Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil

Liv og musik

Erling Brene blev efter at have gennemført en handelsuddannelse optaget på Musikkonservatoriet i 1921 med fagene violin og komposition. Som mange andre unge komponister fandt han undervisningen utilfredsstillende og forlod konservatoriet. Han fik derefter privatundervisning af Ludolf Nielsen. Fra disse år stammer hans strygekvartet nr. 1 opus 1, 1924-25, der blev uropført af Breuning-Bache kvartetten i Dansk Koncert-Forening 1926. Finere kunne det næsten ikke være.

Forud for Brenes opus 1 ligger nogle værker, bl.a. en symfoni, der aldrig blev opført, og heller ikke alle hans efterfølgende værker fra 1920’erne blev opført. Men omkring 1930 fik Brene gennem den jævnaldrende, men bedre kendte Knudåge Riisager kontakt med den politisk engagerede Forsøgsscene og det nystiftede Det Unge Tonekunstnerselskab. Dermed blev han del af 1930’ernes musikalske avantgarde og fulgte i nogen grad dens ideer om en anti-romantisk, ny-saglig ”brugsmusik” inspireret af bl.a. Hindemith.

Til Forsøgsscenen komponerede han musikken til Bertel Budtz Müllers såkaldte ”Livsspil” Floden opus 9, 1929. Stykket var iflg. forfatteren ”et barn af det tyvende, Einsteins, den sociale viljes og verdensrevolutionens aarhundrede. Dets takt, rytme er den fine, moderne motors takt – stakaandet, monotont, frem, frem – fremfor viljens og teknikkens yderste pres. Jazz!!”[1] Erling Brene søgte at indfri disse krav med en musik, der i neo-barokkens og ny-saglighedens ånd skulle ”fungere som et selvstændigt element, som skal skabe spænding i forholdet til de øvrige elementer i helheden”.[2]

Forsøgsscenen blev i 1930 splittet i to politiske fraktioner, en kommunistisk (hvor bl.a. Otto Mortensen og Bernhard Christensen engagerede sig) og en socialdemokratisk med Erling Brene og Franz Syberg. Under navnet Musikteatret lagde de ud 1931 med opførelsen af Erling Brenes og Sven Clausens opera Mordet i Værtshuset, opus 12, 1930. Modtagelsen var ikke nådig: I Politiken skrev Hugo Seligmann: ”Erling Brene, Hovedmanden, er ikke nogen videre god Komponist. Han er et Barn af sin Tid, der leger med det polyfone som Barnet med Ranglen. Men lige saa lidt som Ranglen giver synderlig differentieret Musik fra sig, lige saa lidt bliver man virkelig Komponist, fordi man kan ”polyfonere”.[3]

De følgende år, hvor Musikteatret gled ind under DUT’s regi, komponerede Erling Brene en række neoklassiske værker for koncertsalen, hvoraf mange blev opført af DUT – bl.a. hans Concerto senza Solennita for fløjte og kammerorkester opus 22, 1933. Men efterhånden som interessen for ny musik af international observans blev mindre i musiklivet, svandt også interessen for Erling Brenes musik. Flere af hans store værker som klarinetkoncerten opus 26 fra 1935 blev aldrig spillet, og andre som hans cellokoncert opus 34, 1939-40, måtte vente flere år på uropførelsen. Blandt den ny musiks tilhængere var der respekt for Brene, men også en erkendelse af at hans kompromisløse og asketiske stil skræmte anmeldere og publikum væk.

Lyspunkter var der dog: Hans symfoni nr. 1, Det ukuelige sind opus 36, 1941, var blandt de værker, der blev valgt til indvielsen af Radiohusets nye koncertsal 1946, og i 1948 fik hans orkesterværk Vigeur bronzemedalje ved De Olympiske Lege i London.[4] To af hans i alt 10 strygekvartetter, nr. 4 og 5 opus 59 og 61, blev indspillet på lp af Kontra Kvartetten som del af Dansk Musik Antologi, og Den jyske Opera satte hans opera Besøgeren opus 66, 1963-64, til tekst af Sven Holm op i 1969.

