Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil

Liv

Svend Erik Tarp blev født i Thisted, men voksede op i Kolding hvor han tog studentereksamen 1927. Han studerede musikvidenskab ved Københavns Universitet 1927-30 hvor han blev optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med musikteori og musikhistorie som fag. Han var på studieophold i Tyskland, Østrig og Holland 1933 og 1937.

Som komponist gjorde Tarp sig allerede fra konservatorieårene gældende i kredsen omkring Det Unge Tonekunstnerselskab, hvor han var medlem af censurkomiteen 1934-37. På den eksperimenterende ”Forsøgsscene” fik han 1930 opført en strygetrio og (sammen med Herman D. Koppel og Bernhard Christensen) en Jazz-suite med det afsluttende refrain: ”Leve Jazzmusikken – bort med Romantikken”.[1] Ved Forsøgsscenens opsplitning i fraktioner af socialdemokratisk eller kommunistisk overbevisning sluttede Tarp sig til den socialdemokratiske fraktion og tog i en debat med Otto Mortensen afstand fra en brugsmusik ”der havde hærget landet i form af små stykker for halvanden til to blokfløjter”.[2] Tarp plæderede i stedet for en let og diverterende, men ”rigtig” musik.

Inspirationen til en sådan musik, egnet til det hurtigt voksende antal radio- og grammofonlyttere, fandt Svend Erik Tarp i Frankrig blandt medlemmerne af den neoklassiske gruppe Les Six (bl.a. Francis Poulenc) og deres mere klassicistisk indstillede kolleger som Jean Françaix. Tarp udgjorde (sammen med den lidt ældre Knudåge Riisager og den lidt yngre Jørgen Jersild) de centrale skikkelser i den fransk-orienterede del af dansk musikliv, der fra 1930’erne med voksende styrke dannede modvægt til den traditionelle tysk-orientering, som i generationer havde domineret dansk musik.

Det diverterende kombineret med det artistiske og ofte med et humoristisk islæt blev et kendemærke for Tarps musik i årene frem mod 1950. Det resulterede i klavermusik for amatører som samlingen Mosaik, 1938, og de 3 Sonatiner 1945, og i succesfulde orkesterværker som Klaverkoncert i C-dur, 1944, eller Lystspilouverture nr. 2, ”Til mit dukketeater”, 1949 – sidstnævnte indspillet omkring 1950 på det danske plademærke TONO.

Omkring 1950 begyndte Tarp at vende sig mod mere seriøse og krævende værker: Først og fremmest rækken af symfonier fra nr. 2 Symfoni i Es, 1949, til nr. 4-7 fra 1970’erne, men også opera, ballet, musik til film og hørespil samt større virtuose klaverværker som Sonaten, 1956. Men i løbet af 1970’erne blev han mærket af en øjenlidelse, der førte til fuldstændig blindhed. Han måtte frasige sig sine organisatoriske hverv, og han frygtede, at den 7. symfoni ville blive hans sidste. Han fortsatte dog med at komponere, og de sidste værker, bl.a. den 10. symfoni fra 1992, dikterede han til en assistent, der stemme for stemme noterede de forløb, som Tarp hørte for sit indre øre.

(JBR)

Noter

[1] Michael Fjeldsøe: Kulturradikalismens musik, København 2013, s. 165.
[2] Citeret fra Michael Fjeldsøe: ”Otto Mortensen – de tidlige år” i: Musik og Forskning bd. 27, Københavns Universitet 2002, s. 98.

 

Musik

Svend Erik Tarp hører til den generation af danske komponister født i 1900-tallets første tiår, for hvem Carl Nielsen var mere fortid end forbillede. Holmboe, Syberg, Tarp og hen ad vejen også Koppel og Niels Viggo Bentzon søgte inspiration i udlandet – Østeuropa, Tyskland, Frankrig – snarere end i det Carl Nielsen-dominerede danske musikliv. Det mærkes allerede i Svend Erik Tarps klaversuite fra årene 1927-29, hvor han studerede musikvidenskab på universitetet.

Skal man tale om lokale forbilleder for Tarps Suite for klaver 1927-29, må det være romantikere som Louis Glass eller Rued Langgaard og deres klaverværker fra århundredets to første årtier, som umiddelbart melder sig. Men først og fremmest virker 1800-tallets tyske og østeuropæiske klaverlitteratur som det umiddelbare forbillede for den virtuose klaverbehandling og for 2. sats’  rapsodiske eller fantasiagtige form.

Den franske påvirkning, der skulle blive afgørende for Tarps stilistiske udvikling, mærker man allerede i slutningen af hans konservatorietid. Fransk neoklassisk blæsermusik lurer bag Tarps Taffelmusik, 1932, for fløjte, klarinet og fagot, men med et forsonende ironisk islæt i satsbetegnelserne Forret, Mellemret og Dessert. Navnlig ydersatserne glider hurtigt ned. Den tungere mellemret skal der tygges mere på.

