Leif Thybo voksede op i Holstebro og Fredericia og kom som ung til København hvor han fik privatundervisning af Vagn Holmboe i musikteori. Han blev student 1940 og umiddelbart efter optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med fagene musikhistorie og -teori og orgel. Efter konservatoriet fortsatte han studierne på Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, 1945-48.

Beskæftigelsen som organist og teorilærer fyldte meget i Leif Thybos karriere de første år efter endt uddannelse. Han blev organist i Vedbæk 1948 og 1956 i det prestigefyldte embede i Søllerød kirke, som han 1961 forlod til fordel for Nærum. Desuden koncerterede han i Danmark og internationalt, bl.a. med værker af moderne komponister som Arnold Schönberg og Fartein Valen. Som kirkemusiker var han tilhænger af en friere dissonansbehandling og en mere nutidig kirkestil end den af Thomas Laub prægede ”strenge stil”. Leif Thybo blev lærer i orgel på Konservatoriet 1960 (professor 1965-90) og i musikteori på Københavns Universitet (1949-65), og han udgav en lærebog i improvisation.

Komponistgerningen var i begyndelsen af Leif Thybos karriere præget af hans virke som orgelspiller med mange værker for orgel, men i 1960’erne begyndte han at gøre sig gældende med orkesterkoncerter og ikke mindst en Markuspassion. Et nordisk gennembrud som komponist fulgte 1971 med opførelsen af Thybos Karen Blixen-opera Den udødelige Historie komponeret til det internationale Vadstena Akademien i Sverige og senere opført på Den Jyske Opera. Derefter fulgte en meget produktiv periode frem til midten af 1980’erne, hvor kammermusik og sange – ofte med orgel – er de dominerende genrer, mens orkesterværker bliver mindre fremtrædende.

Leif Thybo donerede testamentarisk sine manuskripter og øvrige papirer til Det Kgl. Bibliotek. En grundig undersøgelse af dette materiale kunne danne baggrund for en autoritativ værkfortegnelse og kaste lys over den stilistiske udvikling som de forholdsvis få kendte værker fra Thybos sidste år antyder.

(JBR)

Leif Thybo var 21 år gammel, da det stod klart for ham, at han skulle komponere:

”Vi skal tilbage til efteråret 1943 – jeg var dengang elev på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium – noget skulle fejres, og det lykkedes mig at få fat i lidt øl og snaps og – utroligt nok – et lommepartitur til Alban Bergs Lyriske suite. Af en eller anden grund afstedkom ovennævnte tre ingredienser tilsammen, at jeg pludselig i et klarsyn så for mig, eller rettere sagt hørte, hvordan jeg skulle komponere. Resultatet blev de første 20-30 takter af toccataen [begyndelsen af 1. sats af Thybos klaversonate fra 1982]. På den tid, 1943, var jeg ikke i stand til eller havde overblik til at gennemføre ideerne…”[1]

Ud over den anekdotiske værdi der fortæller noget om mennesket Leif Thybo og hans selvironiske humor, indeholder beretningen to elementer som er værd at fremhæve. Dels det forhold at Thybo gemte sin første indskydelse i næsten fire årtier, indtil han følte sig sikker på at kunne gennemføre sine ideer på et teknisk tilfredsstillende niveau. Dels den inspiration som den i 1940’erne moderne musik betød for ham.

Begge disse forhold – selvkritikken og inspirationen udefra – nuancerer den gængse musikhistoriske placering af ham som ”traditionalist” eller ”konservativ”. Desværre er det vanskeligt at skaffe sig et dækkende overblik over Thybos udvikling som komponist. Af hans mere end 100 kompositioner er kun få værker udgivet, og endnu færre findes i tilgængelige indspilninger. Hertil kommer at der ikke findes nogen udtømmende kronologisk værkfortegnelse, jf. kommentarerne til Værkliste.