Stilistisk fjernede Erling Brene sig i årenes løb fra den strengt saglige linje og nærmede sig et mere ekspressivt udtryk. Nøgleværker i denne udvikling er hans Klaverkoncert nr. 2, opus 56, 1954-55, og de to strygekvartetter nr. 4 opus 59 og nr. 5 opus 61, komponeret mellem 1956 og 59. I et brev fra april 1956[5] skrev han om denne udvikling:

”Med mit sidste værk før sommeren i fjor, klaverkoncerten, er det som om jeg er kommet til at stå ved et vendepunkt. Jeg har flere påbegyndte værker liggende, men ingen af dem fører derhen, hvor min higen går. Undtagen er dog en strygekvartet [nr. 4, opus 59], som jeg arbejder på for tiden[6].”

I strygekvartet nr. 5 anvender Brene en frit tillempet form for tolvtoneteknik: Et tema, der består af alle skalaens tolv toner, fungerer som den røde tråd, der strukturelt og formalt binder kvartettens tre satser sammen til en helhed. Temaet er hovedtema og varieres i de to langsomme ydersatser, og afspaltninger af det gennemsyrer den hurtige mellemsats i forskellige rytmiske varianter. Man fornemmer, at Erling Brene i dette værk nærmer sig en personlig syntese af Schönbergs dodekafoni og den metamorfoseteknik, som Vagn Holmboe omtrent samtidig udviklede i sine strygekvartetter.

Ved siden af sit virke som komponist var Erling Brene fra 1949 sanglærer på Ellebjergskolen i København, og han komponerede en del sange og værker for børnekor og instrumenter, bl.a. skoleoperaen Drengen med fløjten op. 50, 1950.

(JBR)

Noter

[1] Citeret fra Michael Fjeldsøe: Kulturradikalismens Musik, København 2013 s. 150.
[2] Op. cit. s. 151f.
[3] Op. cit. s. 183.
[4] Indtil 1948 var kunst en olympisk disciplin, dog med det krav at de udvalgte værker skulle have forbindelse til sport.
[5] Citeret fra Erik Sønderholm: Noter til lp Canzone D.M.A. 060. Forf. takker Claus Byrith der har stillet materialet til rådighed.
[6] Den langsomme (moderato) del af 2. sats stammer fra 1941.

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Erling Brenes 5. strygekvartet

I et brev fra februar 1959 skrev Erling Brene:

”Den sidste af de to kvartetter [nr. 5, opus 61] er næsten bygget på ét tema, der består af tolv toner [og indleder 1. sats spillet solo af cello]. Der er dog ikke tale om gennemført tolvtonemusik. Det samme tema følger derpå, spillet i modbevægelse af anden violinen, mens celloen fortsætter. Senere sætter første violinen ind med en variant af temaet. Dette satsstykke er meget ekspressivt men roligt. Det omslutter en mellemsats, som dog bygger på andet stof, og afslutter altså satsen. I anden sats, et hurtigt stykke, kan man med lidt god vilje genkende en del af ’temaet’. Denne sats har også en mellemdel, men bygget på samme stof i ligedelt taktart og med mange motiviske forskydninger. Sidste sats er i tempo langsom-hurtig-langsom og bygger på temaet fra 1. sats. Der er i kvartetten mere stof end det her antydede, men dette er nerven i den”[1].

Hovedtemaet der indleder første sats i celloen videreføres frit, og det samme er tilfældet med besvarelsen af hovedtemaet spillet bagfra [retrograd] af 2. violin. 1. violin sætter ind med endnu en temaindsats, der begynder som en retrograd omvending af tolvtonetemaet, men efter de første fire toner forløber frit. Erling Brenes mål er ikke at skrive tolvtonemusik, men at skrive musik baseret på et tolvtonetema.

Målet når han ved at splitte hovedtemaet op i tre fire-tone grupper, der hver behandles som kernemotiver og varieres rytmisk og melodisk gennem kvartettens tre satser: Temaets første fire toner med karakteristiske stigende og faldende halvtonetrin forvandles til et drejemotiv, der fungerer som en slags sidetema i første sats. Temaets sidste toner med det tonalt klingende kvartspring bliver udgangspunkt for anden sats og akkompagneres af en variant af temaets fire første toner. I tredje sats kombineres første sats’ hovedtema og sidetema til et gennemgående tema, der spilles langsomt og ekspressivt i satsens yderdele og bliver hurtigt og rytmisk spændstigt i den hurtige mellemdel.