Op mod 1940 sker der en begyndende spaltning i Tarps musik: Dels en betoning af det letfattelige og -spillelige i et værk som klaversuiten Mosaik – 10 lette klaverstykker fra 1938 (der udkom instrumenteret for orkester i 1940) med små skitser af tidens populære danse foxtrot og tango. Dels en vending mod det mere seriøse, som slår igennem i Tarps Te Deum for kor og orkester også fra 1938. Her indledes anråbelsen af Gud med synkoperede dissonanser i orkestret, der lægger op til et markeret motiv i korets Te Deum laudamus og videreføres i vekselsang og fugato mellem stemmerne gennem værkets 1. sats.

Balancen mellem det lette – måske letsindige – og det tunge fandt Tarp i et af sine mest yndede værker: Klaverkoncerten fra 1944. Her er Jean Françaix’ klassicisme nærmere end Poulencs neoklassik: Klassiske rondo- og liedformer, klar tonalitet, iørefaldende temaer og gennemgående motorik karakteriserer alle tre satser, men på en personlig og artistisk måde der får den eklektiske musik til at virke nærværende.

I årene efter 1950 blev Tarps musik i stadig højere grad krævende – både for de udøvende og for lytterne. Det enkle og diverterende findes stadigvæk, men nu mere som undtagelser betinget af omstændighederne, mens det fordringsfulde dominerer. Et afgørende vendepunkt i denne udvikling er Tarps 2. symfoni med undertitlen Symfoni i Es, 1949, hvor to langsomme satser indrammer en hurtig mellemsats[1]. Navnlig de to første satser er vægtige og har et intenst udtryk, der foregribes i det korte orkesterværk Pro Defunctis, komponeret umiddelbart efter befrielsen 1945. Tredje sats formår ikke helt at leve op til de fordringer, som stilles af forgængerne.

Også Tarps klavermusik vokser i format og de krav, der stilles til solisten. Hans eneste klaversonate (1956) har nogle af de romantiske virtuostræk, som prægede den næsten 30 år tidligere klaversuite. Men nu tegner personligheden bag noderne sig klart. I sonatens anden sats sikrer det motiviske arbejde både udvikling og en sammenhæng, der får genoptagelsen af satsens indledning mod slutningen til at virke afklaret og udtryksfuld.

Et højdepunkt i udviklingen mod en personlig og ekspressiv stil er 7. symfoni Galakse fra 1978. Symfonien er i to satser, hvor især den korte 1. sats virker knugende med lange, knudrede melodilinjer og tynget af en slagtøjsmættet instrumentation. Satsen er tredelt med langsomme yderdele og en kontrasterende midterdel med fanfareagtige motiver i blæserne over et rytmisk ostinato. Det er en hel anden side af Tarps personlighed, man møder i dette værk – et udtryk af pessimistisk, måske afmægtig, protest mod skæbnen. Men også et udtryk, der virker mere engageret og vedkommende end de tidligere års artistiske raffinement.

(JBR)

Noter

[1] Symfonien findes desværre ikke i en tidssvarende indspilning, men den kan høres på lp: EMI/Odeon PASK 2009 side B. Partituret er udgivet af Edition S, 3. serie nr. 103 – 1949.

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

Værker efter Balzer 1932, Aschehougs Musikleksikon 1958, SNYK, KB og forlagskataloger. (Ufuldstændig).

Dansk ouverture f. ork., 1927.

Romantisk ouverture f. 4-hd. pno., 1928.

Sørgemarsch og koral f. salonork., 1928.

2 orkesterstykker til Ovids ”Pyramus og Thisbe”, 1928.

Suite f. pno., 1927-29.

Trio nr. 1 f. vl., vla. og vlc., 1929.

Trio nr. 2 f. vl., vla. og vlc., 1930.

Amatørmusik v. 2-st. violinkor og cb., 1930.

Concertino f. pno. og ork., 1930.

Koldinghus f. recitation, soli, mandskor og ork., tekst: Kai Schoubo, 1930.

Ouverture til Musikteatrets Åbning f. ork., 1931.

Klaverrhapsodi, 1931.

Serenade f. fl., cl., vl., vla. og vlc., 1931, Edition Danica.

Sinfonietta f. ork., 1931.

Festmarsch f. ork., 1931.

Concertino f. vla. og ork., 1931.

Trio f. fl., cl. og fag., 1932.

Concertino op. 13 f. vl. og ork., 1932, WH.

Taffelmusik f. fl., cl. og fag., 1932.

Suite over danske Folkevisemotiver f. ork., 1933, WH.

3 Improvisationer op. 21 f. pno., 1934.

Serenade f. fl., vl. vla. og vlc., 1936, WH.

Dansk Folketone f. str.ork., WH 1936.

Suite over nederlandske ”Orania” f. ork., 1937.

Concertino op. 30 f. fl. og ork., 1938, Edition Danica, Kistner og Siegel, Leipzig.

Mosaik 10 lette klaverstykker op. 31, 1938, WH.

Te Deum op. 33 f. soli., bl. kor og ork., 1945, Edition S.

Lystspilouverture f. ork., 1940, Edition S.

Mosaik op. 35 f. ork., 1940, WH.

Miniature-Suite op. 35, f. ork., WH 1942.

Duo f. fl. og vla., op. 37, 1939, WH.