Nærværende fremstilling forsøger ikke at råde bod på disse mangler. Ud fra forfatterens erindringer og de tilgængelige kilder fremhæver den enkelte værker og peger på mulige tendenser i Leif Thybos udvikling. Først i de tidlige værker frem til slutningen af 1960’erne; derpå i de modne værker frem til århundredets slutning.

(JBR)

Af Leif Thybos værker fra 1940’erne er kun to medtaget i komponistens værkliste fra 1980[1] – nemlig et klaverværk og orgelværket Præludio, pastorale e fugato fra 1948 som Thybo selv spillede under Nordiske Musikdage i Helsinki 1950 som sit opus 11. Mindst en halv snes værker må altså være gået forud for Præludio, pastorale e fugato der i Finland repræsenterede Danmark sammen med værker af navnkundige ældre kolleger som Knudåge Riisager, Svend Erik Tarp, Herman D. Koppel, Vagn Holmboe, Niels Viggo Bentzon og den jævnaldrende Poul Rovsing Olsen.

Leif Thybos karriere som komponist var dermed i gang før han i 1952 skrev sin orgeltransskription af Stravinskys Dumbarton Oaks kammerkoncert (1937-38) og sendte den til mesteren. Stravinsky svarede venligt og tillod sig den gestus at lade Thybo opføre værket offentligt 1 – skriver en – gang! Dumbarton Oaks koncerten er inspireret af Bachs Brandenburger koncerter, og Thybos transskription af den blev startskuddet til en række værker hvor han dyrkede den barokke og klassiske koncertform. I første omgang frem til 1960 som koncerter for orgel eller for strygere – altså som formtype uden solist(er), jf. Bachs 6. Brandenburger koncert og Dumbarton Oaks.

Bedst kendt blandt disse er orgelkoncert nr. 2 St. Andrews fra 1956 hvor to hurtige satser i en fri ritornelform indrammer en rolig midtersats. Ydersatserne er præget af rytmisk variation med vekslende og ”skæve” taktarter der tager udgangspunkt i markante akkordslag og intensiveres til et komplementær-rytmisk passagespil med karakter af toccata eller improvisation.

Også koncerten for strygere er præget af rytmisk intensivering, men her kombineret med et mere polyfont spil mellem stemmerne, der ofte imiterer hinanden. Koncerten for strygere blev opført som åbningsværk ved Nordiske Musikdage i Oslo 1958 og havde dengang opus nr. 37. Som det fremgår af værklisten må mere end 10 værker være blevet komponeret mellem 1948 og 1955, men senere gledet ud eller tilbagekaldt af komponisten.

Omkring 1960 begyndte Thybo at skrive koncerter for soloinstrument og orkester: Først en cellokoncert (1959) og en koncert for hans eget instrument orgel (1960), derpå for klaver, fløjte og mod slutningen af årtiet for violin. Så vidt det kan bedømmes ud fra klaverkoncerten fra 1962, der er bestilt af Kjell Bækkelund og uropført i Oslo 1963, og violinkoncerten fra 1969 (bestilt af Danmarks Radio) frigør Leif Thybo sig her fra de neobarokke og neoklassiske stilidealer og nærmer sig den romantiske virtuoskoncert. Rytmen er stadig en væsentlig drivkraft, men den får nu følgeskab af en udvidet tonalitet og harmonik. Thybo skriver stadig tonal musik, men uden nogen fast toneart og uden faste fortegn i klaverkoncerten og med en ekspressiv harmonik der kan minde om Alban Bergs tonalt forankrede tolvtonemusik i violinkoncertens første sats.

