eller Orff-instrumenter; som klassisk komponist med sange og rene instrumentalværker eller kombinationen af stemme, instrumenter og bånd som Agony op. 51 for baryton, instrumenter og bånd til tekst af Knud Holst, 1977.

Plaetners drøm var at udvikle HEMS til et nationalt center for elektronmusik, hvor komponister kunne lære studieteknik og producere værker. Men interessen fra danske komponisters side var ikke overvældende, og konkurrencen fra de store internationale studier, ikke mindst EMS i Stockholm, var alvorlig. Det førte til brydninger med kommunen, og Plaetner blev i 1977 afskediget efter ti år som stadskomponist. HEMS blev videreført som selvejende institution af Holstebro Kommune og Dansk Komponist Forening frem til 1987 og oprettelsen af dansk elektronmusik studie (DIEM) under Statens Musikråd.

Bruddet med Holstebro 1977 blev skelsættende for Jørgen Plaetner. Han forlod Danmark og slog sig ned i Kårahult i Sydsmåland, Sverige, hvor han boede frem til sin død 2002 med lejlighedsvis virksomhed som musikpædagog i Danmark. Han holdt op med at komponere båndmusik (bortset fra et enkelt værk komponeret til DIEM 1989) og koncentrerede sig om musikpædagogiske værker og partiturmusik. Produktionen fra hans svenske periode omfatter omkring 75 værker.

I Danmark gik Plaetner og hans musik snart i glemmebogen, men det betød ikke, at han levede isoleret i Sverige. Han blev medlem af den svenske komponistgruppe Media Artes, der blev stiftet 1981 med base i Växjö som et forum for nutidig kunstmusik, og her ”fandt han det kollegiale fællesskab, han havde søgt tidligere”[2]. Mange af hans sene værker blev komponeret til og opført i dette regi.

Først i de sidste år af hans liv forstod en ny generation af komponister, at Jørgen Plaetner var en dansk pioner på elektrofoniens område. Plaetner blev kultfigur blandt computerkomponister, og det førte til en gryende interesse for hans instrumentalmusik med indspilning af hans klaversonater og værker skrevet til Danmark som Episoder og kollisioner op. 82, 1996, til LIN ensemblet.

(JBR)

Noter

Jørgen Plaetners kompositoriske virke falder i tre klart adskilte grupper:

1. Tidlige værker med hovedvægt på klaver- og kammermusik fra konservatorieårene og frem til 1956.
2. Modne værker med hovedvægt på båndkompositioner fra 1960 til 1977.
3. Sene værker med hovedvægt på instrumental- og vokalværker 1977-ca. 2000.

De tidligst tilgængelige værker af Jørgen Plaetner synes at være skrevet i en neoklassisk/neobarok stil. Den første klaversonate (op. 2, 1951) afviste han senere som et ”Bartók-plagiat”, men de følgende sonater nr. 2 (op. 3, 1952) og nr. 3 (op. 7, 1954) er præget af hans to beundrede konservatorielærere: Niels Viggo Bentzon og Vagn Holmboe. I klaversonate nr. 2 er Bentzons motoriske rytmik nærværende i de to første satser, mens 3. sats i harmonik og melodik vidner om Holmboes østeuropæiske inspiration.  Man kan næsten tale om et Holmboe-citat, hvor 3. sats slutter med de akkorder, der indleder Holmboe Suono da barda (1949).

3. klaversonate er komponeret i 2 satser, som spilles uden ophold med en glidende overgang, hvor signaler fra 2. sats bryder ind i slutningen af 1. sats – et træk som går igen i Plaetners senere værker. Også andre træk peger mod en personlig stilistisk udvikling: De karakteristiske motivudviklinger over en fastholdt bordunagtig harmonik, der hos Holmboe peger på en folkemusikalsk indflydelse, bliver hos Plaetner til selvstændige stiltræk. Gentagelsen bliver et mål i sig selv og fremhæver detaljen på sammenhængens bekostning. Det er, som om musikken foregriber de kommende års brug af båndsløjfer.

