Willy Stolarczyk: Lidt om mig selv og mine musikalske aktiviteter. juni 2015
I min familie (halvt polsk, 1/8 svensk og 3/8 dansk) var (og er) der mange både amatør- og professionelle musikere. Jeg voksede op i Nykøbing F. omgivet af især den klassiske musik. Allerede fra jeg kunne gå under et flygel, næsten uden at bukke mig, havde jeg Mozart, Beethoven, Bach og Chopin i ørerne. Vi havde klaver derhjemme og der blev altid spillet på det. Desuden færdedes jeg dagligt i Nykøbing Falsters Folkemusikskoles lokaler (hvor en del af familien boede og arbejdede). Fra jeg var 9-10 år gammel, optrådte jeg ved musikskolens elevkoncerter, både på klaver og som dirigent. Som 16-17 årig var jeg klar over, at jeg ville være musiker.
Jeg gik til klaver, orgel, cembalo og teori. Jeg sang i kor, var med i en ugentlig grammofon”klub” med en gruppe unge musikentusiaster. Her hørte vi bl.a. en del ny musik. Jeg komponerede allerede i skoletiden mindre ting, især for klaver, men det stod klart, at jeg måtte til en af de store byer for at få en ”rigtig” sammenhængende musikuddannelse. Det blev Aarhus, og jeg søgte ind på Det Jyske Musikkonservatorium med klaver som hovedfag. Her begyndte jeg også at komponere mere intensivt, eftersom det var muligt at få noget opført. Jeg måtte naturligvis koncentrere mig mest om klaverspillet.
For at have noget at leve af, oprettede jeg min egen musikskole (med 100 elever) i Hammel uden for Aarhus. Der skrev jeg bl.a. en række sange til et dygtigt børne/ungdomskor, der hvert år deltog i ”Sangerdyst fra kyst til kyst”.
Kort efter min debutkoncert flyttede jeg til Holstebro, hvor jeg var blevet ansat fuldtids som ensemblemusiker og lærer på Danmarks første MGK. Men allerede inden flytningen havde jeg fået bestilling på at skrive de afsluttende 4 korsange og det afsluttende fælles korværk (for kor og stort ensemble) til ”Sanger-dysten”. Her kom jeg i kontakt med nogle af landets bedste børnekor og dirigenter.
Nogle år efter fik jeg den bestilling igen at skrive det afsluttende korværk til Sangerdysten, denne gang til deres 25-års jubilæum. På den måde gik det til, at en af mine porte til komponistvirksomheden blev både vokal og instrumental, samt især også eventyragtig.
På Holstebro Musikskole var der brug for nye kompositioner, så jeg fik hurtigt meget at lave ved siden af min fuldtidsstilling. Den unge, i Rom - nyuddannede fløjtenist Lise Rindung blev ansat som musiker og lærer på Holstebro Musikskole, og det betød, at jeg også begyndte at skrive en hel del fløjtemusik (en solosonate, flere koncerter og en række kammermusikværker). Det betød også, at vi kort efter blev gift.
Jeg ville nu gerne videreuddanne mig som komponist og skrev derfor til min gamle konservatorierektor, komponisten Tage Nielsen, som i mellemtiden var blevet direktør for Det Danske Institut for videnskab og kunst i Rom, og spurgte, om han ville tage mig som elev. Det ville han gerne, og i årene efter opholdt vi os 3-4 måneder om året i Rom, hvor jeg blev Tages eneste kompositionselev nogensinde. Han var en meget anerkendt komponist selv og en fremragende lærer, og i forbindelse med hvert ophold skrev jeg noget, som blev sendt hjem til indstudering og opførelse. Det var tider!
Sidst i 80’erne blev jeg ansat som ”Stadskomponist” i Holstebro. Efter et par år i denne stilling, flyttede vi til Vejle, hvor jeg var blevet ansat som kommunens kulturchef (bedre lønnet). I alle disse år (fra midt i halvfjerdserne) skrev jeg mange forskellige værker, og ofte fik jeg bestillinger, hvor der indgik store børnekor og orkestre. Og det var ikke kun i Vejle. Også Aarhus og andre byer var med. Jeg har skrevet ca. 20 værker af den type. Det gik så vidt, at min kone Lise måtte true mig med at jeg skulle vaske op i 6 måneder, hvis jeg tog flere af den slags bestillinger ind!