Kompositionsteknisk er Brenes 5. kvartet en beundringsværdig tour-de-force som har mere til fælles med Holmboes (eller Richard Strauss’) metamorfoser og Schönbergs tidlige ”permanente variation” end med tolvtoneteknik. Også kvartettens tonale anlæg står med et ben i hver lejr: Tolvtonetemaet signalerer en form for atonalitet, men undervejs i forløbet skiller tonen C sig ud som en art grundtone – ofte ledsaget af sin dominant G. Men slutakkorden er så langt fra C-dur som tænkes kan: Kvartetten slutter med en ges-mol akkord med stor septim. Altså hverken dur-mol eller dodekafoni.

Også formalt er det tydeligt, at Brene vil komponere klassisk musik med tolv toner. Alle tre satser er i traditionel A-B-A form med stort set nodetro repriser, der munder ud i små codaer. Schönbergs berømte udsagn om tolvtonemusik: ”Man følger rækken og komponerer som før” gælder næsten for Brenes kvartet – bortset fra at han ikke fulgte rækken.

Erling Brenes 5. strygekvartet vakte ingen genklang, da den ti år efter færdiggørelsen blev uropført af Københavns Strygekvartet ved en festivalkoncert i 1969. Nu et halvt århundrede senere står den som et overset, men imponerende og centralt vidnesbyrd om dansk musik på vej mod en syntese af national tradition og international fornyelse.

(JBR)

Noter

[1] Citeret fra Erik Sønderholm: Noter til lp Canzone D.M.A. 060. Forf. takker Claus Byrith der har stillet materialet til rådighed.   

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo  

Værkliste

Værker efter DKF 1980 og KB/rex.

 

U. opus nr.        Sonate f. pno., 1920.

-:                      Elegi f. vl. og pno., 1920.

-:                      Symfoni f.ork., 1920.

-:                      Junkeren og Møllerpigen, f. sop., ten. og ork., tekst: Goethe, 1921.

-:                      Strygekvartet 1921-22.

-:                      Sommer, symfoni, 1923-24.

Op. 1                 Strygekvartet nr. 1, 1924-25.

Op. 2                 Sinfonietta f. ork., 1925.

Op. 3                 3 stykker f. kammerork., 1926.

Op. 4                 Kammermusik f. træblæsere, 1927.

Op. 5                 Suite f. kammerork., 1928.

Op. 6                 Strygekvartet nr. 2, 1928.

Op. 7                 Sonate f. vl. solo, 1928.

Op. 8                 Sonate f. fl. solo, 1928.

Op. 9                 Skuespilmusik til Bertel Budtz-Müller Floden, 1929.

Op. 9,a               Floden, suite f. kammerens., 1929.

Op. 10                Koncert f. vl. og kammerork., 1929.

Op. 11,a             Polangins Børn f. st. og pno., tekst: H. H. Seedorff Pedersen, 1928.

Op. 11,b             Soldatens Ballade f. bar. og instr., tekst: Brecht, 1930.

Op. 12                Mordet i Værtshuset, marionet-opera, tekst: Sophus Claussen, 1930.

Op. 12,a              Suite af Mordet i Værtshuset f. ork., 1930.

U. opus nr.          3 småstykker f. pno., 1931.

-:                        2 stykker f. v. og vlc., 1931.

Op. 13,a              4 sange f. st. og pno., tekst: Sven Clausen, 1931.

Op. 13,b              Skolesange f. st. og pno., 1932, Gjellerups forlag.

Op. 14                 Divertimento f. 2 vl. og vla., 1931.

Op. 15                 To gange tre små klaverstykker, 1931-32, Edition S.

Op. 16                 Husmusik f. kammerens., 1931.

Op. 17                 Koncert  f. ob. og kammerork., 1932.

Op. 18                 Musik for marionetteater f. kammerens., 1932.

Op. 19                 8 småstykker f. 2 violiner, 1933.

Op. 20                 Concerto senza Solennita f. solofl. og ork., 1933-36.

Op. 21                 Suite f. str.ork., 1934.