Den detroniserede dyretæmmer, balletmusik, Det Kgl. Teater 1944.

Suite af balletten “Den detroniserede Dyretæmmer” op. 38 f. ork. u.å.

Klaverkoncert op. 39, 1944, Engstrøm & Sødring.

Thema (Carillon) med Variationer op. 43 f. pno., 1944, WH.

Snap-Shots – Easy pieces for piano op. 45, WH u.å.

Symfoni nr. 1 f. ork., 1945.

3 sonatiner f. pno., op. 48, 1945.

Julens eventyr f. kor, og ork., 1945.

Pro defunctis f. ork., 1945, Skandinavisk Musikforlag/WH..

Vikagardur filmmusik f. ork., 1946.

Marianne f. salonork., Engstrøm & Sødring 1947.

L’alternasi delle stagioni f. ork., 1947.

Lystspilouverture nr. 2, Ouverture til mit dukketeater op. 53 f. ork., 1949, WH.

Symfoni i Es op. 50 f. ork., 1949, Edition S.

The Battle of Jerico op. 51 f. ork., 1949.

Konfetti – 7 lette klaverstykker op. 52, WH u.å.

Preludio Patetico e Preludio Festivo f. ork., 1949, WH.

Puslespil – 8 lette klaverstykker op. 54, 1951.

6 lette klaverstykker op. 55A, WH u.å.

Lille suite for klaver op. 55B, WH u.å.

Divertimento f. ork., 1952?

Prinsessen i det fjerne, opera, Det kg. Teater 1953.

Her har hjertet hjemme f. bl. kor, tekst: Otto Gelsted, Engstrøm & Sødring 1953.

Hæsblæs fra Husum, skoleopera 1954.

Scandinavian Design f. ork., 1955.

Sonate op. 60 f. pno., 1956.

Lyrisk suite op. 64 f. ork., 1956, WH.

Preludio Patetico f. ork., 1957?

Symfoni nr. 3 f. ork., 1958, Edition S.

Lykken kommer af sig sel’ f. salonork. og pianokonduktør, Imudico 1958.

Skyggen balletmusik efter H. C. Andersen, Det Kgl. Teater 1960.

9.90, tv-opera 1962.

Det var en lørdag aften og 15 andre danse folkeviser i lette klaverarr., Stockholm 1965.

Lille Festouverture op. 75 f. ork., WH 1969.

Strygekvartet op. 76, WH u.å.

Symfoni nr. 4 f. ork., 1970.

Symfoni nr. 5 f. ork., 1977, Edition S.

Symfoni nr. 6 f. ork., 1977, Edition S.

Symfoni nr. 7 op. 81 f. ork., 1978.

Missa Juvenalis op. 82 f. pigekor, 1978, WH.

Requiem op. 83 f. pigekor, 1980, WH.

10 vokaliser f. pigekor, 1982.

4 orgelstykker, op. 87, 1982, WH.

Magnificat f. pigekor og org., 1983.

Symfoni nr. 8 f. ork., 1989, Edition S

Symfoni nr. 9 f. ork., 1990.

Symfoni nr. 10 f. ork., 1992, Edition S.

 

Desuden sange og musik til spille- og dokumentarfilm, hørespil m.m.

Litteratur

Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens Mestre. Bd. 2 Danske Komponister. København1947, s. 511-516.

Frede Schandorf  Petersen i: Aschehougs Musikleksikon, København 1958.

Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, København 1978, bd. 3 s. 268-269.

Claus Røllum-Larsen: Noter til Dacapo 8.226053.

Diskografi

Tema med variationer op. 43; Suite; Sonatina op. 48 No. 1-3; 3 Improvisations op. 21; Sonata op. 60
Tonya Lemoh, piano
Svend Erik Tarp: Klaverværker
Dacapo 8.226053 (2011), CD/Download

Te Deum op. 33; Piano Concerto in C op. 39; Symphony No. 7 op. 81; The Battle of Jericho op. 51
DR KoncertKoret, DR SymfoniOrkestret, John Nielsen, Per Salo, Ole Schmidt, Mikael Schønwandt
Svend Erik Tarp: Orkesterværker
Dacapo DCCD 9005 (1992) CD (udgået)/Download

 

Svend Erik Tarp
Foto: Dacapo Records

Svend Erik Tarp

Født:

06.08 1908, Thisted

Død:

19.10 1994, København

Uddannelse:

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium: Store Eksamen i musikteori og musikhistorie (Knud Jeppesen, Rudolph Simonsen) 1932, kompositionsstudier i Tyskland, Østrig og Holland 1933 og 37.

Øvrige beskæftigelser:

Musikkonsulent i KODA 1938-61, direktør 1961-74. Underviser ved Det Kgl. Teaters operaskole 1936-40, Musikkonservatoriet 1936-42, Lærerhøjskolen 1941-45 og Københavns Universitet 1939-47. Talrige tillidsposter.

Priser/legater:

Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens legat 1985.

Forlag:

Edition S
Edition Wilhelm Hansen

Engstrøm & Sødring

Profil oprettet:

1. november 2013
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.