Efter en årrække som kulturchef (hvor jeg bl.a. blev berømt/berygtet for i 1996 at skrive og (med det meste af landets pianist-elite) få opført en symfoni for 96 flygler, klaverer og slagtøj (Jord-Luft-Ild-Vand) på Koldinghus Slot), fik jeg lavet stillingen om til noget, jeg kaldte ”Musiklivsudvikler” hvor jeg især stod for klassiske festivaler og ny musik for børn og unge. I den periode skrev jeg stadig en hel del store stykker (klaverkoncerter, orkesterværker, kammermusik mv), men fik også, sammen med musikskolen, skabt et børne-ungdomssymfoniorkester i Vejle: ”VENUS” samt et professionelt ensemble ”VIVA-ensemblet” med 13 musikere, med mig som dirigent (det eksisterer desværre nu kun som et slags ”tilkalde-ensemble”, når det ind imellem lykkes mig at skaffe penge til en koncert).
Desuden var jeg i de år med til at starte ”Biennalen for ny musik på musikskoler, og i 2009 vandt jeg biennalens pris for bedste komposition. Nu vi er ved priser: I år 2000 vandt jeg for min klaverkoncert ”Stjerneklange”(med Teddy Teirup som solist) en pris fra Unibank i Vejle på 50.000 kr., som skulle bruges til en ny komposition for unge talenter.
I 2011 forlod jeg både det kommunale og det musikskolemæssige tilhørsforhold for derefter kun at ville arbejde selvstændigt. Jeg arrangerer stadig koncerter, foredrag og festivaler, men har desuden oprettet et lille forlag (”Willys eget forlag”), hvor jeg udgiver både bøger og noder. Og jeg komponerer selvfølgelig. For et par år siden komponerede jeg et ½ times orgelværk med egen tekst ”Giv aldrig en ulv stort kørekort”, som blev uropført i den symfoniske sal i Aarhus med professor Ulrik Spang-Hanssen ved orglet og 800 mennesker på publikumspladserne. Jeg har netop i sidste uge afleveret et partitur (”The Carl Nielsen Face book”) til et fynsk professionelt vokalensemble på 12 medlemmer og dirigent.
Og jeg spiller flittigt klaver. Sammen med 3 andre pianister har jeg netop gennemført en Carl Nielsen Klaver Festival 2015, hvor vi 2 dage i træk opførte samtlige klaverværker af Carl Nielsen. Desuden: Lise og jeg har vores faste duo: Duo FlautoPiano med jævnlige koncerter her og i udlandet.
Denne biografi er jo (ser jeg) samtidig en uddannelsesbeskrivelse og delvis en kompositionsmæssig oversigt. Men tingene kan ikke adskilles. Alt foregår samtidigt.
Af særlige træk ved mine kompositioner må jeg nok igen fremhæve min interesse for det eventyrlige og for musik til egne tekster både sange og prosa. Det er yderst sjældent, at jeg har ladet mig inspirere musikalsk af andres tekster. Derimod har jeg skrevet for eks. en klaverkoncert med egen tekst. Der er dog undtagelser: En anden klaverkoncert var med tekster af H.C. Andersen (og med bevægelig scenografi af billedkunstneren Svend Hangaard), en ”miniopera” for en bassanger med ensemble ligeledes over et H.C. Andersen eventyr (Nattergalen), 4 korsange til ”Sangerdysten” med tekster af forskellige danske forfattere, Musik for messing, alternerende med tekster af Per Højholt, som selv reciterede dem, samt nogle kirkemusikværker med bibelske tekster osv. Lige siden jeg var 9 år, har jeg skrevet eventyr & historier. Det er naturligvis også derfor, at egne tekster og musik for mig er en naturlig blanding. Jeg malede og tegnede også meget fra helt lille, og der findes adskillige værker, hvor jeg har fremstillet ”bagtæpper” til koncerter. Sjovt nok har jeg aldrig skrevet en rigtig opera, men det skyldes sikkert, at jeg ofte rent geografisk har bevæget mig i cirkler udenfor Århus og København.
Jeg har ikke egentlige forbilleder, men var i en årrække ret tæt på både Karl Aage Rasmussen, Poul Ruders, Ole Buck, Tage Nielsen, Svend Nielsen, Bent Lorentzen, og skønt det måske ikke høres så tydeligt, er jeg givetvis påvirket af det primært århusianske ny musikmiljø på konservatoriet, ved NUmusfestival’erne og i AUT. I min Holstebrotid var det mere for eks. Odin-teatret under ledelse af Eugenio Barba, der virkede inspirerende. Ellers må jeg sige, at inspiration primært kommer af at sætte sig ned og skrive, det hjælper vist ikke at gå og vente på den.