Op. 22                 Ouverture f. ork., 1934-39.

Op. 23                 Under Varmebølgen, Snapshots fra Dagliglivet f. bl. kor og pno., 1934.

Op. 24,a, b          Pastorale / Sange for en altstemme f. cor-ang. / alt, cl. og str.kvartet, 1935.

Op. 25                 Serenade f. kammerens., 1935.

Op. 26                 Koncert f. cl. og ork., 1935.

U. opus nr.          3 epigrammer f. str.ork., 1936.

Op. 27                 Capriccio f. ork., 1935, r. 1938-39. [Iflg. KB/Rex opus 29]

Op. 28                 Rapsodi f. ork., 1936.

Op. 29                 Humoreske f. ork., 1936.

Op. 30                 Dagens musik f. pno., 1936.

Op. 31                 Notturno inquieto f. ork., 1936, Københavns Musikforlag (bearbejdelse).

Op. 32                 6 enstemmige småsange, 1937.

Op. 33                 Strygekvartet nr. 3, 1938.

Op. 34                 Koncert nr. 1 f. vlc. og ork., 1939-40.

U. opus nr.          Bladets sang f, mandskor, tekst: Jørgen Vibe, WH 1940.

Op. 35                 5 sange f. mandskor, 1941, Gyldendal og Gjellerup (3 sange).

Op. 36                 Symfoni nr. 1, Det ukuelige sind, 1941.

Op. 37                 Sonatine f. pno., 1941, Edition S.

Op. 38                 Divertimento f. fl., vl., vla. og vlc., 1942.

Op. 39                 Suite concertante f. 6 solobl. og str.ork., 1942.

Op. 40                 Vigeur f. ork., 1943, Københavns Musikforlag.

Op. 41                  Blæserkvintet, 1943-44.

Op. 42                  Koncert nr. 1 f. pno. og ork., 1944-46.

Op. 43                  Klavertrio, 1946.

Op. 44                  Kapel i Arkadien, pastorale f. sop., fl. og pno., 1946.

Op. 45                  Concerto f. blæserkvintet og str.ork., 1946-47.

Op. 46                  Symfoni nr. 2, Uomo invincibile, 1947-48.

Op. 47                   Koncert f. vla. og ork., 1948-49.

Op. 48                   Sammenspil, 7 småstykker f. vl. og pno., 1948, Københavns Musikforlag.

U. opus nr.             Sang til Ellebjergskolens indvielse, f. st. og pno., tekst: G. V. Bengtsson, 1949.

Op. 49,a                 3 sange f. lige st., 1948, Gyldendal.

Op. 49,b                Tre impressioner f. pno., 1954.

Op. 50                   Drengen med fløjten, eventyrspil f. børnekor og instr., 1950.

Op. 51                   Komedieouverture f. ork., 1950.

Op. 52                   Kammerkoncert (nr. 1) f. vl. og str.ork., 1950-51.

Op. 53                   Blomsterpigen som mæcen eller kærligheden drager forbi, balletmusik, 1952.

Op. 54                   Peter Pan, evntyrspil f. børnekor og instr., 1952.

Op. 55                   Under piletræet, opera efter H. C. Andersen, tekst: Hans Kyrre, 1953-54, WH (korsatser).

Op. 56                    Koncert nr. 2 f. pno. og ork., 1954-55.

Op. 57,a                 Kantate til Ulrikkenborg skole f. kor og instr., tekst: Leck Fischer, 1955.

Op. 57,b                 3 sange f. ten./bar. og pno, tekst: Sophus Claussen, 1956.

Op. 57,c                  Cyklistsang f. st. og pno., tekst: Edith Rode, 1959.

Op. 58                     Antigone, dramafragment efter Sofokles f. soli, kor og ork., 1955-57.

Op. 59                      Strygekvartet nr. 4, 1956-57.

Op. 60                      [Sange] f. børnekor og instr., 1957, WH.

Op. 61                      Strygekvartet nr. 5, 1956-57, Edition S.

Op. 62                      Optimistic Play f. ork., 1959.

Op. 63                      Athema Lemnia f. soli, kor og ork., 1960-61.

Op. 64                      3 sange f. ten. og pno., tekst: Poul la Cour, 1961.

