N. O. Raasted blev født i en velstående københavnsk borgerfamilie hvor klaverundervisning hørte med til den almene dannelse. Ifølge hans selvbiografiske notater[1] var det dog hans tegnetalent der i første omgang vakte opsigt og førte til valget af uddannelse. Efter præliminæreksamen kom han i lære som sølv- og guldsmed i København og derefter to år i Wiesbaden 1907-09. Her modnedes hans beslutning om at vælge musikken som levevej, og 1909-12 uddannede han sig som organist ved musikkonservatoriet i København med fremragende karakterer.

Efter eksamen vendte N. O. Raasted tilbage til Wiesbaden som lærer ved det stedlige konservatorium, og nu begyndte han at gøre sig gældende som komponist. I forbindelse med sin komponistdebut i Zwickau besøgte han Leipzig og spillede for den derværende Thomaskantor, Karl Straube. Straube, der var en af tidens førende organister, opfordrede ham til at studere orgel og komposition i Leipzig med sig selv og Max Reger som lærere, og studierne 1913-14 hos de to i Leipzig blev afgørende for N. O. Raasteds musikalske udvikling.

Ved Verdenskrigens udbrud vendte N. O. Raasted tilbage til Danmark og slog sig ned i Odense, hvor han indledte en bemærkelsesværdig karriere. Han blev hurtigt organist ved Odenses Vor Frue Kirke og en ledende skikkelse i det fynske musikliv som organisator af kirkemusikaftener, musikanmelder og formand for byens kammermusikforening. 1924 søgte han til Vor Frue Kirke i København hvor han blev foretrukket frem for ”laubianeren” P. S. Rung-Keller, der var indstillet til embedet som nr. 1. De følgende år avancerede han til en af musiklivets mest magtfulde positioner som domorganist i København (1924-58), formand for KODAs råd og medlem af talrige organisationer.

Internationalt gjorde han sig gældende som organisationsmand (bl.a. vicepræsident og præsident i Fédération des droits d'exécution og præsident i Den nordiske Union af Opførelsesretsselskaber), Han var en efterspurgt koncertorganist i bl.a. Sverige og Tyskland, og hans kompositioner blev udgivet og opførtes i udlandet (især Messen for uakkompagneret kor og orgelsonaterne).

I Danmark ydede han en betydningsfuld indsats i Odenses og fra 1925 Københavns musikliv med oprettelsen af bl.a. Bach-foreningen (1925-45). Men han var også en omstridt skikkelse i kraft af sine nære forbindelser til Tyskland og tysk kultur og sin stilistiske forankring i tysk kirkemusik med Bach og Reger som åbenbare inspirationskilder.

Det førte i årene op til og efter den tyske besættelse til offentlige angreb på N. O. Raasted for antisemitisme og tyskvenligt sindelag[2]. Beskyldningerne blev aldrig bevist, men heller ikke definitivt tilbagevist, og mistanken klæbede ved navnet N. O. Raasted. Sammen med hans konservative, autoritære holdninger og et arrogant væsen førte det til isolation og forglemmelse i årene efter krigen.

Læs mere om N. O. Raasted og hans forhold til Det Tredje Rige her

(JBR)

Noter

Selskabet af 1916

N. O. Raasteds nationale sindelag blev offentligt draget i tvivl 1933, da redaktøren for Dansk Musiktidsskrift, Gunnar Heerup, anklagede ham for at have gået det nazistiske styres ærinde i forbindelse med aflysningen af et foredrag i Selskabet af 1916 – en forening hvis formål det var at fremme kulturelle forbindelser mellem Danmark og Tyskland.

Baggrunden var at det tyske gesandtskab i Danmark havde protesteret mod Selskabets engagement af en foredragsholder med jødisk baggrund. En del af Selskabets bestyrelse, heriblandt N. O. Raasted, mente at man burde følge gesandtskabets henstilling, hvilket førte til at engagementet blev ophævet og at (ifølge Heerup) Raasted skaffede en erstatning for den annoncerede foredragsholder. Selskabets formand, professor Carl Roos, nedlagde sit hverv i protest mod bestyrelsens beslutning og det førte til en offentlig polemik.