Hermed være ikke antydet, at Leif Thybo var (på vej til at blive) dodekafonist. Hans modstand mod tolvtonemusikken er klart markeret, men den omfatter ikke en modstand mod ekspressionismen. Tværtimod mener han at den klassiske tolvtonemusik (Schönbergs og Bergs) faktisk er en udvidet ekspressionisme, hvorimod 1950’ernes serialisme (Stockhausen og Boulez) ved at inddrage rytmen i de serielle strukturer gør musikken maskinel. ”Her går skellet” [mellem menneske og maskine] konkluderer han i Dansk Musiktidsskrift 1957.[2]

Den ekspressionistiske inspiration kommer til udtryk i Thybos orgelværk Contrasti fra 1965. Værket er et sæt variationer over et recitativ der indledes med et kraftfuldt motiv i pedalet og videreføres i udvidet tonalitet med skarpe dissonanser. De fem variationer udvikler motivstoffet i forskellige klanglige og harmoniske retninger mens recitativets karakteristiske indledning genoptages i 3. og 5. variation og skaber en vis motivisk sammenhæng og afrunding af formen.

Instrumentalmusikken vejer tungt i Thybos tidlige år, men den har følgeskab af adskillige korværker, og blandt dem et hovedværk i perioden: Nemlig Thybos Markuspassion for soli, kor og orkester fra 1964. I dette værk søger Thybo bag om Bachs passioner med de recitativiske evangelistberetninger og menighedens koraler til den ældre passion hos Heinrich Schütz og Johann Walther hvor evangelieberetningen reciteres på nogle få, gentagne toner. Over for denne ”objektive” forkyndelse af teksten lader Thybo de subjektive følelser komme til udtryk i arier og kor, f.eks. hvor folkets: ”Korsfæst ham” høres som en svag mumlen , mens Pilatus forhører Jesus, og vokser til et overdøvende råb mod domfældelsen.[3]

Her træder melodien fra den enkle messetone til den højspændte ekspressive sang ind som udtryksmiddel ved siden af rytme og harmonik. Balancen mellem disse tre elementer – mellem melodi, rytme og klang – bliver et hovedanliggende i den stilistiske udvikling, der kendetegner Leif Thybos kompositioner de følgende ca. 30 år.

(JBR)

streaming

Musikken er venligst stillet til rådighed af Danacord og Dacapo Records.

Noter

[1] Jf. Jens-Ole Malmgreen (red.): Danske Komponister af i dag – en værkfortegnelse. Privattryk af Dansk Komponistforening, København 1980.

Året 1970 betød et vendepunkt i Leif Thybos vokalmusik. Tidligere var hans relativt få vokalværker hovedsageligt skrevet for kor. Fra 1970 begynder solosangene at gøre sig gældende sammen med opera. Til Karen Blixens Den udødelige Historie, 1971, komponerede Thybo sin eneste opera der blev uropført med stort held i Sverige og senere taget op af Den Jyske Opera.

Sammen med operaen og de følgende år skrev Thybo en række solosange hvoraf mange blev uropført af hans hustru, den svenske sopran Kerstin Thybo. Repertoiret omfatter både enkle, viseagtige sange, salmemelodier og stort udarbejdede lieder til fordringsfulde tekster af f.eks. Shakespeare, Baudelaire eller Rilke med klaver eller orgel. Hovedparten af disse sange stammer fra 1970’erne og begyndelsen af 80’erne, men Thybo fortsatte med at komponere sange helt frem til 1990’erne hvor han satte musik til Herman Hesses tyske gendigtning af Frans af Assissis Solsang. Her nærmer sangstemmen sig en art recitativ der lovpriser Guds skabning – solen, månen og stjernerne, jorden, vandet – mens orglet karakteriserer det skabte og dets velgerninger mod mennesket.

Arbejdet med menneskestemmen og sange skærpede Thybos sans for det melodiske aspekt der tidligere havde stået lidt i skyggen af det rytmiske og harmoniske. Det præger hans instrumentalmusik i de senere år, f.eks. i hans Aria con variazioni per 4 flauti, 1977,der ikke er en fløjtekvartet, men et værk for fire solofløjter (piccolo, c-fløjte, alt og bas) som får mulighed for at udtrykke deres temperamenter i variationer over en melodi, der begynder lied-agtigt og efterhånden breder sig i motivkæder.

