Emilius Bangert blev født i København 19. august 1883. Efter i 1902 at være blevet student fra Østre Borgerdydsskole og efter at have bestået filosofikum, arbejdede Bangert indtil 1918 i Landbygningernes Brandforsikring. Allerede i 1900 var han blevet elev af pianisten Henrik Knudsen, og fra 1902 havde han haft Carl Nielsen som lærer i teori og komposition. Bangert bestod i 1908 organisteksamen efter studier hos Edgar Henrichsen. I 1911 studerede han hos Eugène Gigout i Paris.

Bangert modtog i 1913 Det Anckerske Legat, for hvilket han i 1914 foretog en rejse til Tyskland og Italien. I 1915 fik han ansættelse som organist ved Skovshoved Kirke og året efter kom han til Jesuskirken i Valby for allerede i 1919 at blive domkantor i Roskilde. Efter domorganist Camillo Carlsens afgang i 1946 overtog Bangert også embedet som domorganist. Under sin ansættelse som domorganist var Bangert primus motor i ombygningen af såvel Roskilde Domkirkes som Aarhus Domkirkes orgler. Han arbejdede her sammen med sin ven Albert Schweitzer, hvis orgelæstetiske synspunkter øvede stor indflydelse på Bangert.

I 1925 var Bangert blevet tilknyttet musikkonservatoriet i København, først som lærer i teori, dernæst fra 1931 til 1954 som lærer – fra 1949 professor - i orgelspil. Bangert var i mange år en fremtrædende orgelspiller og uropførte i denne egenskab Carl Nielsens Commotio i Aarhus Domkirke den 14. august 1931, men efter at have pådraget sig en fingerskade i 1940 optrådte han sjældnere som orgelsolist.

Bangert var en prominent personlighed i det fagpolitiske arbejde; således var han i perioden 1934-1953 formand for Dansk Organist- og Kantorsamfund.
Emilius Bangert døde i Roskilde 19. august 1962.

Emilius Bangerts produktion er lille, og hans værker spilles relativt sjældent. Mest opført af de lidt større værker er ouverturen ”Jeg vælger mig April”. Den er komponeret i 1913 og blev uropført samme år i Dansk Koncert-Forening med Georg Høeberg som dirigent. Trods sit korte forløb røber ouverturen en sikkerhed i behandlingen af orkestret og dets udtryksmidler. Bangert har valgt en stram form, hvor indledningens opulente karakter vækker mindelser om Johan Svendsens kortere orkesterværker, og hvor det smukt bårne sidetema ligeledes synes at have fået næring fra Svendsen og måske Edvard Grieg. I visse kortere overledninger stikker Carl Nielsen hovedet frem, men generelt fornemmes ”Jeg vælger mig April” mere i pagt med Svendsens og på dansk grund Hakon Børresens orkesterværker end Carl Nielsens.

Ser man på Bangerts kunstsange, oplever man også her en vis splittelse mellem en Carl Nielsen’sk tone og en mere bred næsten Lange-Müller’sk romantisk klangstil. Hvor disse træk bringes i balance, opnår Bangert resultater og høj karat; således er sangen ”Majsol” fra Sange op. 6 et fint udtryk for Bangerts evne til at forme en melodi og give den en smuk harmonisering. Professor Søren Sørensen har i Dansk biografisk leksikon karakteriseret disse sange således: ”Der er i Bangerts skrivemåde en forening af den friskhed og karskhed i tonen, han havde lært hos Carl Nielsen, med en mere senromantisk præget tone i blødere og varmere farver, således i hans række af sange, op. 5-6, 1910.”

I sine folkelige sange, fx ”Jeg lægger mig i læet” (1910) (ikke at forveksle med op. 6 nr. 1) og ”Nu rider vårens glade svend” (1916) lægger Bangert sig stilistisk op ad højskolesangene af Thorvald Aagaard og Oluf Ring. Også her er der en balance i brugen af virkemidler. Det samme gør sig gældende i Bangerts motetter og trykte salmeforspil; her underordner han sig klart en stil i overensstemmelse med Thomas Laubs kirkesangsreform.

På den ene side viderefører han traditionen fra Carl Nielsen, på den anden side giver Bangert musikken et ”touch” af romantisk stil, som i hans personlige lyriske temperament smelter sammen til et smukt og personligt udtryk. Han sprænger ikke det overleverede som den omtrent jævnaldrende Carl Nielsen-elev Poul Schierbeck.

Opusnummererede værker

1. Sonate for violin og klaver, c-mol (1905) (utrykt)
2. Kvartet for strygere, D-dur  (1906) (utrykt)
3. Symfoni, C-dur (1907) (utrykt)
4. Forspil og mellemaktsmusik til L.C. Nielsens skuespil Willemoes (1908) (i samarbejde med Carl Nielsen) (WH 2007)
5. Sange, 1. Luk dine Øjne (Ludvig Holstein), 2. Von fern die Uhren schlagen (Johannes Jørgensen efter Eichendorff), 3. Krusemynt (Louis Levy), 4. Septemberaften (Viggo Stuckenberg) (WH 1910)
6. Sange, 1. Forspil (af Rugens Sange) (Jeppe Aakjær), 2. Morgendugg (Jeppe Aakjær), 3. Ved Vesterhavet (Jeppe Aakjær), 4. Kornmod (Jeppe Aakjær), 5. Majsang (Jeppe Aakjær), 6. Majsol (Jeppe Aakjær) (WH 1910)
7. Koncertouverture, E-dur, ”Jeg vælger mig April” (1913, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/52 1936)
8. Sonate for violin og klaver, A-dur (1926, Borups Musikforlag 1927)
9. Kantate ved K.F.U.M.’s 50-Aars Fest 16. September 1928 for soli, mandskor og orkester (tekst: Svend Rehling) (1927, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/26 1930)

Øvrige værker (i udvalg)

Kongelig paa Tærsklen staar du – . Kantate ved Indvielsen af Københavns  K.F.U.M. September 1917 for sang og klaver (tekst: Mads Nielsen) (Borups Musikforlag 1926)

Kantate ved Aarhus Landsudstillings Aabnings-Højtidelighed 1909 (i samarbejde med Carl Nielsen) (WH 2008)

Motetter til gudstjenestebrug (Engstrøm & Sødring 1956)

Udgivelse

Diderik Buxtehude: Klaverværker (Wilhelm Hansens Musik-Forlag 1942)

Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2. udgave. Aarhus etc.: Erik H. Jungs Forlag, 1917, s. 15-17.

Finn Viderø: ”D. Buxtehude. Klaverværker udgivet af C. Bangert”, DMT 18 (1943), s. 241-245, 19 (1944), s. 15-18, 29-33, 53-57.

Søren Sørensen: ”Emilius Ferdinand Caspar Bangert”, Dansk biografisk leksikon (3. udgave), bd. 1 (1980), s. 430f.

Niels Bo Foltmann: ”Emilius Bangert, Carl Nielsen og ’Commotio’”, Historisk årbog fra Roskilde Amt 1996/97, s. 51-62.

Nils Schiørring: Emilius (Ferdinand Caspar) Bangert, Die Musik in Geschichte und Gegenwart, Personenteil, anden, udvidede udgave, bd. 2 (1999), sp. 147.