Heerup skrev herom: ”[N. O. Raasted] erklærer, at han ikke er antisemit, han har altså ladet sig bruge til at fremme principielle synspunkter af den største rækkevidde, som han ikke delte. Det er en mand uværdigt. … N. O. Raasted har sveget dansk kultur ved at indtage et standpunkt uoverensstemmende med menneskelig følemåde, sådan som vi herhjemme opfatter dette begreb. … Det må betragtes som en naturlig konsekvens af denne sag, om danske musikere unddrager Raasted deres tillid.” (Dansk Musiktidsskrift 1933 nr. 4)

N. O. Raasteds svar i det flg. nummer af tidsskriftet er overordentligt svagt. Han kommer ikke ind på det centrale spørgsmål om antisemitisme, og han slutter med en halv indrømmelse: ”Jeg kan forstaa, at der kan være divergerende Meninger om Betimeligheden og Rigtigheden af Programændringen for den omtalte Sammenkomst i Selskabet, men jeg kan ikke forstaa, og det forekommer mig overordentligt uretfærdigt, at man – selvom man mener, jeg har begaaet et Fejlgreb i en Situation, hvor det drejede sig om at handle med ganske kort Varsel – anser sig for beføjet til at karakterisere mig personlig og min Stilling i Dansk Musikliv paa den Maade som sket i den af Magister Heerup offentliggjorte Artikel.” (Dansk Musiktidsskrift 1933 nr. 5).

Ständiger Rat

Når N. O. Raasted – der var en skarp polemiker og hvas kritiker – svarede så forsigtigt i Dansk Musiktidsskrift 1933, kan det hænge sammen med, at han ikke ønskede blæst om sit forhold til det nazistiske styre i Tyskland. Noget tyder på at han ønskede at styrke sin position i forhold til de nye magthavere i Berlin, men uden at vække opsigt dermed i København. Det lykkedes for så vidt som hans forhold til Ständiger Rat für internationale Zusammenarbeit der Komponisten så vidt vides hidtil har været uomtalt i danske kilder.

Ständiger Rat… var en nazistisk opfindelse og et modtræk mod ISCM (det internationale selskab for ny musik), der siden 1922 havde arrangeret musikfester for ny musik. Tyskland havde fra starten været et fremtrædende medlem af ISCM. Men efter magtovertagelsen 1933 forlangte nazisterne at jødiske komponister skulle udelukkes fra ISCM, og de var imod selskabets demokratiske statutter, der gav hvert medlemsland en stemme[1]. Den tyske sektion af ISCM blev derfor lukket og Tyskland forlod i praksis ISCM.

Som modtræk stiftede nazisterne i 1934 Ständiger Rat für internationale Zusammenarbeit der Komponisten: et internationalt forum for ”seriøs” ny musik der fra starten blev rigeligt finansieret af den tyske stat og bag kulisserne styret af det nazistiske Reichsmusikkammer. Præsident blev Richard Strauss der på den måde fik et plaster på såret, efter at han var blevet tvunget bort fra den mere magtfulde position som præsident for Reichsmusikkammer på grund af sin udtalte foragt for nazisternes antisemitisme.[2]

Til det stiftende møde i Wiesbaden juni 1934 blev inviteret repræsentanter for en række europæiske lande – fra Danmark Komponist Foreningens formand Peder Gram, fra Finland den finsk-nationale sangkomponist Yrjö Kilpinen, fra Island den i Tyskland bosatte komponist Jon Leifs og fra Sverige sekretæren for Kungl. Musikaliska Akademien, komponisten Kurt Atterberg. Fra Norge var inviteret formanden for TONO (det norske sidestykke til det danske KODA), Sverre Hagerup Bull, der imidlertid ikke optræder på slutdokumentet.[3]

På slutdokumentet optræder derimod et navn, der ikke er blandt de inviterede: N. O. Raasted hvis tilslutning til Ständiger Rat konfirmeres af hans navn og adresse og hans karakteristiske underskrift in duplo i dokumentets margin. N. O. Raasted figurerer her – sammen med Atterberg, Leifs, Gram og det øvrige celebre selskab – som en af ”les représentants des pays suivants: Allemagne, Autriche, Belgique, Danemark …”.[4] Altså som i nazisternes øjne officiel, men tilsyneladende selvbestaltet, repræsentant for Danmark. Om det var i egenskab af næstformand for Dansk Komponist Forening eller formand for KODA at N. O. Raasted følte sig kaldet til at lægge navn til det nazistiske modstykke til ISCM får stå hen. Men den i Den Blå Bog siden 1941 årligt gentagne oplysning om medlemskab af ”bestyrelsen i Selskabet af 1916 1926-33” kan ikke opfattes som en afstandtagen fra det nazistiske regime efter dets magtovertagelse.