Blæserne har i særlig grad Thybos bevågenhed: Messingblæserne i kammermusikalsk sammenhæng som kvintet eller med orgel i værket Mouvement symphonique for trombone og orgel, 1979. Her tager Thybo tråden op fra orgelværket Contrasti og skaber et symmetrisk forløb i syv afsnit hvor to ydersatser vender tilbage varieret i modsat rækkefølge som slutsatser og indrammer en melodisk udvikling med solokadencer for trombonen.

Messingblæserne figurerer også som solister med orkester alene eller parvis som i dobbeltkoncerten for trompet, trombone og strygere, 1982, hvor Thybo vender tilbage til tidligere års dyrkelse af den neoklassiske stil med korte, artistiske og velklingende satser.

Træblæserne er også repræsenteret: Fløjten i den karakteristiske Debussy-besætning for fløjte, viola og harpe med en serie værker FLARVA I – VI der harmonisk skatter til impressionismen i den langsomme midtersats af FLARVA, 1982. Oboen er solist i Thybos sidste værk: Sonaten for obo og orgel, 1997, der demonstrerer den inspiration, som renaissancens musik og instrumenter var for ham i de senere år. Oboen spiller et tema af den franske 1500-tals komponist Clément Jannequin som den franske komponist Jehan Alain[1] brugte i et sæt orgelvariationer 1937. Thybo kombinerer her renaissancemusikkens kontrapunktiske stemmeføring med inspiration fra moderne fransk orgelmusik i et værk der næsten kan virke postmoderne.

(JBR)

Leif Thybo værker i kronologisk rækkefølge liste efter SNYKs database, revideret og suppleret frem til 1980 efter komponistens værkliste udg. af Dansk Komponist Forening.

1945-59

Tema med variationer f. klaver, 1945.

Præludio, pastorale e fugato f. orgel [opus 11][1], 1948, Wilhelm Hansen (WH).

Præludium f. orgel, 1950.

Dumbarton Oaks (Stravinsky) arr. f. orgel, 1952.

Et dansk Magnificat f. bl. kor, 1953, WH.

Sonate for violin og orgel, 1953.

Motet: "Gør dig rede" f. bl. kor, 1953, Edition Egtved.

“On his Blindness” f. mezzosopran og orgel, 1953, Egtved.

Recitativ med variationer f. cembalo, 1953.

Sonate for violin og klaver, 1953.

5 orgelkoraler, 1954, WH.

Concerto I per organo “St. James”, 1954, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik.

Concerto per organo solo "St. Andrews”, 1953-54.

”O, gloriosa vergine Maria” f. stemme og 2 instr., 1955, Egtved.

Concerto per archi [opus 37[2]] 1955, Samfundet.

Elementi concertanti f. klaver, 1955.

3 Karin Boye sange f. baryton og klaver, 1955.

Concerto II per organo “St. Andrews”, 1956, Egtved.

Sinfonia per organo, 1957.

“Candica” f. baryton og klaver, 1957.

Koncert for cello og orkester, 1959.

1960-69

Koncert for orgel og orkester ”per mantice e polmoni”, 1960.

Kvintet f. fløjte og str., 1961.

Prolog til Kaj  Munk ”Ordet” f. violin, 1961.

Passacaglia con intermedios per organo, 1961.

Concerto for piano and orchestra, 1962, Samfundet.

Klarinettrio, 1962.

Strygekvartet, 1964.

Markuspassion f. soli, kor og ork., 1964.

”Det folk, som vandrer i mørket” f. bl. kor, 1964, Egtved.

Three Lovesongs f. 3 stemmer og instr., 1964.

Passacaglia con intermedios f. orgel, 1964, Egtved.

Koncert for fløjte og kammerork., 1965.

Contrasti per organo, 1965, Egtved.

”Fortitudo mea” f. bl. kor, 1965, Egtved.

”Du steg op til det høje” f. bl. kor, 1965, Egtved.

”I, jordens riger” f. bl. kor, 1965, Egtved.