Op. 65                      Spanske kvinder 3 sange f. mezzosop. og instr., tekst: Sophus Claussen, Frederik Nygaard, Lorca, 1962.

U. opus nr.                Køkkenmøddingen, sommerbilleder fra oldtid og nutid f. kor, WH 1962.

Op. 66                      Besøgeren, opera til tekst af Sven Holm, 1963-64.

Op. 67                      Concertino f. bl.fl. og pno., 1964.

Op. 68                      Aspekter f. sop., ten. og ork., 1965, Edition S.

Op. 69                      Kontraster f. ork., 1966.

Op. 70                      2 klaverstykker, 1966.

Op. 71                      Kvintet f. fl., harpe, vl., vla. og vlc., 1967.

Op. 72                      Strygekvartet nr. 6, 1967.

Op. 73                      Strygekvartet nr. 7, 1968.

Op. 74,a                   4 sange f. lige st., tekst: Johs. Jørgensen, Ulf Hoffmann, Alex Garff, Oskar Hansen, 1968.

Op. 74,b                   4 stykker f. blæserens., 1968.

Op. 75                      2 sange f. bar. og ork., tekst: Nietzsche, 1968.

Op. 76                      Præludium og capriccio f. fl. og harpe, 1969.

Op. 77                      Symfoni nr. 3, 1963.

Op. 78                      En konges død f. ten., bar. og ork., tekst: Per Lange, 1969.

Op. 79                      Strygekvartet nr. 8, 1969-70.

Op. 80                      Sonate f. v., cl. og pno., 1970.

Op. 81                      Kammerkoncert nr. 2 f. cl. og str.ork., 1971.

Op. 82                      Strygekvartet nr. 9, 1971.

Op. 83                      Nattens sange f. mezzosop. og ork., tekst: Cecil Bødker, 1972.

Op. 84                      Stadier, Symphonic pieces f. ork., 1972.

Op. 85,a                   Trio f. bl.fl., vlc. og pno., 1973.

Op. 85,b                   Bøndernes tretanello f. bl. kor, tekst: Hans Mikkelsen Ravn, 1973, Gyldendal.

Op. 86                      Concertino f. fl., vlc., pno. og str.ork., 1973.

Op. 87                      Strygekvartet nr. 10, 1974.

Op. 88                      Duo f. fl. og cl., 1974.

Op. 89                      Koncert nr. 2 f. vlc. og ork., 1975.

Op. 90                      Kantate Vor Frue f. bar. og instr., tekst: Johs. V. Jensen, 1975.

Op. 91,a                   Duo f. fl. og gui., 1976.

Op. 91,b                   Præludium og capriccio f. bl.fl., 1976.

Op. 92,a                   3 impressioner f. ork., 1976.

Op. 92,b                   Sonate f. bl.fl., 1976.

Op. 93                      Kammerkoncert f. pno. og str.ork., 1977.

Op. 94                      Pompeji f. solo, kor og ork., tekst: Sophus Michaëlis, 1977-79.

 

Litteratur

Johan Bentzon: ”Erling Brene 50 år” i: Dansk Musiktidsskrift 1946 nr. 9, s. 146-47.

Interview med Erling Brene i: Musik, 3. årg., febr. 1969.

Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark, København 1978, bd. 3 s. 226.

Michael Fjeldsøe: Kulturradikalismens musik. København 2013, s. 150-55 et passim.

 

Diskografi

Strygekvartet nr. 4 op. 59; Strygekvartet nr. 5 op 61
Kontra-Kvartetten
Canzone CAN 115 (1982)

Erling Brene
Foto: Wikipedia

Erling Brene

Fulde navn:

Niels Erling Emanuel Brene

Født:

14.11 1896, København

Død:

17.05 1980, København

Uddannelse:

Violinist, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium; Komposition: Ludolf Nielsen til 1924.

Øvrige beskæftigelser:

Musiklærer i folkeskolen.

Priser/legater:

Lange-Müller stipendiet 1945, Bronzemedalje v. Olympiaden i London1948, Det Anckerske Legat 1950 m.m.

Forlag:

Københavns Musikforlag, Wilhelm Hansen, Edition S

Profil oprettet:

1. november 2013
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.