Nordische Gesellschaft[5]

Nordische Gesellschaft var det tyske sidestykke til ”Selskabet af 1916” og havde til formål at fremme den kulturelle udveksling mellem Tyskland og de nordiske lande. Det eksisterende allerede før den nazistiske magtovertagelse i Tyskland 1933, og det var en af de foreninger, som nazisterne foretrak at infiltrere frem for at nedlægge. Infiltrationen foregik som en kombination af statslig støtte til oprettelse af kontorer i forskellige tyske byer og disses arrangementer, herunder musikfestivaler, og af en gradvis udskiftning af selskabets ledelse med partitro kandidater.

Derfor kunne Nordische Gesellschaft efter 1933 endnu langt hen ad vejen opfattes som en upolitisk, kulturel forening der ikke repræsenterede nazisternes holdninger. Denne tvetydighed var naziregimet interesseret i at opretholde, og Nordische Gesellschaft kunne langt op i 1930’erne gennemføre arrangementer med jødiske kunstnere uanset nazisternes jødelove. F.eks. medvirkede Københavns Drengekor under ledelse af Mogens Wøldike ved en af selskabets koncerter i Hamburg 1937.

Om N. O. Raasted har været medlem af Nordische Gesellschaft i begyndelsen af 1930’erne kan ikke vides. Et evt. medlemskab er (ligesom hans engagement i Ständiger Rat) uomtalt i den Blå Bog, og han nævnes ikke blandt dem, som dagbladet Information nåede at offentliggøre før medlemslisten blev klausuleret.[6] Men det fremgår af en korrespondance mellem komponisten Ebbe Hamerik og formanden for Det Unge Tonekunstnerselskab, Aksel Agerby at N. O. Raasted stod ”i intim forbindelse med Nordische Gesellschaft”[7]. Hameriks antagelse underbygges af N. O. Raasteds medvirken som komponist, foredragsholder og organist ved selskabets musikfester omkring midten af 1930’erne og af hans artikel Bedeutung einer Begegnung für dänische und deutsche Musik i publikationen Zwiegespräch Zwischen Den Völkern. Deutschland Und Der Norden, Lübeck 1940.

N. O. Raasteds engagement i Nordische Gesellschaft synes at kulminere i årene 1935-36 for derefter at mindskes. Der er ikke dokumentation for at han skal have optrådt i nogen sammenhæng med Nordische Gesellschaft efter 9. april 1940, og heller ikke som hævdet af Gunnar Heerup i Dansk Musiktidsskrift ved koncerter for den tyske værnemagt i Københavns Domkirke. Det kan tyde på at N. O. Raasted i lighed med mange andre fremtrædende musikfolk først i løbet af 1930’erne blev klar over nazismens egentlige væsen og som følge deraf distancerede sig fra Det Tredje Rige og dets repræsentanter.

Noget klart brud med nazisterne og deres repræsentanter i Danmark før og under besættelsen lod N. O. Raasted det dog ikke komme til, og de tyske myndigheder i Danmark havde øjensynligt en vis tillid til ham. Komponist Foreningens formand, Knudåge Riisager blev under krigen nægtet udrejsetilladelse for at deltage i en jubilæumsfest for den svenske komponistforening, og flere af bestyrelsens medlemmer mente, at foreningen derfor burde sende afbud[8]. N. O. Raasted der var inviteret i egenskab af formand for KODA, tilbød derimod at han som næstformand i Dansk Komponist Forening kunne overbringe foreningens hilsen, hvilket blev resultatet. Raasted havde ikke vanskeligheder med at få udrejsetilladelse af de tyske myndigheder.

(JBR)

N. O. Raasteds produktion er ganske omfattende og vidner navnlig i årene frem mod 1930 om hans enorme flid og arbejdskraft. I løbet af 1930’erne bliver der længere mellem værkerne i takt med hans engagement i organisatorisk arbejde. Men selv om kun få af hans værker fra årene efter 2. verdenskrig blev udgivet fortsatte han med at komponere til han var over 70 år.