Forskellige kilder[1] fremhæver, at Jørgen Plaetner besøgte feriekurserne i Darmstadt allerede 1950 eller 1951. Det skal ikke betvivles, men besøgene har ikke haft indflydelse på hans musik. Den er tonal og lokal, og skal man tale om international indflydelse, vil det snarest være jazz-prægede rytmer, der dukker op i begyndelsen af 4. klaversonate (op. 9, 1956, r. 1999).

Derimod kan man godt formode, at oplevelsen af elektronmusikken i Darmstadt og især Stockhausens Gesang der Jünglinge (1955-56) fik afgørende indflydelse på Plaetners udvikling. Bortset fra musik til Oehlenschlægers ”Skt. Hans Aftens Spil” for (skole?)orkester og Orff-instrumenter fra 1958 færdiggjorde han ingen værker mellem 1956 og 1960. Niels Viggo Bentzons bemærkning[2] om at Gesang der Jünglinge fik ham til at forstå, at ”det vi andre gik og lavede ikke var noget værd”, havde måske også gyldighed – og fik mere vidtrækkende konsekvenser – for hans elev Jørgen Plaetner.

(JBR)

Noter

Elektronmusikken var i årene omkring 1960 delt i to lejre: En fransk inspireret der dyrkede ”konkret musik”, baseret på båndoptagelser af reallyd, og en tysk inspireret ”elektronmusik”, der arbejdede med lyde dannet af sinusgeneratorer eller tilsvarende elektroniske komponenter. Den konkrete musik kom til Danmark i 1950’erne med Else Marie Pades musik til tv-filmen ”En dag på dyrehavsbakken” (1955) og Symphonie magnétophfonique (1959). Elektronmusikken fulgte efter 1960 med de første værker fra Jørgen Plaetners private elektronmusik studie i Kalundborg: Elektronisk kantate for stemme og bånd og de tilknyttede båndkompositioner Element og Continuo (op. 10a-c, 1960).

Plaetners ”laboratorium” (for at bruge hans egen betegnelse) bestod i første omgang af to (senere tre) båndoptagere, en sinusgenerator, en mikrofon og nogle højttalere. Men dette materiale erhvervede han sig en grundlæggende teknik og dannede sig indtryk af, hvad der i øvrigt skulle til for at udbygge laboratoriet. I en artikel i Dansk Musiktidsskrift[1] indbød han til oprettelse af et ”Andelselektronstudie”, som komponister i fællesskab kunne udstyre og anvende. Selv stillede han sit grej og lokaliteter i Kalundborg (hvor han var musiklærer på Statens Blindeinstitut) til rådighed for projektet.

Plaetners tilbud kunne ikke samle tilslutning blandt kollegerne, og han fortsatte sin virksomhed som elektronkomponist på privat basis. Efter de første, etudeagtige forsøg førte det til en række værker – dels rene båndkompositioner som værkerne Alfa og Beta, op. 16a og b, 1962, dels for instrumenter og bånd som Nocturne for altfløjte og bånd, op. 25, 1963. Kombinationen af reallyd og elektronisk lyd inspirerede Plaetner til også at arbejde med tekster i elektronisk regi. Et eksempel herpå er De elskende op. 27a, 1965, til en tekst af Poul Borum, som digteren selv indtalte/hviskede/sang på bånd. Borums udførelse af teksten indgår som materiale, der bearbejdes sammen med elektronisk lyd i den færdige komposition.

I 1967 blev Jørgen Plaetner ansat som stadskomponist i Holstebro Kommune med forpligtelser til at oprette en musikskole og drive et elektronmusikstudie. Resultatet af sidstnævnte forpligtelse blev Holstebro Elektron Musik Studie (HEMS) hvor først og fremmest Plaetner, men med mellemrum også andre komponister som Per Nørgård eller Bent Lorentzen udarbejdede værker.

