Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil

Liv og musik til 1937

Otto Mortensen blev født i København og voksede op i Aalborg, hvor han blev student 1925. Den første klaverundervisning fik han af sin moder, der var klaverlærerinde. Han fik desuden violinundervisning og deltog i byens musikliv, bl.a. som paukist i byens amatørsymfoniorkester.

1925 tog han til København for at studere musikvidenskab, og året efter blev han optaget på musikkonservatoriet med klaver som hovedfag. Han afsluttede konservatorieuddannelsen med organisteksamen og Store Eksamen i klaver 1929 og virkede frem til 1937 som freelance komponist, pianist og musikpædagog. I sidstnævnte egenskab introducerede han blokfløjten som undervisningsinstrument i Danmark, og han udgav 1933 sammen med Olaf Jacobsen en klaverskole, der blev standard begynderbog i mange år og udkom i ny, revideret skikkelse med Ilse Meyer som medforfatter 1956.

Gennem sine konservatorielærere fik Otto Mortensen kontakt med ”Foreningen Ny Musik” og blev en del af Københavns ”moderne” musikliv. Han dirigerede bl.a. Hindemiths kantate ”Frau Musica”, og 1930 tog han på studieophold i Berlin, hvor han navnlig interesserede sig for den moderne musikpædagogik, som dyrkededes i kredsene om Hindemith, Fritz Jöde, Lothar von Knorr og på folkemusikskolerne i Charlottenburg og Neukölln. Her knyttede han talrige kontakter – også med danske komponister som Jørgen Bentzon og Finn Høffding, der ligeledes studerede moderne musikpædagogik i Berlin og arbejdede med planer om at oprette en folkemusikskole i København. Otto Mortensen havde tilsvarende tanker og virkede nogle år som klaverlærer på Københavns Folkemusikhøjskole.[1]

Afgørende for Otto Mortensens udvikling i disse år var hans politiske engagement på venstrefløjen og rivaliseringen mellem socialdemokratiske og kommunistiske fraktioner af det kulturradikale miljø.[2] Otto Mortensen sluttede sig til den kommunistiske side og skrev (sammen med Bernhard Christensen) musik til ”Forsøgsscenen” og ”R.T.” (det Revolutionære eller Røde Teater) der virkede i København i begyndelsen af 1930’rne. Fra 1932 var han også fast akkompagnatør for Lulu Ziegler og skrev sange til hendes kabaret.

Grundtanken i disse bestræbelser var at skabe en musik, der appellerede til den arbejdende befolkning og kunne synges og spilles af amatører uden musikalske forkundskaber. En ”brugsmusik” egnet til sportspladser, gymnastikundervisning eller forsamlinger i stedet for den (borgerlige) koncertsal. Otto Mortensen fik i disse år nogen vejledning i komposition af Hanns Eisler der (sammen med Bertold Brecht) i perioder opholdt sig i Svendborg som flygtning fra Nazityskland.

Ved siden af brugsmusikken dyrkede Otto Mortensen den folkelige danske (højskole-)sang i Thomas Laubs og Carl Nielsens tradition. 1932 skrev han den sang der mere end nogen anden skulle placere ham som denne traditions store viderefører: Du danske Sommer, jeg elsker dig til tekst af Thøger Larsen. Den er komponeret i strofisk form (med nænsom variation i akkompagnementet) og respekterer såvel Laubs kirketonale vendinger med treklangs harmonik og plagale kadencer som Carl Nielsens forkærlighed for små intervaller og skalamæssige forløb. Det skaber det ”skin af det velkendte”, som gør, at man både husker og holder af den.

(JBR)

Noter

[1] Dette og de flg. afsnit bygger på Michael Fjeldsøes artikel ”Otto Mortensen – de tidlige år” i: Musik & Forskning bd. 27, Københavns Universitet 2002.
[2] Jf. Michael Fjeldsøe: Kulturradikalismens musik. København 2013.

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Liv og musik efter 1937

Fascismens fremmarch i Europa og den økonomiske verdenskrise i 1930’rne forandrede musiklivet. Rivaliseringen mellem socialdemokratiske og kommunistiske fraktioner blev mindre under indtryk af fascismen som den fælles fjende. Stalins udrensninger i 1930’rne og hans doktrin om sovjetrealisme i kunsten betød en borgerliggørelse af den officielle kommunistiske musikkultur. Arbejdsløshed og pengemangel medførte lukninger af eksperimenterende scener og spillesteder eller sammenslutning af institutioner som Foreningen Ny Musik og Unge Tonekunstneres Selskab, der 1930 fusionerede til Det Unge Tonekunstnerselskab.