Det er vanskeligt at danne sig et dækkende overblik over produktionen, da mange værker – især fra de senere år – er praktisk talt ukendte. Men meget tyder på at N. O. Raasted fandt sit stilistiske ståsted i årene op til 1. verdenskrig hvor han studerede i Leipzig med Max Reger som kompositionslærer. Bach blev det store forbillede formidlet gennem Regers kromatiske harmonik, og det er karakteristisk at N. O. Raasted som Bach fortrinsvis komponerede brugsmusik til kirken og til kammeret.

Kirkemusikken for orgel og/eller kor dominerer i kraft af N. O. Raasteds livslange ansættelser som organist og kantor. Kammermusikken er især koncentreret om årene 1915-25, hvor han stiftede Odenses kammermusikforening og afholdt kirkemusikaftener. Symfoniske værker er mere spredte med tre symfonier (heraf en Sinfonia da chiesa med orgel) som de væsentligste; opera og ballet er helt fraværende.

Blandt orgelværkerne er det især de seks orgelsonater der har vakt eftertidens interesse. Raasted viderefører her en genre som Hartmann herhjemme og Max Reger i Tyskland havde dyrket, og han gør det både med traditionsbevidsthed og kunstfærdighed. Barokkens improvisatoriske og kontrapunktiske former som toccata og fuga forenes i den klassiske sonates tonale rammer med den senromantiske harmonik som det f.eks. høres i de 3 satsede sonate nr. 4, op. 50 fra 1926.  Det er beundringsværdigt gjort, men også mere beundringsværdigt end medrivende. Den kompositionstekniske kunnen fylder så meget i disse værker, at der næppe er plads for spontanitet i udtrykket.

Noget tilsvarende gør sig gældende i N. O. Raasteds kirkemusik og kammermusik. Blandt de mange kirkelige værker var messen for blandet kor var usædvanlig for sin tid (1921) ved at udelade orkester- eller orgelledsagelse og lade koret synge a capella på renaissancemaner. Blandt kammerværkerne er de fem sonater for soloviolin blevet genstand for betydelig opmærksomhed i de seneste år. De har Bachs seks solosonater og -partiter som et beundret forbillede, f.eks. solosonate nr. 3 op. 18,3, 1918, der som Bachs d-mol partita slutter med en stor variationssats over et bastema. Dygtigheden dominerer indtrykket af denne musik, men man savner fornemmelsen af at den tjener et formål ud over den givne sociale eller liturgiske funktionalitet.

ANVENDT LITTERATUR

Vibeke Højlund Pedersen: ”N. O. Raasted og hans orgelsonater” (Utrykt speciale, Aarhus Universitet 1982)

ØVRIGT

Den Store Danske: N. O. Raasted

Astrid Kirstine Dynesen og Malene Wichmann: Komponisten der blev glemt, dr.dk 2010 

Gravsted.dk: Niels Otto Jensen Raasted

Jakob Holm: ”Dansk neobarok fra 1920” i Kristeligt Dagblad 13. oktober 2010

Richard Hove: ”Dansk musik af idag. Nye danske noder” i: Dansk Musiktidsskrift 1932, nr. 4

Kraks Blå Bog: RAASTED N O, 1957

Efter Balzer (1932) og Vibeke Højlund Pedersen: ”N. O. Raasted og hans orgelsonater” (Utrykt speciale, Aarhus Universitet 1982).

1907:        Nocturne 1, Klaver (Ikke udg.)                     
1909:        Marche militaire, Klaver (Ikke udg.)                  
1910:        Nachts -!, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)               
                 Morgenlied, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)                   
                 Morgengruss, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)                   
                 Vale carissima, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)
1911:        Wo -?, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)                                
                 Thema med Var., op. 1, Klaver (Ikke udg.)
 1912:       Ouverture, op. 2, Orkester (Ikke udg.)                     
                 Suite i gammel Stil, op. 3, Strygeorkester (Ikke udg.)                     
                 Sarabande (fra op. 3), Violin og orgel (Ikke udg.)                     
                 Ich will von Der -, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)                     
1912 (13?):Variationen und Fuge, Klaver                                           
                 Über ein Originalthema, op. 4                                                                                       
1913:        Kirchengesang, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)                     
                 Sonate, op. 6, Violin og klaver (Ikke udg.)                     
1914:        Symfoni nr. l, op. 7, Orkester (Ikke udg.)                     
                 12 Orgelkoraler, op. 8, Orgel (WH)                     
                 Strygekvartet nr. l, op. 9, 2 vl, vla, vcl (Ikke udg.)                     
1915:        Fantasi over Christ stod op af døde, op. 10, Orgel (WH)             
                 7 Orgelstykker, op. 11, Orgel (Skand. Musikforlag)                     
                 De kirkelige Højtider, To choralmotetter, op. 12, Bl. kor (Vilh. A. Lang)                     
1916:        Tre sange (Mörike), op. 13, 1 sangst. + klaver el. orgel (Ikke udg.)                     
                  Var. og Fuga, op. 14 over Tema af Buxtehude               
                  a) Orkester (Ikke udg.)                      
                  b) 2 klaverer (Leuckart)                     
1917:         Reformationsfest, Kantate, op.15, 1 sangst., kor, orgel (Ikke udg.)                     
                  To sange, Bl. kor                                                                                    