Det er karakteristisk for Plaetners værker fra Holstebro-årene, at de i stigende grad får et illustrativt sigte, hvilket allerede viser sig i titler som Figurer i vand, Drømmebilleder eller Hieronimus Bosch efter den nederlandske renaissance-maler. Man fornemmer ønsket om at kombinere en futuristisk teknik med en retrospektiv æstetik. Et tilsvarende klassicistisk drag præger også Plaetners Sonate for taperecorder, op. 45, 1974, hvor 1. sats på klassisk vis præsenterer et staccato-præget ”hovedtema” (0’00”) og et legato-præget ”sidetema” (1’30”). De to temaer konfronteres i en ”gennemføringsdel” (3’15”), som glider over i en lyrisk 2. sats (ca. 5’30”) og afløses af en rytmisk markeret finale (7’00”) med koda (13’00).

Jørgen Plaetner beskrev i en artikel[2] stadskomponistens forpligtelser og samfundsmæssige funktion med udgangspunkt i sit eget Holstebro-engagement. Han så det som sin opgave at skabe en ny musik, der taler til et bredt publikum, men ikke går på kompromis kunstnerisk. I hvor høj grad dette lykkedes, kan måske diskuteres, men hans intention, og bestræbelserne på at realisere den, er indiskutabel.

(JBR)

Noter

Allerede før emigrationen til Sverige og bruddet med Holstebro begyndte Jørgen Plaetners produktion af båndmusik at mindskes. Kun få værker for eller med bånd stammer fra årene efter 1975. Instrumentalværker, sange og skolemusik dominerer. Det tyder på at det faktiske fravær af båndkompositioner det sidste kvarte århundrede af hans arbejdsliv ikke alene skyldtes afskeden fra HEMS, men også var led i en personlig udvikling fra en teknologisk interesse mod en mere naturgroet enkelhed. At familien Plaetner slog sig ned i landlige omgivelser i Kårahult i det sydlige Småland frem for nærmere ved Stockholm og det store svenske elektronmusikstudie EMS, peger i samme retning.

Kun få værker fra de tidligste år i Kårahult er udgivet eller tilgængelige i indspilninger, så det er vanskeligt at følge Plaetners stilistiske udvikling i disse år. Men titler eller besætninger som 2 septembersange for sopran og renaissanceinstrumenter (1977), Kårahult suite for kammerensemble (1978) eller kantaten Se solkuglen ruller nu morgenen ind for tenor, kor og orkester til Thøger Larsen tekster (1981-82) kan sammen med sange og salmer for stemme og klaver tages som udtryk for en neoklassisk tendens.

Let har det ikke været at knytte forbindelsen til de tidlige værkers klanglige og stilistiske univers. To forsøg på at fortsætte rækken af klaversonater – nr. 5 fra 1975-76 og nr. 6 fra 1986 – blev opgivet og omarbejdedes 1998-99. Klaversonate nr. 7 op. 65, 1986/87, giver derimod et indtryk af Plaetners bestræbelser for på én gang at komme videre fra den elektroniske periode og tilbage til de tidlige års instrumentalmusik.

7. sonate er komponeret i en sats med tempobetegnelserne Andante, larghetto, allegro og largo. Formalt følger den ikke den klassiske tradition, men forløber som en ubrudt udvikling fra tætte, støjagtige klange mod klare akkorder. Udgangspunktet ligger tæt op ad elektrofoniens klangverden, hvor klaverets tre registre (bas, mellemleje, diskant) spilles ud mod hinanden i insisterende gentagelser af toneklaser.

Lidt efter optræder et tretonigt motiv, der bliver det kim, som sætter udviklingen i gang. Det ansporer en melodisk tendens – næsten som om pianisten opdager, at han ikke bare har to hænder, men også ti fingre. Motivet bliver til melodier, skalaer, passageløb, og klangene bliver til akkorder. Tempoet øges, og glæden ved den pianistiske beherskelse af klaviaturer vokser til begejstring. Men her slutter sonaten ikke. To ny registre dukker op, klaverets hvide og sorte tangenter, der repræsenterer hver sin skala: den diatoniske 7-tonige skala og den pentatone 5-tonige. Sonaten klinger ud i rolige fordybelser i disse to genfundne klangverdener – C-dur over for Fis-dur, som en kontrast der bliver stående uopløst og peger frem mod kommende værker: Klaversonatinerne op. 80 nr. 1 og 2 fra midten af 1990’erne og de sidste kammerværker, Episoder og kollisioner op. 82, 1996, og klarinetsonaten op. 93, 2000-01.