Otto Mortensen var blandt de heldige musikere, der fik fast arbejde: 1937 blev han ansat som repetitør på Det Kgl. Teater og dermed del af den borgerlige musikkultur, han tidligere havde taget afstand fra. I disse år søgte han flere gange forgæves Det Anckerske Legat – bl.a. for at studere hos Hanns Eisler og Schönberg i USA. Da han endelig fik legatet 1939, gik rejsen ikke til Californien, men til Paris hvor han var kapelmester og studerede instrumentation og komposition hos den franske neoklassiske komponist Darius Milhaud. Koncertsalen med kammermusik og orkesterværker rykkede sammen med teatret ind i Otto Mortensens musikalske univers.

Stilistisk udviklede Otto Mortensen sig i disse år fra politisk engageret ”brugsmusiker” til klassicist. Han komponerede orkesterværker – bl.a. en klaverkoncert, 1946, og en symfoni, 1956 – og en del skuespilmusik til Det Kgl. Teater. Men det var hans kammermusik, der fik størst gennemslagskraft. Hans Blæserkvintet fra 1944 vidner om den inspiration, studieopholdet i Paris 1939 havde været for ham. Inden for de klassiske rammer – en sonatesats, en scherzo og en rondo – tilgodeser han instrumenternes individuelle karakterer med solistiske passager og temavarianter, der kan lede tanken hen på Jørgen Bentzons karakterpolyfoni. Og mon der ikke ligger en venlig reference til Carl Nielsens blæserkvintet i den langsomme og harmonisk spændte indledning til finalen, hvor oboisten (som i Nielsens kvintet) spiller på engelskhorn?

De danske sange kom med årene til at fylde stadig mere i Otto Mortensens værk. Mange af dem blev komponeret på opfordring til udgivelser af sangbøger, og Otto Mortensen gjorde sig stor umage med at finde tekster, hvor ordenes rytme og klang umiddelbart omsatte sig i melodi for ham. Navnlig de nordjyske digtere, Thøger Larsen eller Jeppe Aakjær, kaldte på hans kompositoriske fantasi og erindringen om barndommen ved Limfjorden.

Men også mere almene stemninger som Paul la Cours Sommernat fandt genklang og blev til en solosang, hvor Carl Nielsen og Laub træder i baggrunden til fordel for Eislers påvirkning, der viser sig i skanderingen af versemålet: La Cours regelmæssige skiften mellem 4-fods og 3-fods jamber fortolkes i Otto Mortensens udsættelse som to 3-takts perioder i 3/4 takt, en 2-takts periode i 4/4 og en afsluttende 3/2 takt. Den uregelmæssige opbygning fremhæver digtets refrain, hvor sangstemmen når sit højdepunkt på ordene ”Danmarks store varme bryst”. Sangen blev komponeret 1940.

I de sidste år af Otto Mortensens liv dominerede de danske sange helt. Gerne som korudsættelser af danske folkeviser (hvoraf den udkom 5 samlinger i årene 1965-75) eller af Kingos, Brorsons og Grundtvigs salmer. Også en del af Otto Mortensens egne sange udsatte han for kor: Således hans kendte melodi til Alex Garffs Septembers himmel er så blå fra 1949, som Otto Mortensen udsatte for blandet kor i 1974. Her er han tilbage i Laubs og Carl Nielsens tradition med en udsættelse, som også amatørkor kan få til at klinge.

(JBR)
Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

Værker efter Tore Mortensen: Otto Mortensen – en værkfortegnelse. København (Dan Fog) 1993. (I uddrag).

 

A. Instrumentalværker

Teatermusik

Mellemaktsmusik til hørespillet ”W.I.P.A.”, 1930.

Forspil og mellemaktsmusik til ”I Folkets Navn”, Arbejdernes Teater 1930.

Ouverture til Mester Jakel forestilling, 1930.

Skuespilmusik til ”Jeanne d’Arc”, u.å.

Skuespilmusik til Nordahl Grieg ”Nederlaget”, Det Kgl. Teater 1937.

Skuespilmusik til G. B. Shaw ”Cæsar og Cleopatra”, Det Kgl. Teater 1946.

Skuespilmusik til J. Anouilh ”Eurydike”, Det Kgl. Teater 1946.

Skuespilmusik til Sartre ”Fluerne”, Det Kgl. Teater 1946.

Skuespilmusik til Shakespeare ”Otello”, Det Kgl. Teater 1948.

Skuespilmusik til Sven Clausen ”Da skoven ikke var grøn”, Det Kgl. Teater 1948.

 

Orkesterværker

Koncertstykke f. fl., vlc., pno. og ork., 1935.

Kirgisisk suite, 1936.

Forspil af musikken til ”Sjov i Danmark”, 1936.

Ouverture i g-mol, 1943.

Klaverkoncert, 1946.

19’ oktober ouverture. 1952.

Symfoni nr. 1, 1956.

 

Kammermusik

Kammersuite f. fl. og vl., 1927.

Invention f. fl. og pno., 1929.

Lille stykke f. fl., vl. og pno., ca. 1930.

Underholdningsmusik f. harmoniork., ca. 1930.

Lille underholdningsmusik f. 4-hd. pno., vlc. og perc., 1930.