                  Orgelsonate nr. l, op. 16, Orgel (Leuckart)                                           

                  Klaverteknikkens Grundformer, Klaver                                                           

                  Holberg-Ouverture, op. 17, Orkester (Ikke udg.)                      
1918:          Tre Violin-Sonater, op. 18, Soloviolin (Ikke udg.)                     
                   Strygekvartet nr. 2, op. 19, 2 vl, vla, vcl. (Leuckart)                     
                   Fest-Polonaise, komp. til onkel Billes 50 års-dag Klaver 4.hd. (Ikke udg.)                      
                   Præl. og Fuga, op. 20,  Orgel (Leuckart)                     
                   Tre Blomstersange, op. 21, sangst. + klaver (Vilh.A.Lang)                     1919:           8 Korsange, op. 22, Bl. kor (Vilh. A. Lang)                     
                   Orgelsonate nr. 2, op. 23, Orgel (Leuckart)                     
                   To sange , 1 sangst. + orgel (Ikke udg.)                      
                   Hr. Mikkel, op. 24, Bl. kor (Vilh. A. Lang)                     
                   6 åndelige sange, op. 25, 1 sangst. + orgel (Ikke udg.)
                   En Moder, op. 26, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)
                   3 sange, op. 27, 1 sangst. + klaver (Nr. 2 Borup)
1920:          Strygekvartet nr. 3, op. 28, 2 vl., vla., vcl. (Leuckart)
                   Præludium og fuga, op. 29, Orgel (Leuckart)
                   To Violinsonater, op. 30, Soloviolin (Leuckart)                     
                   To sange, 1 sangst. + klaver                      -                     
                   Fire Motetter, op. 31,  Bl. kor (Ikke udg.)                      
                   Motet (Ps. 29, v. 2), Bl. kor (Ikke udg.)                      
1921:          Messe, op. 32, Bl. kor (Tischer u. Jagenberg)                    
1922:          Orgelsonate nr. 3, op. 33, Orgel (Leuckart)                     
                   Tre gammeltestamentelig Salmer, op. 34, 1 sangst., kor, orgel (WH)                     
                   12 Stykker f. store og små, Klaver (Kistner u. Siegel)                     
                   Hvad Grethe og Else oplevede Dagen igennem, op. 39                                                                                        
1923:          Saul, op. 35, Baryton og ork. (Kistner u. Siegel)
                   2 Sange, op. 36, 1 sangst. og ork. el. pno. (Ikke udg.)                     
                   6 Sange, op. 37, 1 sangst.+ klaver (Tischer u. Jagenberg)                     
                   Mitsune, 1 sangst. + klaver (Tischer u. Jagenberg)
                   3 japanske Sange, op. 38, Pai an, 1 sangst. + klaver (Ikke udg.)                      
                   Serenade, op. 40, Fl., ob., vla., vcl. (Kistner u. Siegel)
                   Kantate til Indvielsen af KFUM's Bygning i Odense d. 2.-9. 1923, op. 41, 1 sangst. + ork. (Ikke udg.)                      
1924:          Tre Legender, op. 42, Vl. / ob. / vcl.+org. (Ikke udg.)
                   To Choralmotetter, op. 43, Bl. Kor (Kistner u. Siegel)
                   Hymne                                            1 sangst. + kl. el. org.                      Ikke udg.
1924 (25?): Sonatine, op. 44, Obo + klaver (Borup og Kistner u. Siegel)
1925:          Sonate, op. 45, Violin og orgel (Kistner u. Siegel)
                   24 Orgelkoraler, op. 46, Orgel (Breitkopf & Härtel)
                   In Memoriam, op. 47, Orgel el. Harmonium/pno. (Kistner u. Siegel)
                   Ork. eller strygekvartet (Ikke udg)
                   16 Salmemelodier, Sang og orgel (Ikke udg.)