7. klaversonate kan opfattes som symbol på en stilistisk forenkling af udtryk og virkemidler, der blev karakteristisk for Plaetners sene værker. Det er en udvikling som nok er mere personlig end original og ikke uden nostalgiske elementer. Men som viser tænder i tolkningen af Stig Dagermans Lasse Liten – Modell 44 der parafraserer en svensk børnesang og fortæller, hvordan Lille Lasse bliver dræbt som soldat i krigen; og som kan føre til inderlige og følsomme resultater i sangen I en Klit… til tekst af Sophus Claussen.

(JBR)

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værker efter DKF 1980, SNYK, forlagskataloger og Det Kgl. Biblioteks Plaetner-arkiv.

Jørgen Plaetner forsynede ikke alle værker med opus numre, og nogle værker der fra hans hånd har opusnummer, er udgivet uden angivelse af opusnummer. I nærværende fortegnelse er samtlige værker forsynet med det opus nummer, som komponisten har anført i Komponist Foreningens værkfortegnelse 1980 eller på autografer. Hvor opusnummer mangler eller er uoplyst for forf., er værket anført ”U.op.”.

U.op. Fnox f. pno., 1949.

U.op. Klamoforex nr. 1 f. 2 pno., 1949.

Op. 1. 5 sange f. sop., fl., cl., fag. vla. vlc. og pno., tekst: Børge Varmer, 1950.

U.op. 7 lette klaverstykker, 1950-51, Engstrøm og Sødring.

U.op. Regn f. mandskor, tekst: Greta Waldberg, 1951.

Op. 2. Klaversonate nr. 1, 1951.

Op. 3. Klaversonate nr. 2, 1952, Edition S.

U.op. Frühling am Mariager Fjord f. stemme og pno., tekst: Nis Petersen, 1952.

U.op. Eleviata. Lille ouverture f. 2 pno. (8-hændigt), 1952.

Op. 5. Sonate f. fl. og pno., 1954.

Op. 7. Klaversonate nr. 3, 1954, Edition S.

U.op. Suite f. 2 blkfl., og 2 perc., 1956.

U.op. Koral f. fl. og pno., 1956.

Op. 9. Klaversonate nr. 4, 1956[1], r.1999, Edition S.

U.op. Skt Hans Aftens spil f. ork. og Orff-instr., tekst: Oehlenschlæger, 1958.

Op. 10a. Elektronisk kantate f. stemme og bånd, 1960.

Op. 10b. Element f. bånd, 1960.

Op. 10c. Continuo f. bånd, 1960.

Op. 11. Peripatos f. bånd, 1960.

U.op. Signal I f. bånd, 1960.

U.op. Akvavit f. bånd, 1961.

U.op. Signal II f. bånd, 1961.

U.op. Liv og varme, filmmusik f. fl. vl. vlc. og pno., 1961.

Op. 13. Et barn er født f. sop. tale, org. og bånd, tekst: Grundtvig, 1961.

Op. 14. Den genfundne Ophelia, radioopera f. stemmer og bånd, tekst: Frank Jæger, 1960-62.

U.op. Forskydninger f. 2 instr. ad.lib., 1962.

U.op. Alea f. 8 komponister, 1962.

U.op. Biedermann og brandstifterne f. bånd, skuespilmusik, 1962. [Alt. vers. f. instr.]

Op. 15. Parabler f. bånd, 1962.

Op. 16a. Alfa f. bånd, 1962.

Op. 16b. Beta f. bånd, 1962-63.

Op. 16c. Gamma f. bånd, 1962-63.

Op. 17. Sprech/Time f. tale, 2 instr. ad.lib og båndoptager, 1962.

Op. 18. Modulationer f. bånd, 1962.

Op. 19. Relativities 1-3 f. bånd og instr. ad. lib., 1960-62.

