Otto Mortensen blev født i København og voksede op i Aalborg, hvor han blev student 1925. Den første klaverundervisning fik han af sin moder, der var klaverlærerinde. Han fik desuden violinundervisning og deltog i byens musikliv, bl.a. som paukist i byens amatørsymfoniorkester.
1925 tog han til København for at studere musikvidenskab, og året efter blev han optaget på musikkonservatoriet med klaver som hovedfag. Han afsluttede konservatorieuddannelsen med organisteksamen og Store Eksamen i klaver 1929 og virkede frem til 1937 som freelance komponist, pianist og musikpædagog. I sidstnævnte egenskab introducerede han blokfløjten som undervisningsinstrument i Danmark, og han udgav 1933 sammen med Olaf Jacobsen en klaverskole, der blev standard begynderbog i mange år og udkom i ny, revideret skikkelse med Ilse Meyer som medforfatter 1956.
Gennem sine konservatorielærere fik Otto Mortensen kontakt med ”Foreningen Ny Musik” og blev en del af Københavns ”moderne” musikliv. Han dirigerede bl.a. Hindemiths kantate ”Frau Musica”, og 1930 tog han på studieophold i Berlin, hvor han navnlig interesserede sig for den moderne musikpædagogik, som dyrkededes i kredsene om Hindemith, Fritz Jöde, Lothar von Knorr og på folkemusikskolerne i Charlottenburg og Neukölln. Her knyttede han talrige kontakter – også med danske komponister som Jørgen Bentzon og Finn Høffding, der ligeledes studerede moderne musikpædagogik i Berlin og arbejdede med planer om at oprette en folkemusikskole i København. Otto Mortensen havde tilsvarende tanker og virkede nogle år som klaverlærer på Københavns Folkemusikhøjskole.[1]
Afgørende for Otto Mortensens udvikling i disse år var hans politiske engagement på venstrefløjen og rivaliseringen mellem socialdemokratiske og kommunistiske fraktioner af det kulturradikale miljø.[2] Otto Mortensen sluttede sig til den kommunistiske side og skrev (sammen med Bernhard Christensen) musik til ”Forsøgsscenen” og ”R.T.” (det Revolutionære eller Røde Teater) der virkede i København i begyndelsen af 1930’rne. Fra 1932 var han også fast akkompagnatør for Lulu Ziegler og skrev sange til hendes kabaret.
Grundtanken i disse bestræbelser var at skabe en musik, der appellerede til den arbejdende befolkning og kunne synges og spilles af amatører uden musikalske forkundskaber. En ”brugsmusik” egnet til sportspladser, gymnastikundervisning eller forsamlinger i stedet for den (borgerlige) koncertsal. Otto Mortensen fik i disse år nogen vejledning i komposition af Hanns Eisler der (sammen med Bertold Brecht) i perioder opholdt sig i Svendborg som flygtning fra Nazityskland.
Ved siden af brugsmusikken dyrkede Otto Mortensen den folkelige danske (højskole-)sang i Thomas Laubs og Carl Nielsens tradition. 1932 skrev han den sang der mere end nogen anden skulle placere ham som denne traditions store viderefører: Du danske Sommer, jeg elsker dig til tekst af Thøger Larsen. Den er komponeret i strofisk form (med nænsom variation i akkompagnementet) og respekterer såvel Laubs kirketonale vendinger med treklangs harmonik og plagale kadencer som Carl Nielsens forkærlighed for små intervaller og skalamæssige forløb. Det skaber det ”skin af det velkendte”, som gør, at man både husker og holder af den.
(JBR)
Noter