Gymnastikmusik til Agnete Bertrams system f. instr. ad. lib., 1930.

Præludium, intermezzo og burlesque f. ob., vl., vlc. og pno., 1934.

Ouverture f. 7 instr, 1934.

Vals à la Carl Nielsen, Hommage à Carl Nielsen f. vl. og pno., 1937.

Strygekvartet, 1937, Edition S.

Quator concertant f. fl., vl., vlc. og pno., 1944, WH.

Blæserkvintet, 1944, WH.

Sonate f. ob. og pno., 1947, WH.

Strygekvartet nr. 2, Lysebu-kvartetten, 1955.

Sonate f. vl. og pno., 1980.

Sorø, bryllupsmusik f. vl. og pno., 1983.

 

Soloværker

Længsel. Sang uden ord f. pno., ca. 1922.

Festmarch f. pno., ca. 1926, Aalborg Stentrykkeri.

Vals til Lisbeth (af Klaverskole), 1933, WH.

I Gymnastiktimen (af Klaverskole), 1933, WH.

Sonate f. solofl., 1933.

4 Nocturner f. pno., 1978, Edition Egtved.

L’Arbre de la Connaissance, 6 præludier f. pno., 1983, Edition Egtved.

 

B. Vokale publikationer

39 kanons til skolebrug, Skandinavisk og Borups 1932.

Verdenshjørnerne. De fire dværge. Kantate f. bl. kor og ork., tekst: Thøger Larsen, 1933, Edition Egtved (klaverpartitur).

8 danske sange f. lige st., WH 1934.

8 sange f. bl. kor, WH 1936.

10 danske sange f. st. og pno., WH 1940.

2 sange f. st. og pno., WH 1942.

10 sange til tekster af nordiske digtere f. st. og pno., WH 1944.

Four Songs f. st. og pno, 1945, WH.

Three Songs f. st. og pno., WH 1946.

3 sange til tekster af H. C. Andersen f. st. og pno., WH 1950.

7 sange f. st. og pno., WH 1951.

2 grønlandske sange f. bl. kor, 1968, Folke- og Skolemusik.

2 folkeviser f. bl. kor, 1976, Edition Egtved.

7 korsange m. tekster af Grundtvig f. bl. kor, Folke- og Skolemusik 1983.

Hals. En dansk madrigal f. bl. kor, tekst: Klaus Rifbjerg, 1968, Edition Egtved.

Danske Folkeviser bd. 1-5 bearb. f. bl. kor, Edition Egtved m.fl. 1965-75.

12 korsange 1977 f. bl. kor, Edition Egtved 1977.

I Himmerlands dale og 11 andre sange f. pno. m. underlagt tekst, Edition Egtved 1977.

Den kedsom vinter gik sin gang f. 4-st. pigekor og 4-hd. pno., WH 1980.

3 danske korsange f. bl. kor, WH 1982.

7 korsange m. tekster af Kingo f. bl. kor, WH 1985.

7 salmer f. kor, Edition Egtved 1987.

6 Sorø-Sange f. ten. og org., WH 1987.

 

Talrige sange for solostemme eller forsamlinger i manuskript eller trykt i div. sangbøger.

Litteratur

Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens Mestre, bd. 2, Danske Komponister, København 1947.

Frede Schandorf Petersen i: Aschehougs Musikleksikon København 1958.

Tore Mortensen: Otto Mortensen – en værkfortegnelse. København (Dan Fog), 1993.

Michael Fjeldsøe: ”Otto Mortensen – de tidlige år” i: Musik & Forskning bd. 27, København 2002.

Michael Fjeldsøe: Kulturradikalismens Musik. København 2013.

Diskografi

Sange
Signe Asmussen, Jacob Næslund Madsen, Christen Stubbe Teglbjærg
Otto Mortensen: Sange
Dacapo 8.224704 (2008), CD/Download

Blæserkvintet (1944)
Radiosymfoniorkestrets Blæserkvintet
Nielsen, Mortensen, Jersild, Wellejus: Music for Wind Quintet
Dacapo 8.224151 (2000), CD/Download

Otto Mortensen
Foto: den2radio.dk

Otto Mortensen

Fulde navn:

Otto Jacob Hübertz Mortensen

Født:

18.08 1907, København

Død:

30.08 1986, Aarhus

Uddannelse:

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium: Klaver (Store Eksamen 1929, Chr. Christansen), orgel (Rung-Keller), musikteori (Knud Jeppesen). Københavns Universitet: Magister i musikvidenskab 1956. Kompositionsstudier (Hanns Eisler, Darius Milhaud).

Øvrige beskæftigelser:

Pianist og klaverpædagog; repetitør Det Kgl. Teater 1937-56, lærer DKDM 1942-66, docent 1962; Lektor i Musikvidenskab Aarhus Universitet 1966-74.

Priser/legater:

C.A. Lerches legat 1929, Det Anckerske Legat 1939.

Forlag:

Profil oprettet:

1. november 2013
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.