Op. 20. Pentastikon f. alt-blkfl. og pno., 1962-63.

Op. 21. Vor tids kantate f. bånd, 1963.

Op. 22. Kryptogram f. bånd, 1963.

Op. 23. Polygon I f. bånd, 1963.

Op. 24. Kappens arving 1. del f. tale og bånd, tekst: Jørgen Gustava Brandt, 1963.

Op. 24a. Stykke 8 f. tale og bånd, 1963.

Op. 25. Nocturne f. altfl. og bånd, 1963, r. 1972.

U.op. Lille efterårskantate f. børnekor og instr., tekst: Tage Mortensen, 1963, Engstrøm & Sødring.

U.op. Tiende oktober 1964, f. ork., jazz ork. og bånd, skuespilmusik, tekst: Tage Hind, 1964.

U.op. Andromaque f. bånd, 1964.

Op. 26,1. Synkration f. bånd og inst. ad. lib., 1965.

Op. 26,2. Words and Music f. bånd, 1965.

U.op. Herning 65, filmmusik, 1965.

Op. 27a. De elskende f. bånd, tekst: Poul Borum, 1965.

U.op. (også som op. 27a). Ouverturetta f. str.ork og Orff-instr., 1967.

U.op. Ødipus f. bånd, [skuespilmusik?], 1966.

Op. 28a. Spirales et polygones f. bånd, 1966.

Op. 28b. Coupures f. bånd, 1966.

Op. 29b. Cantus firmus I f. bl. kor og ork., 1967/68.

Op. 30a-d. Etude I – IV f. bånd, 1967.

Op. 31. Sfærer f. mezzosop., f. 5-st. bl. kor og klaverkvintet, tekst: Lis Plaetner, 1967/68, Edition S.

Op. 33. Elektroniade f. bånd, 1967-68.

U.op. Canon aperto f. ad. lib. besætning,1967-68.

U.op. Myggesang f. stemme og pno., tekst: Ivan Malinovski, 1968.

Op. 34a. Epos f. bånd, 1968.

Op. 34b. Glarus f. bånd, 1968-69.

Op. 35. Hommage at. r. f. bånd, 1969.

Op. 36. ”Mylord” f. stemmer, instr. og bånd, skuespilmusik, tekst: Barnes, 1969/70.

Op. 37. Vellyd klinger grusomt i mit øre f. bånd, 1970.

U.op. Solveigs sang f. bånd, 1970.

Op. 39. Figurer i vand f. bånd, 1971.

U.op. Den elskelige vampyr f. bånd, 1971.

U.op. Hjertet der sladrede f. bånd, musik til TV-film, 1971.

Op. 40. Drømmebilleder f. bånd, 1971.

Op. 41. Skæv dans på hårde ringe f. pigekor og bånd, 1971-72.

U.op. Medea-musik f. instr. ens., skuespilmusik, 1972.

U.op. Lige før forår f. bl. kor, tekst: Benny Andersen, WH cop. 1972.

U.op. Begejstring f. soli, kor og instr., tekst: Benny Andersen, 1973.

U.op. 8 + 1 klaverstykker, 1972-74.

Op. 44. Torvemusik f. bånd, 1973.

Op. 45. Sonate f. taperecorder, 1974.

Op. 46a. Hieronimus Bosch f. bånd, 1974.

Op. 46b. Dansende monolith f. bånd, 1974.

Op. 47. Suite f. taperecorder, 1974.

U.op. Concertino 1-4 f. Orff-instr. og (skole?) ork., 1969-74.

U.op. 10 pentagone spillestykker f. Orff-instr. m.m., 1974-75.

Op. 48. Pastorale f. altfløjte, 1975, Edition S.

Op. 49. Klaversonate nr. 5, 1975-76, omarb. 1999, Edition S.

Op. 50. 4 sange f. alt solo, tekst: Cecil Bødker, 1975.

U.op. Summer Pieces, f. pno., 1976, Edition S.

U.op. Fra pust til slag. Metamorfoser f. blokfløjtekvartet, 1976.