”Af dybsens nød” f. bl. kor, 1965, Egtved.

”Profetia”, kantate f. sopran, bas, bl. kor og orgel, 1965, Egtved.

Te Deum f. bl. kor, blæsere, slagtøj og kontrabas, 1965

Te Deum, orgelversion, 1965.

”Non si levava ancor” f. blokfløjte, eng.horn, horn og fagot, 1965, WH.

Kvintet for fløjte, 3 strygere og klaver, 1966.

”Amabo, mea dulcis Ipsitilla” f. bl. kor, 1967, Egtved.

”In dieser Zeit” f. tenor, vokalkvartet og kammerens., 1967.

Dialog f. 2 soli, kor og kammerens., 1968.

”Den lyse dag”, koralfantasi f. mezzosopran og orgel, 1068.

Liber organi I: Fantasia, 1968.

Liber organi I: Pastorale, 1968, Egtved.

Liber organi I: De profundis, 1968, Egtved.

Liber organi I. Exercitium I, 1968, Egtved.

Liber organi I. Exercitium II, 1968, Egtved.

Liber organi I. Exercitium III, 1968, Egtved.

Liber organi I: Conclusio, 1968.

Sonata a quattro f. blokfl., ob., vla da gamba, cemb., 1968.

Hommage á Benjamin Britten f. fl., vl., vla, vcl., 1968.

Sonata da chiesa f. fl. og orgel, 1968.

Koncert for violin og orkester, 1969.

Filmmusik til ”Steno” f. orgel og strygekvartet, 1969.

”Drengen” f. recitation, mezzosopran og orgel, 1969.

1970-79

Hørespilmusik til ”Skriget” f. sopran, bl. kor og orgel, 1970.

”Kommt alle zu mir” f. bl. kor, 1970, Hänssler Verlag.

”Lasst die Kinder” f. bl. kor, 1970, Hänssler Verlag.

”Det var en lørdag aften” f. sopran og klaver, 1970.

”Der heilige Ursprung des Meistergesanges” f. sopran, mezzosopran og gl. instrumenter, 1970.

[Suite for solofløjte, 1970.] (Mangler i Thybos værkfortegnelse, DKF 1980)

”Den udødelige Historie”. Opera efter Karen Blixen, 1971.

Koncert for viola og orkester, 1972.

Salme 90 f. bl. kor og orgel, 1972, WH.

”Extacie” f. recitation, sopran og ens., 1972.

”Bier hoster sjældent” f. bl. kor, 1972, WH.

Partita per flauto solo, 1972, Egtved.

”Hymn of Creation” f. sopran og orgel, 1973, Egtved.

”Geburt Christi” f. sopran og orgel, 1973. (Transskription af Hindemiths Das Marienleben.)

“Mariae Heimsuchung” f. soprano og orgel, 1973. (Transskription af Hindemiths Das Marienleben.)

”Rosa rorans” f. 2 damekor og ens., 1973.

”The Fairy” f. 3 solostemmer, 1974, WH.

”I Cry Love” f. sopran og ens., 1980, Egtved.

”Stemmer” f. recitation, sopran og blæserkvintet, 1974.

Trois chansons de Baudelaire f. sopran og klaver, 1974, Egtved.

Trois sonnets de Louise L'Abe f. sopran og ens., 1974.

”Musick to hear” f. sopran og klaver, 1974.

”The Token” f. sopran og klaver, 1974.

”Engels Nachtegaltje” f. fl., blokfl. og orgel, 1975.

”Camino de Santiago” f. sopran og orgel, 1975, Egtved.

”Tutti debiam cantare” f. sopran, mezzosopran og ens., 1975.

Koralfantasi: ”Jeg stod mig op” f. sopran og orgel, 1975.

Koralfantasi: ”Min største hjertensglæde” f. sopran og orgel, 1075.

To Shakespeare-sonetter f. sopran og ens., 1975.

Nocturne, valse e burlesque f. fløjte og harpe, 1975.