                   18 små Præludier, op. 48, Orgel el. harmonium (Borup)
                   Julekantate, op. 49, 1 sangst., kor og orgel (Ikke udg.)
1926:          Introitus og Festkollekt  v. 1100-året for Ansgars komme til Danmark,  Sang og orgel (Ikke udg.)
                   Orgelsonate nr. 4, op. 50, Orgel  (Kistner u. Siegel)
1927:         12 små Orgelkoraler, op. 51, Orgel (Kistner u. Siegel)
                   6 Lieder, op 52, Mandskor (Karl Hochstein)
                   Orgelkoral over Christ lag in Todesbanden, Orgel (Ikke udg.)
1928:          Tema med Var., op. 53, Orgel el. cembalo (Kistner u. Siegel)
                   To Passionsmotetter, op. 54Bl. kor og orgel (Ikke udg.)
1929:          Psalme 23,  1 sangst. og orgel (Ikke udg.)
                   Introitus og Festkollekt til Vor Frue Kirkes 100 års dag, op. 55, Sang og orgel (Ikke udg.)
                   Kuvia Suomestall,  symfonisk suite, op. 56, Orkester el. 4-hd. Klaver (Kistner u. Siegel og Samfundet.)                                                               
                   Kantate, op. 57 Lobe den Herrn, Solo, kor og orgel (m. str.) (Kistner u. Siegel)
                   18 Orgelkoraler, op. 58, Orgel (WH)
1930:          15 små Trin opad, Børneklavermusik t. undervisningsbrug, op. 59, Klaver (Ikke udg.)                   
                   Sangen om København, op. 60, Soli, kor og ork. (Ikke udg.)
1931:          Kantate til Paaskedag, op. 61, Solo, kor og orgel                     
                   Motet Wie der Hirsch, op. 62Bl. kor                                            -
1932:          Den danske Sommer, 1 sangst. + klaver                     
                   12 Antifonier, op. 63, Bl. kor (Ikke udg.)                     
1933:           6 Fughettes af Händel  bearbejdet til undervisningsbrug, Klaver                                            -
                    2-stemmige Var. over Fra Himlen højt og Gak under Jesu Kors at staa, Orgel (Ikke udg.)
                    3 små Motetter, Bl. kor (Ikke udg.)
1934:          12 små Klaverstykker, Klaver (Ikke udg.)
                    25 Orgelpræludier over kendte Salmemelodier, opus 64, Orgel                                        
                    Magnificat, op. 65, Bl. kor                                           
                    To Motetter, op. 66, Bl. kor                                  
1935:           Kristi Fødsel, op. 67, Soli, kor, orgel og ork. 
                    Suite, op. 69, Klaver (el. træbl. el. ork.) 
                    Partita over Af Dybsens Nød, op. 70,Orgel   
                    15 Salmemelodier, Sang og orgel                             
1936:           Musik til 400 Aarsdagen for Reformationens indførelse i Danmark, Sang og orgel 
1937:            6 femtonige Småstykker, Klaver 
1938:            Orgelsonate nr. 5, op. 7, Orgel
1939:            Drei schlichte Weisen, op. 721 sangst. og klaver 
                     6 Sange, Kor
                     Øst og Vest  (den første af ovennævnte 6 sange), 1 sangst. og klaver   
                     Symfoni nr. 2, op. 73, Orkester (Ikke udg.)
                     Thylands Pris, op. 74, Bar.solo, kor og ork. 
                     Orgelkoral Nu takker alle Gud ,Orgel (Ikke udg.)
1940:            Tolv små Historier, op. 74, Klaver                                           
1941:            6 Sange , 1 sangst. og klaver 
1942:            Symfonisk Suite, op. 68, Orkester
                     Capriccio over H.C. Andersen-Motiver (Divertimento), Salonorkester 
                     Til Kong Christian, 1 sangst. og klaver                     
1943:            Motet til Advent, Bl. kor (Ikke udg.)