Op. 51. Agony f. bar, instr. og bånd, tekst: Knud Holst, 1977.

Op. 52. 2 septembersange f. sop. og renaissanceinstr., tekst: Uffe Harder, Robert Corydon, 1977.

U.op. Layrinthos f. bånd, 1976-77.

U.op. Kårahult suite f. instr., 1978, r. 1980.

Op. 54. Suite impromptu f. solo-fløjter, 1978, Edition S.

U.op. Tårnmusik f. bånd, 1975-78.

U.op. Der sad en kælling f. stemme og pno., tekst: Halfdan Rasmussen, 1977-79, udg., Kokkedal: Leif Dalgaard.

U.op. Syngespil f. stemmer(?) og instr., 1965-79.

U.op. 2 islandske sange f. sop. og pno., 1979.

U.op. 3 etuder for tempelblokke, 1979.

U.op. Sonatine en miniature, 1981.

U.op. Se solkuglen ruller nu morgenen ind, kantate f. tenor, kor og ork., tekst: Thøger Larsen, 1981-82.

U.op. I dagens anledning, 1983.

U.op. To Grundtvigsange f. stemme og pno., 1983.

U.op. Koncert f. blkfl., fag., pno. og ork., 1983-84.

U.op. Længe nok har marken højt.. f. soloklaver og ork., 1984.

U.op. 15. miniaturer f. 4 cl. og 2 fag., 1985.

U.op. 6 skandinaviske folkemelodier f. pno (6-hd.), 1983-85, Engstrøm & Sødring.

U.op. Dracula f. Orff-instr., blkfl. og instr., 1985.

U.op. Idyl el. I måneskin/”Et sofastykke” f. pno. og instr., 1985.

Op.60. Suite f. alt blkfl., 1985-87.

U.op. Trines klaverbog, 1984-85.

Op. 62. Serenata f. alt blkfl. og viola da gamba, 1985, Edition S.

U.op. Circus tranen f. Orff-instr. og instr., 1986.

Op. 64. Klaversonate nr. 6, 1986, omarb. 1998-99, Edition S.

Op. 65. Sonate i én sats f. pno., 1986-87, Edition S.

U.op. Nye salmer f. stemme og pno./org.,tekst: Lars Busk Sørensen, 1983-86, Edition S.

U.op. Dybt vand f. stemme og pno., 1886.

U.op. Meget ofte f. stemme og pno., 1986.

U.op. Skärslipargossen f. basbar., tekst: Erik Gustav Geier, 1986.

U.op. Våren är här f. lige st., blkft. og Orff-instr., 1986.

U.op. Bäckebo’s Historia musical f. stemmer, kor og instr., 1987

U.op. Stenålder f. kor, Orff-instr., blkfl. og pno., 1987.

U.op. Lurendrejerier f. 2 lurer, 1987.

U.op. 3 sange til tekster af Stig Dagerman f. sop. og pno. (I leksakslandet, Lasse liten – modell 44, Bakom medaljen) 1988, nr. 1 Edition S.

U.op. 5 sange f. sop. og sax.kvartet, 1986-88.

Op. 66.1999 version af ovenst.: 2 sange f. sop. og sax.kvartet, tekst: Jess Ørnsbo.

U.op. Partita f. fl., fag., sax., pno. og perc., 1987-88.

U.op. Prins Arthurs äventyr, 1988.

U.op. Passerer f. bånd, 1989, Edition S.

U.op. 2 enkle sange f. sop. og pno., 1989.

Op. 69. Grøn og hellig kredser kloden f. sop., bl. kor og ork., tekst: Lars Busk Jørgensen, 1987-89.

Op.70. 3 aspekter f. stemme, bklfl., fag., gui. og cemb., 1989.

Op. 70A. Air f. trombone solo, u.å.

U.op. Vuggesang f. stemme og pno., tekst: Johs. V. Jensen, 1990.

U.op. Suite f. el-gui., 1990.

U.op. En hytte f. stemme og pno., tekst: Christian Winther, 1990.

Op 74. Digteren sover og andre sange f. lige st., tekst: Sophus Claussen, 1991-92, Edition S.

