For en mand på 54 år er det virkelig svært at forstå, at public service skulle være svært at definere. Lidt ligesom at demokrati er noget, der skal forklares som en mulighed blandt flere og ikke selvindlysende rigtigt for alle. Der er nogle rammer, men ellers kan alt rummes og få plads. Public service er en ramme om en bred formidling af viden, erfaring, diskussion og kultur, som den enkelte borger kan forholde sig til og danne sin egen mening i forhold til.

Lidt det samme med folkebibliotekerne; hvorfor er de i krise og skal opfinde sig selv i en ny tid. Jeg mener, skal de ikke bare samle viden om samfundet og litteraturen og kulturen op og vejlede borgerne om de bedste bøger, musik og samle til foredrag og oplæsninger?

Men jeg er jo altså 54 år, og den monokultur jeg voksede op i er for længst forsvundet ind i en uendelig strøm af muligheder og påvirkninger på nettet. Lettilgængelig musik på streamingtjenesterne kurateret af playlister. Noget andet end da Alex Nyborg-Madsen introducerede heavyrocken eller Mylius opdagede The Beatles for os alle sammen.

Public Service er udfordret. Gennem den platform som DR har, forsøger de at opfylde to krav; på den ene side det virkelig populære, som kan fastholde så mange lyttere og seere som muligt, så vi kan samles om nyhederne og danne en nogenlunde ensartet forståelse af virkeligheden, men samtidig og på den anden side skabe nogle rammer for særligt interesserede med P6 Beat og P8 Jazz f.eks. For en 54 årig er idéen allerede brudt sammen der, for der er jo ikke nogen grund til at henvende sig til særligt interesserede, som i forvejen ved hvad de kan lide - eller jo, men man orienterer sig jo for pokker, for det man interesserer sig for. Det interessante er vel at få et publikum, som ikke vidste, at de kunne lide jazz til at lytte til jazz eller folk eller blues eller kunstmusikken i alle dens fantastiske former.

Og det er udfordringen. For DR har erfaret, at hvis de spiller noget andet end det populære på P3 og P4, og altså udnytter publikums tilstedevær, så forsvinder de med det samme. Hvis man ikke kan lide jazzmusik, så er et par krydrede akkorder nok til, at man forsvinder. Så den vej er ikke rigtig farbar.

Som formand for de danske populære autorer i DPA er der rigtig mange af mine medlemmer, som har vind i sejlene på P3 og P4. Og det er en underkendelse af deres kunst, at gøre den ligegyldig og underlødig ligesom det er en underkendelse af publikum at underkende deres lyst til at høre den musik, der betyder noget for dem - den populære der tapper ind i den erfaringsverden de lever i, og hvor musikken bliver lyden af det liv, der leves.

Og det er det, der bliver min pointe i denne fredagsbøn; sammenhængen mellem musikken og det liv der leves. For er der en ting, hvor DR kunne gøre en forskel, så er det på liveområdet. Derude hvor musikken spilles og leves. DR har i mange år haft en tendens til at skabe et selvstændigt rum - DR boblen - hvorfra børnemusik, klassiske koncerter og underholdning har strømmet. Men hvor pokker er optagelserne fra de steder, hvor musikken spiller? Ikke bare Roskilde Festivalen, men bluesmusikken, folkemusikken, den nye rockmusik. Den musik som er på vej. Hvor er de kompetente journalister i DR, som har fingeren på pulsen og ved, hvor der sker noget spændende?

Min opfordring er, at DR lægger murene ned mellem sig og omverdenen. At der kommer et flow mellem det danske musikliv og DR’s mange sendeflader på både TV, radio og netmulighederne. P3 og P6 har DR Output som er et virkelig godt koncept, men stadig indenfor rammerne af DR’s eget rum. Det skal dog siges, at DR K skal roses for at have vist og præsenteret jazzmusik med en række portrætter op til DMA Jazz; det er en vej at gå.

Jeg kunne godt tænke mig, at der kom en programprofil og helst en der kunne brede sig ud over alle kanaler og teknologier, hvor DR præsenterede musik fra alle mulige livescener i den vildeste kvalitet, og præsenterede den samlet som koncert og opklippet som tracks og enkelt oplevelser.

Det må være muligt!

Men jeg er også en mand på 54, som ikke helt forstår, at det er svært at definere, hvad public service er.

Niels Mosumgaard, sangskriver og komponist. Formand for DPA