1944:            Symfoni nr. 3, op 76 ,Sinfonia da chiesa,  Orkester og orgel 

1945:            Fire Sange, op. 77, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
                     Kong Vår, op. 78, Solo, mandskor og ork. (Ikke udg.)
1946:            Hvad er det vel…, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
1947:            Bryllupsprocessionsmusik, Orgel (Ikke udg.)
                     Fire Sange, op. 79, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
1948:            Orgelsonate nr. 6, op. 80, Orgel
                     37 Orgelkoraler, op. 81, Orgel
                     Orgelmesse, op. 82, Orgel  
                     Tre sange, op. 83, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
1949:            Sonata da chiesa, op. 84,  Vcl. og orgel (Ikke udg.)
                     Syv Klaverstykker, op. 85, Klaver (Ikke udg.)
                     Passionsmusik, op. 86, Soli, kor, str. og orgel  
                     Pastorale, koral og fuga, op. 87, Orgel 
                     Fantasi over Lovet være du, Jesus Krist, Orgel (Ikke udg.)
                     5 bibelske Sange, op. 88, 1 sangst. og orgel (Ikke udg.)
1950:            Sonatine, op. 89, Klaver (Ikke udg.)
                     Sonate nr. l, op. 90, Klaver
                     Psalme 121, 1 sangst. og orgel (Ikke udg.)
                     Motet over Psalme 150,  Bl. kor (Ikke udg.)
                     Processionsmusik, Orgel (Ikke udg.)
1951:            Fantasi over Krist stod op af døde, Orgel (Ikke udg.)
                     Sonatina piccola, op. 91, Klaver (Ikke udg.)
                     To koralfantasier, op. 92 Orgel (Ikke udg.)
                     Børnehave, Klaver (Ikke udg.)
1952:            Sonata da chiesa, op. 93, Vl. og orgel (Ikke udg.)
                     Julekantate til Frimurerjulefest, op. 94, Sang og klaver (Ikke udg.)
1953:            To Koralpartiter, op. 95,  Soli, kor og orgel (Ikke udg.)
1954:            Primavera, op. 96 ,Vl., vla., vcl.                                           
                     To Kantater, op. 97, Solo, kor, vl. og orgel (Ikke udg.)
                     Tema med Var., op. 98, Str.ork. (også 4-hd. klaver) (Ikke udg.)
                     Divertimento, op. 99, Ork. (også 4-dh. klaver) (Ikke udg.)
1955:            Requiem, op. 100, Orgel  
                     Andante funebre, Orkester  (Ikke udg.)
                     Serenade, op. 101, Vl., ob., vcl. (Ikke udg.)
1956:            Te Deum, op. 102,  Orgel (Ikke udg.)
                     Tre åndelige Sange, 1. sangst. og klaver (Ikke udg.)
                     Monologer, 10 inventioner , op. 103, Klaver (Ikke udg.)
                     Fantasi over Bryd frem med Magt, Orgel (Ikke udg.)
                     En Tak, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
                     Ene i fremmed Land, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
                     Nøgne Ord, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
                     Labyrinten, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
1957:            Kantate, op 104 In vernalis temporis, Solo, kor og skoleork. (Ikke udg.)
1959:            Imagenes de Espana, op. 105, Klaver (Ikke udg.)
                     Imagenes de Espana, op. 106, Orkester (Ikke udg.)
                      6 små Koralmotetter, Bl. kor (Ikke udg.)
                     Suite, op. 107, Klaver (Ikke udg.)
1960:           40 Orgelkoraler, op. 108, Orgel
                     Sonate nr. 2, op. 109,  Klaver 
1961:           Partita, op. 110  over Sorrig og Glæde, Orgel (Ikke udg.)
1962:           Toccata, Adagio og Fuga over B-A-C-H, op. 111, Orgel (Ikke udg.)
                     8 Præludier, op. 112, Orgel (Ikke udg.)
                     Tema med Variationer, Blokfløjte (Ikke udg.)
                     Koralpartita, op. 113 over Befiel du deine Wege,  Bl. kor (Ikke udg.)
1963:           Zwei Lieder, 1 sangst. og klaver (Ikke udg.)
1964 :          Suite, op. 114, Orgel (Ikke udg.)
                      Sonata da chiesa, op. 115,  Vla. og orgel (Ikke udg.)
                      Introduktion, adagio, Ciacona og fuga, op. 116, Orgel (Ikke udg.)

Udvalgte indspilninger:

NIELS OTTO RAASTED - Sonater for soloviolin
Johannes Søe Hansen (violin)
Dacapo 6.220563 (2010), CD
Link til Dacapo