U.op. Sange f. stemme og pno. til tekster af Eila Kivikkaho, 1992.

U.op. DETTE ER IKKE nødvendigvis ET KORT STYKKE, postkortmusik f. 1. instr., 1992.

U.op. For fløjter fire duetter, 1992, Edition S.

U.op. Duetter for klarinetter, 1992.

U.op. Concertino for 11, f. kammerens., 1993.

U.op. August, pastorale f. viola da gamba, 1993.

U.op. There Is no Frigate like a Book, f. bl. kor og ork., tekst: Emily Dickinson,1994, Edition S.

U.op. Two Pictures f. sop., fl., gui. og perc., tekst nr. 2: Emily Dickinson, 1994, Edition S.

U.op. Wintermusic f. var. besætn., 1994, Edition S.

Op. 79. Lille suite f. klaver.

Op. 80,1. Sonatine nr. 1 for klaver, 1995, Edition S.

U.op. Suite for en solist, 1995.

U.op. 22 juli f. var. besætn., 1996.

U.op. 9. august f. var. besætn., 1996.

U.op. 15. august f. var. besætn., 1996.

U.op. 23 september f. var. besætn., 1996.

U.op. 20 september f. var. besætn., 1996.

U.op. 10. oktober f. var. besætn., 1996.

U.op. 22. november f. var. besætn., 1996.

U.op. 25. december f. var. besætn., 1996.

Op. 80,2. Sonatine nr. 2 for klaver, 1996, Edition S.

Op. 81. 3 sånger till texter av Bo Carpelan f. sop., fl., cemb. og viola da gamba, 1996.

Op. 82.  Episoder og kollisioner, f. cl., vlc. og pno., 1996,  Edition S

U.op. Improvisationskalender I-III (s.m. Carl Bergstrøm-Nielsen), var. besætn., 1996, Edition S.

Op. 84. Trio concertante f. blkfl., viola da gamba og pno., 1996.

Op. 85. Suite f. kontrabas solo, 1997-2000, Edition S.

Op. 86. Skælven f. 12-st. bl. kor, tekst: Halfdan Rasmussen, 1997.

Op. 87. Toccata f. trompet og klaver, u.å.

U.op. Albumblad i marts f. instr. i C og viola da gamba, 1997.

Op. 89. 5 skitser f. fag. solo, 1998.

U.op. Spejlinger f. alt blkft., 2000.

Op. 93. Sonate for clarinet og klaver, 2000-2001.

Værker med ukendt årstal

4 sange for børn.

Der gik en gammel løve f. stemmer, Orff-instr., blkfl. m.m.

4 enkle sange [måske identiske med følgende fire sange:].

Din stemme hvisker natten frem f. stemme og pno., tekst: Pia Tafdrup.

I en klit… f. stemme og pno., tekst: Sophus Claussen.

Lille menneske… f. stemme og pno., tekst: Halfdan Rasmussen.

Passionssalme nr. 51 f. stemme og pno., tekst: Steinn Steinarr.

Short Pieces vol. 1 (no. 1-25) f. pno.

Noter

Jørgen Plaetner: ”De første famlende skridt. Andelselektronmusikstudie?” i: Dansk Musiktidsskrift 35. årg., nr. 5, september 1960, s. 1961-64.

Jørgen Plaetner: ”Stadskomponist – engagement eller bynar?” i: Dansk Musiktidsskrift 45. årg., nr. 2, s. 30-34.

Mogens Andersen: Noter til Classico indspilningen CLASSCD 322-23.

Jens Cornelius: Noter til Dacapo indspilningen 8.226520.

Henrik Marstal og Henriette Moos: Biografi www.edition-s.dk

Sohlmans Musiklexikon 2. udg., artiklen Elektronmusik, Danmark [intet opslag om Jørgen Plaetner].

Udvalgte indspilninger:

Jørgen Plaetner: 6 Sonater & 2 Sonatiner - Det vertikale klaver
Erik Kaltoft (piano)
Classico CLASSCD322 (2000), CD

Find udgivelser fra Dacapo Records her