Efter at have arbejdet teoretisk og kuratorisk med netkunst i en årrække, har det været en interessant rejse at følge, hvordan netkunstens formsprog og fokus flytter sig og inkluderer nye vinkler fra den digitale kultur. Dette fokus på hvordan nettet kan fungere til at presenterne og i sig selv rumme kulturelle udtryk som kunst og musik relaterer også til, hvordan internetkunsten fungerer som instruktionsbaserede værker, der i sin struktur kan sammenlignes med musikalske kompositioner og partiturstykker. Selvom meget af dette foregår på et ret konceptuelt niveau, kan formen spores i begge. Følgende er en refleksion omkring netkunsten som performativ, instruktionsbaseret og stedspecifik kunstform. At se nettet som et performativt medie og instrument, hvor kunstnerne skaber værker, der anvender denne dynamik som et centralt omdrejningspunkt.
Væsentlig for netkunsten er, at den kun eksisterer på internettet. Der er her tale om værker, der trækker på nettet som ressource og handlingsrum – og ikke fysiske kunstværker vist på nettet. Derfor er netkunsten også stedspecifik og kan i princippet ikke eksistere udenfor webbet, med mindre der er tale om en mere løs netværksdefinition.
Internettet som kunstmedium er historisk set blevet anvendt af en række kunstnere fra start 90erne, i den såkaldte net.art, der begyndte at bruger internettet som et dynamisk og performativt rum. Rødderne til netkunsten ligger i den konceptuelle og instruktionsbaserede kunst fra 60erne og hos fluxus kunsten, ligesom performancekunstens metodikker fingerer her i virtuel form.
Fra begyndelsen af var det primært kodeæstetik, hypertekstuelle narrationer og andre eksperimenter, der prægede netkunstscenen, hvor netkunstnerne i dag i højere grad bruger kommunikation og nettets mange sociale kanaler til at udforske det udvidede rum, som internettet er blevet for dets mange brugere. Det samme med de nye muligheder for at arbejde udenfor det traditionelle skærmformat. Netkunsten i dag er mere end browser fikseret, da den tilpasser sig de mobile enheder, som vi i dag anser som en naturlig udvikling af internet-kulturen.
Det performative internet
Hvad der er ganske interessant ved nettet som kunstnerisk rum er dets performative potentialer. Nettet er igennem sin rhizomatiske struktur en uudtømmelig ressource for kunstneren og er i sig selv både transformativt og dynamisk. Nogle netkunstnere bruger nettet som en performance i sig selv, hvor identitet og form smelter sammen til en flydende enhed, der kan modelleres og omdannes.
Netkunstens centrale materiale er kode, som man kan anskue som instruktioner og partiturer til eksekvering i det digitale online rum. Denne kode ligger til grund for den handling, der sker i netværket og i selve værkerne. Koden bliver en kunstnerisk medaktør, der udløses på foranledning af kunstneren, hvor den i nogle tilfælde tilsvarende udføres ved hjælp af beskueren, der her bliver til bruger og medskaber.
Der findes en type af kode-værker, der tager form som både en performativ virus eller en forkbomb. Disse værker er små stykker kode-poesi, små performances, der sker i nettet – hvor internettet bliver til scenen for disses udførsel. Der ligger flere lag af kompleksitet i denne type af værker, hvor kodens æstetiske potentialer bliver baggrund for en handling, der udføres real time online.
Et væsentligt værk er EpidemiC og 0100101110101101.ORG’s Biennale.py (2001, http://0100101110101101.org/home/biennale_py/), der er en python virus, hvis største opgave er at overleve. Værket er et stykke kode, der både blev udstillet på Venedig biennalen i 2001, trykt på T-shirts og distribueret via biennalens website og andre kanaler på internettet. En kunstnerisk virus som denne arbejder ikke kun med koden som form, men tilsvarende med kulturelle begreber som bl.a. mediehysteriet samt brugernes perception af vira, både som malware på deres computer såvel som i en kulturel konnoteret kontekst. Her kommer rædslen for smitte og spredning i fokus, hvilket værket udnytter til fulde.
0100101110101101.ORG og epidemiC er som kunstnere ikke interesserede i computer æstetik som sådan, men i højere grad i de mekanismer, som findes inde i computerens system og i selve koden. Biennale.py er således også inspireret af nutidens mere ”harmløse” virusser, hvor overlevelsesstrategien er det bærende element, hvilket tilsvarende bliver en væsentlig del af værkets indhold.
0100101110101101.ORG arbejder generelt med internettes viralitet og hvad distribution betyder for den digitale kultur, som de fleste er aktive deltagere i. Netop distribuerbarheden er et centralt nøgleord for den digitale kultur, da materialer med et klik kan deles og videresendes, manipuleres og kopieres. Dette betyder at vi har distributiv kultur, hvor ejerskab og copyright bliver sat på spidsen, i særdeleshed når de offentligt tilgængelige materialer bliver brugt som kunstneriske materiale af netkustnerne.
Et andet væsentligt eksempel på et kodebaseret performance er Jaromils Forkbomb (2002, http://runme.org/project/+forkbombsh/). En såkaldt forkbomb er et script, der kan få din computer til at udføre samme kommando igen og igen indtil den fryser og bryder sammen. Fokus i dette værk er også på handlingen bag koden – dvs. koden som partitur, ligesom Jaromil har forsøgt at lave et så æstetisk stykke kode som muligt.
Men hvad har disse værkers anarkistiske liv på nettet at gøre med digital musik kultur. At se på nettes dynamik og performativitet kan i denne kontekst gavne andre kunstneriske udtryk online og anspore til en ny måde at distribuere og vise både lyd og billeder på. Her handler det om at udnytte de muligheder, som der findes på nettet og arbejde med disse på en konstruktiv og innovativ måde. Netkunsten kan give musikken mod på at lege med formen, såvel som at udnytte viraliteten og de distribuerbare mekanismer på en anderledes måde end før. Dette kan anspore til nye typer af værker, der ser bort fra browseren som et sted hvorfra man kan lytte eller downloade musik, til en scene hvorfra musikken præsenteres og endda tilmed opleves, i værker lavet specielt til nettets rum.
Tina Mariane Krog Madsen, Cand.mag i kunsthistorie og freelance kurator
www.tmkm.dk