Klavertrio, 1976.

”Pater noster” f. mezzosopran, orgel, og cello, 1976.

Intrada og Capriccio f. messingkvintet, 1977.

Aria con variazioni per 4 flauti, 1977.

To Theodor Storm-sange f. sopran og klaver, 1977.

Jubilæums-kantate: ”Memento mori - memento vivere” f. recitation, soli og ens., 1977.

Sinfonia breve f. ork.

[Prelude pour un anniversaire f. fløjte, 1977.] (Mangler i Thybos værkfortegnelse, DKF 1980)

To Tagore-sange f. sopran og klaver, 1978.

”De sju dödssyndarna”, baryton, recitation og strygekvartet, 1978.

Mouvement symphonique f. trombone og orgel, 1979.

Koncert for tuba og orkester, 1979.

Halleluja f. bl. kor og orgel, 1979.

Organum ludens, 1979.

”Nu fryde sig”, orgelkoral, 1979.

1980-97

Trio for violin, viola og violoncel, 1980.

"Aus dem Stundenbuch" f. sopran og orgel, 1982.

Concerto for trombone, timpani and strings, 1982.

Concerto for trumpet, trombone and strings, 1982.

Flarva I f. fl., vla. og harpe, 1982.

Sonate f. klaver, 1982.

Flarva II f. fl., vla. og harpe, 1983.

Kvintet f. tuba og strygekvartet, 1983.

Tre accordi f. vl. og org., 1983.

"In effigiem Thomas Kingo" f. soli, kor, blæsere, harpe og orgel, 1984.

”Adios” f. sopran og klaver, 1985.

Deux Chansons de Baudelaire f. baryton og klaver, 1985.

Klavertrio nr. 2, 1985.

“Sumer is icumen in” f. orgel, 1985.

4 orgelkoraler til passion og påske, 1986.

Flarva III f. fl. vla. og harpe, ?.

Flarva IV f. fl. vla. og harpe, 1986.

Sonate for cello og klaver, 1986.

Hommage á Buxtehude f. orgel og messingkvintet, 1987.

Syv mosaikker f. orgel, 1987.

Præludium - Interludium - Hymne f. orgel, 1990.

Strygekvartet, 1990.

Flarva V f. fl., vla. og harpe, ?.

Flarva VI f. fl., vla. og harpe, 1991.

Halleluja-meditationer f. orgel, 1992.

”Sonnengesang” f. mezzosopran og orgel, 1992.

Sonate for obo og orgel, 1997.

Værker uden datering:
Fløjtetrio f. fl., vla. og vcl.

Lille suite f. klaver.

Udvalgte indspilninger:

Leif Thybo: Sonate for obo og orgel
Duo Danica
Lightings
Dacapo 8.226512 (2004), CD
Link til Dacapo

Leif Thybo: Suite for trumpet, trombone and orchestra
Danish Romantic Concertos for Trumpet & Trombone.
Ketil Christensen (trompet), Aalborg Symfoniorkester, Henrik Vagn Christensen (dirigent)
Rondo RCD 8359 (1998)

Leif Thybo: Concerto for violin and orchestra
Kai Laursen (violin)
26 Danish Violin Concertos, Vol. 5
DACOCD 470 (1997), CD
Link til Danacord

Leif Thybo: Klaversonate
Tom Ernst (klaver)
MAP of Sweden, CD 9027 (1996), CD

Madame Claude
Tine Rehling (harpe)
Music for harp trio
RAPCD 130618-1 (1996), CD

LEIF THYBO - Works for Organ
Inge Bønnerup (orgel), Grethe Krogh (orgel), Susanne Lange (sopran), Erik Lundkvist (orgel), John Petersen (trombone)
Dacapo 8.224009 (1994), CD
Link til Dacapo

Leif Thybo: Aria con variazioni per 4 flauti
Gunilla von Bahr (fløjte)
Nordic Solo Flute Music
BIS CD 150 (1994), CD